Tarmen er hjemsted for milliarder af mikroorganismer. Det er et kompliceret økosystem, som regulerer mange af kroppens funktioner og holder os sunde – når det er i balance.
Vores kost påvirker dette økosystem. Men hvilken rolle spiller det, om man er veganer eller altspisende?
I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet undersøgt netop det ved at nærstudere mikrolivet i tarmene hos 75 veganere og 75 altspisende danskere.
Egentlig forventede forskerne, at gruppen af veganere ville have det sundeste mikroliv på alle parametre. Men på ét punkt havde de en betydelig svaghed: Mangfoldigheden af tarmbakterier var i gennemsnit lavere hos veganerne end hos de altspisende.
“Det var en kæmpestor overraskelse. Fordi veganere udelukkende spiser plantemad og dermed mange kostfibre og andre sundhedsfremmende plantestoffer, som stimulerer tarmens mikroliv, forventede vi, at gruppen af veganere ville have en højere diversitet af tarmbakterier end de altspisende. Men det havde den ikke,” siger Oluf Borbye Pedersen, professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, der i den brede offentlighed også er kendt som manden bag den grønne energigrød. Han tilføjer:
“Undersøgelsen peger på, at den gennemsnitlig lavere mangfoldighed af tarmbakterier hos veganerne kan skyldes deres lavere indtag af protein. Hos veganerne kom 12 procent af deres energi i maden fra protein mod 17 procent hos de altspisende. Men de af veganerne, som spiste mest protein, havde en biodiversitet på højde med de altspisende. Protein kan derfor muligvis være en overset faktor for et mangfoldigt mikroliv i tarmene hos veganere.”
Din tarm er en regnskov
Forskerne interesserer sig for tarmens sundhed, fordi den er afgørende for vores generelle sundhed. Her er det en fordel at have en mangfoldighed af bakterier.
“Vores tarme er et enormt komplekst økosystem. Man kan sammenligne det med økosystemet i en regnskov, der helst skal have så mange forskellige arter som muligt for at være i balance. Sådan er det også med vores indre mikroliv. Det skal helst være så varieret som muligt,” siger Oluf Borbye Pedersen.
“En høj biodiversitet er et udtryk for et sundt og robust mikrobiom i vores tarme. Og et sundt mikrobiom er ikke bare afgørende for vores fordøjelse og stofskifte, det har også stor betydning for kroppens immunforsvar og hjernens funktioner.”
Veganernes sunde mikroliv
For at forstå forskellen på veganerne og de altspisende analyserede forskerne afførings-, blod- og urinprøver. Herefter kortlagde forskerne bakterier og virus i tarmen og signalstoffer i kroppen hos deltagerne.
“Med undtagelse af den nedsatte diversitet af tarmbakterier fandt vi, at veganerne havde et sundhedsfremmende mikroliv i tarmen,” siger Oluf Borbye Pedersen.
Veganerne i studiet spiste flere kulhydrater og kostfibre og i gennemsnit mindre protein og fedt end de altspisende. De havde også flere forskellige bakterietyper, der var i stand til at nedbryde kostfibre, og en hyppigere forekomst af den såkaldte Blastocystis-organisme, som er koblet til en lavere blodtryk.
Veganerne havde også lavere niveauer af blodsukker og kolesterol i blodet. Sammenlignet med de altspisende havde de også færre markører for inflammation i kroppen.
Opmærksomhed på næring
Forskerne understreger, at studiet er et relativt lille observationsstudie, der sammenligner eksisterende kostmønstre. Resultaterne kan derfor pege på sammenhænge, men kan ikke fastslå, om bestemte kostvaner direkte forårsager ændringer i tarmens mikrobiom eller sundhed, for eksempel om proteinindtag direkte forårsager ændringer i tarmens biodiversitet.
Derfor kan Oluf Borbye Pedersen ikke komme med anbefalinger på baggrund af det nye studie, men resultaterne understøtter, at både veganere og altspisende bør være opmærksomme på at få den rigtige næring, siger han:
“Især veganere bør i det hele taget overveje, om de får nok protein i kosten, da de ikke får det gennem kød, æg og mejeriprodukter. Det kan de blandt andet få ved at spise bønner, linser, hampefrø, chiafrø, quinoa, mandler og nødder.”
FAKTA: Om studiet
- Studiet undersøger forskelle i tarmmikrobiomet hos veganere og altspisende.
- Det er et såkaldt observationsstudie, der bygger på afførings-, blod- og urinprøver samt selvrapporterede kostvaner hos 75 raske veganere og 75 raske altspisende danskere.
- Da studiet er relativt lille og observationsbaseret, kan det ikke dokumentere årsagssammenhænge mellem kost og mikrobiomet, men kan pege på statistiske sammenhænge. Forskerne understreger, at resultaterne bør efterprøves, før konkrete kostanbefalinger eventuelt justeres.
- Forskningen blev udført i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Université Paris-Saclay og Imperial College London.
- Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Microbiome.
FAKTA: De officielle kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Kilde: Fødevarestyrelsen
Læs også om hvordan ekspolosiv styrketræning kan fremme en sund aldring her
