Stabilt blodsukker lader til at være vigtigt også for vores nattesøvn også hos de helt unge. Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror.
Det er ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC der viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.
“Gå nu i seng!” Det er en sætning, de fleste unge sikkert har hørt fra deres forældre. For hos de unge bliver sengetiden ofte skubbet til fordel for Netflix, gaming eller endnu en halv time på mobilen. Og de fleste ved, at søvn er vigtig for koncentration, humør og læring. Men nu får formaningen opbakning fra et andet forskningsfelt.
Mindre blodsukker udsving ved længere søvn
Et nyt studie fra Københavns Universitet og forskningsenheden COPSAC ved Herlev-Gentofte Hospital, viser, at længere søvn hænger sammen med færre udsving i blodsukkeret – allerede hos raske 18-årige.
Et meget svingende blodsukkerniveau giver nemmere inflammation og stresser metabolismen, hvilket kan lede til blandt andet diabetes og overvægt.
Sammenhængen mellem søvn og stofskifte-relaterede sygdomme er ikke ny. Men langt de fleste studier har undersøgt midaldrende voksne eller personer med øget risiko for diabetes.
“For de fleste 18-årige er diabetes noget, der ligger årtier ude i fremtiden. Og vi har vidst forsvindende lidt om, hvad udsving i blodsukkeret betyder for denne aldersgruppe. Men her ser vi altså lignende sammenhænge hos helt raske 18-årige,” siger seniorforfatter på studiet, professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og COPSAC.
Mere søvn – mindre sukkertrang
Forskerne fulgte 206 danske 18-årige i to uger, mens de levede deres almindelige hverdagsliv. De unge bar en aktivitetsmåler, der registrerede deres bevægelser herunder søvn, og en glukosesensor, som målte deres blodsukker døgnet rundt.
Resultaterne viser, at de unge havde mindre variation i blodsukkeret dagen efter de nætter, hvor de sov længere. Samtidig havde de færre ekstreme udsving i blodsukkeret.
Hvor forskerne forventede at finde denne sammenhæng, var det overraskende, at sammenhængen også gik den modsatte vej:
“Jo mere stabilt blodsukker, deltagerne havde i løbet af dagen, desto længere sov de den følgende nat. Det er altså en to-vejs-mekanisme, og det er ny viden,” siger førsteforfatter og postdoc David Horner fra COPSAC ved Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet.
Derudover viser studiet, at når deltagerne fik mere nattesøvn, havde de også et lidt højere blodsukkerniveau gennem morgenen og den første halvdel af dagen. Det er modsat af, hvad forskerne havde forventet.
“Men det er formentlig en god ting. Et lidt højere blodsukker først på dagen, kan være med til at dæmpe ens trang til sukker og dermed bidrage til at bevare et stabilt blodsukker,” siger Morten Arendt Rasmussen.
En mulig biologisk forklaring kan ligge i kroppens forberedelse på at vågne. Forskerne så, at de unges blodsukker typisk steg i timerne op til opvågning – og at stigningen var stejlere efter længere søvn.
“Det kan være et tegn på, at kroppen gør sig klar til dagen. Blandt andet kan morgenens naturlige stigning i stresshormonet kortisol påvirke blodsukkeret omkring opvågning, og vores resultater peger på, at overgangen fra søvn til vågen tilstand kan være vigtig for stofskiftet,” siger David Horner.
Netflix’ største konkurrent
Forskerne understreger, at studiet ikke kan fastslå de præcise mekanismer bag de sammenhænge mellem søvn og blodsukker, som studiet har påvist. En del af forklaringen kan ligge i adfærd – for eksempel hvad og hvornår de unge spiser, eller hvor fysisk aktive de er.
Men uanset mekanismen peger resultaterne i samme retning, pointerer Morten Arendt Rasmussen:
“Vi ved allerede, at søvn er vigtig for den mentale trivsel. Vores studie giver mere viden om, hvorfor søvn også er vigtig for den fysiske sundhed – og at det allerede gælder tidligt i voksenlivet. Dette er samtidig et eksempel på, at de dårligdomme, vi ofte får som ældre, er etableret i os langt tidligere, end vi har vidst.”
På længere sigt kan denne slags viden få betydning for, hvordan vi forebygger blandt andet overvægt, type 2-diabetes og andre stofskiftesygdomme.
“Hvis fremtidige studier bekræfter vores resultater, kan søvn blive en endnu vigtigere brik i arbejdet med at forebygge sygdom og fremme sundhed blandt unge. Og at handle på det kræver hverken en ny diæt eller et dyrt fitnessabonnement. Her handler det sådan set bare om at gå i seng,” siger Morten Arendt Rasmussen.
Professoren afslutter med et glimt i øjet:
“Og når Netflix’ administrerende direktør siger, at deres største konkurrent er søvn, så vil jeg gerne være Netflix’ største konkurrent.”
Læs også om Kreatins positive effekt ved søvnmangel her
STUDIET I KORTE TRÆK
- 206 danske unge på 18 år deltog i studiet.
- Søvn blev målt med aktivitetsmålere på håndleddet.
- Blodsukker blev målt kontinuerligt med glukosesensorer.
- Forskerne analyserede i alt 2.245 døgn med overlappende målinger.
- Studiet er publiceret i tidsskriftet Sleep.
- Udover COPSAC og Københavns Universitet har forskere fra University of Washington School of Medicine i USA, Quenn’s University i Canada, Harvard Medical School i USA, Steno Diabetes Center Copenhagen samt Herlev og Gentofte Hospital bidraget til studiet.
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
