Yoga

Yoga kan som udgangspunkt dyrkes af alle uanset alder og køn, og på trods af hvad de fleste tror, så det faktisk ganske ligegyldigt hvor smidig du er til at begynde med.
Yoga er oprindeligt et system til indøvelse af kropsstillinger, åndedrætsteknik og moralske forskrifter der har sin rod i Indien. Igennem 5000 år har indiske guruer udviklet de forskellige retninger indenfor yoga, ligesom også inspiration fra gymnastik programmer fra den vestlige verden i de seneste hundrede år også har været med til at forme den yoga vi kender i dag.
Det oprindelige formål med yoga var at opnå Samâdhi (den højeste tilstand), der kan beskrives som er en form for salighed eller forløsning for yoga-udøveren. Eller som den indiske mystiker Patanjali også har defineret det: "Yoga er kontrol af tankebølger i sindet."
Asanas er navnet på de fysiske øvelser der udføres i yoga og de har til formål at, arbejder med og styrke kroppens svage områder. Det foregår ved at udspænder og strækker kroppens forkortede muskler. Der arbejdes såvel med kroppens store muskler, som med små muskler i fødder, tæer, hænder og fingre. Hvilket siges at betyde at kroppen automatisk finder tilbage til sin naturlige tilstand.
I yoga arbejdes ofte med forskellige typer af åndedrætsteknikker kaldet pranayama. Og disse åndedræts teknikker kan såvel være et redskab til at stresse af og opnå indre. Men de kan også være et redskab til at sikre en optimal udnyttelse af lungekapaciteten.
Og netop derfor ser man i stigende grad at sportsudøvere supplerer deres træning med disse øvelser – og de indgår ofte i træningen for f.eks fridykkere, der har brug for maksimal åndedrætskontrol.
Samtidigt sikre opmærksom på åndedrættet, under bevægelse, også en øget opmærksom på den enkeltes fysiske begrænsninger. Regelmæssig Yoga træning giver en stærk og smidig krop, og den ældgamle praksis er også kendt for at styrke sindet, stimulere fordøjelsen og sætte gang i blodcirkulationen. Og for den rutinerede yogi kan selv de hårdeste stillingerne udføres i en næsten meditativ tilstand.
Netop det at mange kommer til at føle sig mere rolige og afbalancerede af at dyrke yoga, er højst sandsynlig en af årsagerne til, at yoga er blevet så populært herhjemme. I en travl hverdag hvor mange af os er tilbøjelige til kun at bruge hovedets ressourcer. Har yoga den fordel at her inddrager du også kroppens intelligens, hvilket kan resultere i en øget kropsbevidsthed, der gør dig bedre i stand til at reagere på din krops signaler. Så man kan sige at yoga på en gang virker afstressende såvel som vitaliserende.

Yoga er blevet voldsomt populært

Hvor yoga i tidligere tider blev anset for at være avancerede øvelser for de indviede, så er der sket en voldsom vækst i antallet af udøver herhjemme inden for de seneste år og i dag er yoga en af de mest populære motionsformer herhjemme og betragtes som hverdagsbevægelse for alle.

Hvilke fordele giver Yoga:

  • En bedre kropsholdning
  • Mere energi og livsglæde
  • Stress forebyggende
  • Løsner spændinger
  • Skaber balance i krop og sind
  • Skaber øget fokus
  • Strækker og smidiggør kroppen
  • Styrker kroppen
I dag hvor mange af os tilbringer alt for lang tiden for en skærm, mærker mange også følgerne af at tilbringe tid i nogle positioner som vi slet ikke skabt til.
Listen over de skavanker, du kan få af at sidde foroverbøjet over en skærm og udføre monotome bevægelser er lang. Ondt i lænd, nakke og skuldre, er nærmest en folkesygdom ligesom musearm og sms-tommel.
Ved at dyrke yoga får du ikke alene styrket dine “holdningsmuskler”, så du opleve færre smerter og passer bedre på din krop, også når du sidder bag skrivebordet. Du vil også mærke hvordan den rette vejrtrækning kan give dig mere energi og gøre dig afspændt.

Det sker der i din krop, når du dyrker yoga

Under opvarmningen bliver din krop mere smidig, og når du skaber kontakt til dit åndedræt bliver du mere til stede mentalt. Og når du får gang i det dybe åndedræt, der benyttes sammen med de fysiske stillinger i yoga. Så vil du opdage hvordan de hjælper med at ilte din krop og dit blod, og understøtter en dyb udrensning.
Det kan lyde som markedsførings gøgl, at det der ude fra ligner en række udstræknings øvelse, virkelig har en effekt på både krop, sind og sjæl - ja selv på vægt og humør.
Men når du dyrker yoga, strækker du ikke blot kroppen, du øger også din opmærksomhed. Kombinationen af fysiske stræk og mentalt fokus hjælper dig med at være til stede i nuet og dermed til at slippe mentalt stress. Og når du strækker muskler, sener og led løsner du også blokeringer i kroppen, hvilket øger dit velvære og dit humør.
Yoga tager udgangspunkt i det hele menneske, og der ligger en detaljeret filosofi bag de enkelte fysiske øvelser. Men at udføre yogastillinger alene for at få en flad mave eller mindske sin stress er ifølge Patanjali, yogaens fader, en misforståelse af filosofien bag yoga.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan tabe dig ved at dyrke yoga. For yoga siges at skabe balance i dit stofskifte og mange af øvelserne stimulere mave- og tarmsystem og sætter gang i fordøjelsen. Ligesom en del oplever, at de pludselig mærker deres krop og hvad den har brug for bedre, så de ændrer kostvaner og begynder at spise sundere og mindre.

Sådan finder du den yoga form der passer dig bedst

Er du endnu ikke kommet med på yoga-bølgen, men tror at det kunne være noget for dig, så er det vigtigt at finde den yoga form der passer bedst til dit temperament og nuværende fysiske niveau. Så derfor har vi lavet en lille oversigt og de forskellige typer af yoga og hvad de indeholder:

Yoga - AshtangaAshtanga Yoga

Er en fysisk krævende og hård yogaform, der bedst egner sig til dig, der er allerede dyrker yoga og er i god form i forvejen. Her arbejdes der med vejrtræknings øvelser, med såkaldte kropslåse og fokus er på styrke, udholdenhed og smidighed. Udøverne bevæger sig fra stilling til stilling i en kontinuerlig serie.
Hvem kan være med: Er absolut IKKE for begyndere, men henvender sig til dig er i meget god form.

Yoga - Hatha yogaHatha Yoga

Antages for at være en af yogaens oprindelige hovedgrene. Og betragtes i dag som stamfaderen til en lang række af de fysisk betingede yogaformer.
 På hatha klasser arbejdes der med fysiske øvelser, koncentration og meditation. Alt sammen med det formål at øge kropsbevidstheden, koncentrationen, energiniveauet og det generelle velvære.
Hvem kan være med: Som udgangspunkt henvender det sig til alle, men der kan udbydes klasser på meget forskellige niveauer, så er du begynder så vælg en klasse der er tilpasset begyndere

Yoga - BikramBikram Yoga

Udføres i et lokale, der er opvarmet til 30-40 grader. Denne yogaform har sit udspring i hatha-yogaen. Og har tidligere været et stort hit ikke mindst i USA.
Det er relativ hård træningen der bestaår af 26 forskellige stillinger, der hver udføres to gange. Træning i varme siges at øge kroppens fleksibilitet, og afgifte den.
Hvem kan være med: Henvender sig primært til veltrænede med et godt helbred

Hot Yoga

Er ikke en stilart men en fælles betegnelse for alle former for yoga, der udføres i et lokale der typisk er opvarmet til 30-40 grader. Det er ofte energisk og fysisk orienteret træning, der kan være væsentligt mere varieret end det patenterede Bikram program.
Hvem kan være med: Dig der kan lide at svede meget

Yoga - IyengarIyengar Yoga

En meget kraftfuld, dynamisk, teknisk betonet yogaform, der udspringer af hatha-yoga. Her holdes de enkelte stillinger typisk længere end i andre yogaformer. Det er en relativ langsom, men meget fysisk form for yoga, hvor der er fokus på kropsholdning, teknik og præcisionstræning Forskellige hjælpemidler og redskaber såsom pøller, puder, træklodser, sandsække, stole med mere, betyder at de fleste kan være med.
Hvem kan være med: Dig der elsker fokus på teknik, ældre, bevægelseshæmmede og perfekt til genoptræning.

Yoga - Power yogaPower yoga

Fitnesscentrenes aflægger af ashtanga-yoga, hvor elementer fra aerobic er indarbejdet. Her er fokus på styrke, udholdenhed og smidighed
 og i modsætning til de fleste andre yoga-typer, hvor der er indlagt pauser, køres der på fra start til slut som i en aerobictime.
Hvem kan være med: De fleste

Yoga - Kripalu YogaKripalu Yoga

En blød form for yoga, der både fokuserer på det fysiske og det mentale. Her lægges meget vægt på rigtig vejrtrækning, holdning og koordination mellem vejrtrækning og bevægelse.
Fokus er indadvendt, og opmærksomheden er rettet mod fysiske og psykologiske reaktioner, mere end bevægelserne, som med tiden skal blive spontane og ubevidste. Med det formål, at man via forskellige stillinger udforsker og løser følelsesmæssige konflikter.
Hvem kan være med: Henvender sig til de fleste målgrupper.

Yoga - KundaliniKundalini yoga

Er en blanding af dynamiske stillinger, vejrtræknings øvelser og eventuelt chanting, lyde og ord. Træningen er opbygget af kriyaer, øvelsessekvenser.
Formålet er blandt andet at udfolde kundalini- energien i kroppen, sprede den fra nederst i rygsøjlen til resten af kroppen.
Hvem kan være med: Dem der vil gå dybere med åndedrætsøvelser, meditationer og mantras

Yoga - Vinyasa yogaVinyasa yoga

Er en dynamisk form med kontinuerlige skift fra stilling til stilling, hvor overgangene, flowet, er en vigtig del af træningen. Det er udfordrende fysisk yoga, der også træner kredsløbet; så pulsen stiger.
Sekvenserne er ikke faste og kan skifte fra gang til gang. Den Flow yoga der hyppigt tilbydes i f.eks. fitnesscentre er en afart af Vinyasa yoga.
Hvem kan være med: De fleste.

Yoga - Yin yogaYin yoga

Er en yogaform der, som navnet beskriver har en mere feminine tilgang til yoga. Tankegangen om yin og yang stammer fra Taoisme, hvor alt inddeles i yin og yang. Og Yin repræsenterer det feminine, stille, stabile og fundamentale.
Her er fokus ikke på at oparbejde styrke og stærke muskler, men mere om at spænde af, give efter og strække bindevævet. Hvilket i praksis betyder at de enkelte stillinger holdes meget længere end normalt ofte fra tre til ti minutter.
Hvem kan være med: Er såvel til kvinder, som mænd og fungere også godt som supplement til andre yoga former.
Uanset hvilket af ovenstående systemer du vælger, så er der garanti for at få trænet hele kroppen.
I såvel de mere statiske yogaformer som hatha og Iyenga, hvor du arbejder længe i en stilling ad gangen, og i de mere dynamiske yogaformer som vinyasa eller ashtanga, hvor stillingerne kædes sammen, og du bevæger dig med åndedrættet, bærer du din egen kropsvægt.
Hvilket betyder at du vil styrke dine ben, dine balder, kernemusklerne omkring taljen, skuldre og arme, Ligesom mange af de små muskler, du aldrig får fat i ved løb eller spinning kommer på arbejde i balance-stillingerne i yoga.

Sådan kommer du godt i gang

Alle er startet et sted

Der er desværre stadigvæk den fejlagtige opfattelse blandt mange, at man skal være meget smidig for at dyrke yoga.
Den gode nyhed er at det behøver du ikke at være, det er noget der kommer helt af sig selv med tiden. Selv den mest fleksible pige på klassen, er startet et helt andet sted. Faktisk vil dem med de mest stive muskler oftest være dem der hurtigst oplever en forbedret smidighed, når de starter til yoga.
Og ja på mange yogaklasser vil du blive udfordret til at prøve en masse besynderlige stillinger, som vil udfordre din balance, din koordinationsevne – og dit mod. Men du vil også hurtigt opleve at øvelser der til at begynde med syntes uoverskuelige, hurtigt bliver noget du kan.
Og så har yoga den helt enestående kvalitet at alle kan blive bedre end deres udgangspunkt - uanset alder og fysisk form.

Respekter dine egne grænser

Yoga er ikke en konkurrence om hvem der kan komme længst ud i strækket. Nogle kroppe vil kunne blive mere smidige end andre, men egentlig betyder det ikke noget for en vellykket yoga-praksis. Så det er vigtigt at du fra starten ikke presser din krop mere end nødvendigt og lærer at lytte til din krop.
Du skal kunne mærke din krop, når du laver yoga, men det skal ikke gøre ondt. Så selvom du ikke kan mærke et stræk med det samme, skal du ikke presse dig selv mere end nødvendigt.

Slip din præstationstrang

Yoga virker modsat mange traditionelle sportsgrene, på den måde at mange stillinger handler om at give slip i kroppen frem for at præstere. Og jo mere du slipper din præstationstrang og i stedet retter dit fokus henimod at være til stede her og nu, jo længere vil du ofte kunne komme ud i stillingerne.

Vælg et hold med få deltagere til at starte med

Jo færre deltagere der er på en klasse, jo mere tid har underviseren til rådighed til den enkelte. Og det betyder meget i starten, at din teknik og udførsel løbende bliver rettet. Når du kan de grundliggende stillinger kan du bedre vælge større hold, hvor der ofte bliver rettet knapt så meget.

Det er OK at falde i søvn

De fleste yoga-klasser afsluttes altid med afspænding for at integrere effekten af øvelserne i krop og sind. En afslutningen der giver kroppen ro til at fordøje oplevelsen.
Afspænding i løbet af dagen er uvant for de fleste og, falder du i søvn under afspænding, viser det dig blot, at du er i søvn-underskud. Det kan ske for selv de bedste.

Hvis du vælger Hot yoga

Der kan være meget stor forskel på, hvor godt den enkelte tåler varme. Så vælger du en af de yogaformer der udføres i et opvarmet rum, der varmes op til omkring 40 grader. Så gå varsomt frem, for selvom varmen siges at øger udrensningen og gør din krop mere smidig, så udsætter du også din krop for et ekstremt og unaturligt miljø, der kan føre til, at du overstrækker og dehydrerer.
No Content Available