tid til træning3 tips der hjælper dig med at udnytte mulighederne i en hektisk hverdag

Gør plads i din kalender

Skriv dine træningstidspunkter ind i din kalender, så er der meget større chance for, at du kommer af sted til træning. Det har stor psykologisk betydning, at du allerede har besluttet dig for, at du skal træne.

 

Træn om morgenen

Prøv at stå op og træne, inden du møder på jobbet. Det kan umiddelbart lyde surt, især i de mørke vinterdage, men de fleste, der træner om morgenen, oplever, at de får ekstra energi til resten af dagen. Gør din træningstaske klar aftenen før, så kommer du hurtigt ud ad døren.

 

Køb stort ind & lav ekstra mad

Hvis du bruger meget tid på at handle, så væn dig til at købe større ind. Køb f.eks. ind en gang om ugen. Du kan også spare tid på madlavningen ved at lave mad, der kan spises to dage i træk – men med forskelligt tilbehør.