Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.
Vi har alle sammen hørt det: Skygge, solcreme og solhat og undgå solen mellem kl. 12 og 15. Men de fleste af os har nok alligevel også prøvet at blive solskoldede. Huden bliver rød, irriteret, og man har brug for at få den kølet lidt ned igen.
Solskoldning skader ikke kun dit DNA
Du har måske også fået at vide, at solskoldning skader dit DNA. Men det er ikke hele sandheden, forklarer forskerne bag et nyt studie fra Københavns Universitet og Nanyang Technological University, Singapore (NTU Singapore).
“Når man bliver solskoldet, skader det vores DNA, hvilket fører til celledød og inflammation. Det står i alle lærebøger. Men vores forskning viser meget overraskende, at de akutte virkninger fra solskoldning faktisk ikke sker på grund af DNA-skader, men på grund af RNA-skader,” siger Anna Constance Vind, der er adjunkt på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og en af forskerne bag det nye studie.
RNA ligner DNA, men hvor DNA er blivende, er RNA et ‘midlertidigt’ molekyle. En type RNA, kendt som messengerRNA (mRNA), fungerer som en slags ‘budbringer’, der bærer information fra vores DNA for at danne proteiner – de grundlæggende byggesten i vores krop.
“Der må ikke komme fejl i vores DNA, men der sker masser af fejl i RNA, uden det gør noget. Derfor har man altid troet, at RNA ikke er så vigtigt, så længe DNA’et er intakt. Men faktisk er det RNA-skaderne, der starter de første responser til UV,” siger Anna Constance Vind.
Forskningen er lavet på både mus og menneskelige hudceller for at undersøge, hvilken effekt UV har på huden, og hvordan skaderne opstår. Både i mus og menneskeceller ser forskerne de samme tendenser i hudens reaktion på UV.
Et indbygget overvågningssystem
Når skaderne sker på mRNA’et, kan forskerne se, at de aktiverer en reaktion i vores ribosomer baseret på proteinet ZAK-alpha (det såkaldt ribotoksisk stressrespons). Responset fungerer som en slags overvågningssystem i cellerne, der registrerer RNA-skaderne, hvilket fører til inflammation og rekruttering af immunceller, som fører til betændelse i huden.
“Vi fandt, at det første, cellerne reagerer på efter at være blevet udsat for UV-stråling, er skader på RNA’et, og at det er dette, der udløser celledød og inflammation i huden. Hos mus, der blev udsat for UV-stråling, fandt vi reaktioner som inflammation og celledød, men da vi fjernede ZAK-genet, forsvandt disse reaktioner, hvilket betyder, at ZAK spiller en nøglerolle i hudens reaktion på UV-inducerede skader,” siger professor Simon Bekker-Jensen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, som er en af de andre forskere bag undersøgelsen.
Han tilføjer: “Så alt er ligesom styret af den her ene respons, der monitorerer, at al protein-translation foregår normalt. Cellerne reagerer på RNA-skaderne og ser, at der er noget galt, og det er det, der får celler til at dø.”
Hurtigere og mere effektivt respons
Forskerne opdagelse har stor betydning for vores forståelse af solskoldning og hudens forsvarsmekanismer: At RNA-skader udløser hurtige og effektive responser, der beskytter huden mod yderligere skade.
“At det ikke er DNA, der styrer hudens initiale respons på UV-stråling, men noget helt andet, som er mere effektiv og virker hurtigere, er lidt et paradigmeskift,” siger Anna Constance Vind.
At forstå, hvordan RNA-skader spiller en rolle, er vigtigt, fordi det på sigt kan ændre vores tilgang til forebyggelse og behandling af solskoldning.
“Mange inflammatoriske hudsygdomme forværres af soleksponering. Derfor åbner forståelsen af, hvordan vores hud reagerer på cellulært niveau på UV-skader, døren til innovative behandlinger for visse kroniske hudtilstande,” siger medforfatter til studiet Franklin Zhong, Nanyang, der er adjunkt ved NTU’s Lee Kong Chian School of Medicine.
“Den nye viden vender vores forståelse på hovedet. Jeg tror, de fleste vil sætte lighedstegn mellem DNA-skader og solskoldning, for det er meget etableret viden. Nu skal vi skrive lærebøgerne om, og det vil få stor betydning i fremtidig forskning af UV-strålers effekt på vores hud,” siger Simon Bekker-Jensen.
Studiet “The ribotoxic stress response drives acute inflammation, cell death, and epidermal thickening in UV-irradiated skin in vivo” er udgivet i Molecular Cell.
Læs også om hvordan styrketræning for seniorer kan være nøglen til en sundere alderdom her
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Deres vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Fototekst; “At det ikke er DNA, der styrer hudens initiale respons på UV-stråling, men noget helt andet, som er mere effektiv og virker hurtigere, er lidt et paradigmeskift,” siger forsker bag nyt studie. Grafik: William Brøns Petersen.
