Sukkerfri sødestoffer har opnået en voksende popularitet, ikke mindst fordi de ofte tilbyder et lav kalorie eller helt kaloriefrit alternativ til sukker. Indtagelse af sukkerfrie sødestoffer er tidligere blevet sat i forbindelse med negative helbredseffekter. Men tidligere vidste man blot lidt omkring sammenhængen mellem indtag af sukkerfri sødestoffer og kognitive evner.
Det har et nyere studie kastet helt nye lys over. For formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mellem indtag af sukkerfri sødestoffer og kognitiv tilbagegang.
Nyt studie kaster lys på sukkerfri sødestoffer effekt på kognitive evner
Er du storforbruger af light sodavand, yoghurt med kunstige sødestoffer eller eller sukkerfrit slik?
Så er det måske noget du bør overveje, at skære lidt ned på. Fordi forskerne bag det nyt studie faktisk er bange for, at sukkerfri sødestoffer med intet eller lavt kalorieindhold påvirker vores kognitive evner i en negativ retning.
Undersøgelsen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Neurology, giver ifølge forskerne tegn på, at der kan være skadelige langtidseffekter for de kognitive evner ved at indtage fødevarer med tilsatte sukkerfri sødestoffer.
Forskernes resultat tyder på, at seks sødemidler kan medføre problemer:
- acesulfamkalium
- aspartam
- erytritol
- sakkarin
- sorbitol
- xylitol
Aspartam og acesulfamkalium bruges for eksempel i light sodavand, sukkerfri bolsjer og tyggegummi. Sorbitol og xylitol kan ligeledes også findes i sukkerfrit tyggegummi.
Selvom alle ovenstående sødemidler er EU godkendt, så er de ifølge forskerne bag undersøgelsen forbundet med en accelereret tilbagegang i de overordnede kognitive funktioner, især inden for hukommelse og sprog
Stor undersøgelse
Det er en imponerende stor undersøgelse der ligger bag det nye studie. Forskerholdet har igennem en periode på otte år fulgt 12.772 personers indtag af sødestoffer, og efterfølgende er en del af dem blev udsat for kognitive test.
Undersøgelsen er den første hvor man har set på en mulig sammenhæng mellem sødestoffer og kognitive evner. Hvor tidligere forskning mest har haft fokus på sødemidlers effekt på stofskiftet og deres generelle sikkerhed.
I undersøgelsen inddelte forskerne deltagerne i tre lige store grupper efter deres indtag af sødemidler.
- Intet eller lavt forbrug: Den tredjedel, der indtog mindst, havde et forbrug på 0,02 til 37 milligram om dagen.
- Medium forbrug: Havde et forbrug på 37 til 102 milligram om dagen. Drikker du en dåse Coke Zero uden koffein (ca. 35 cl), indtager du 85 milligram aspartam.
- Højt forbrug: Den tredjedel, som indtog mest sødemiddel, havde et forbrug på 102 til 856 milligram om dagen. Der findes kunstigt sødede drikke der kan indeholde helt op til 492 milligram aspartam pr. liter.
Forskerne konkluderede følgende:
De deltagere, der indtog de største mængder, havde en 62 procent hurtigere nedgang i kognitive evner end dem, der indtog mindst. Dette svarer til, at deres biologiske alder blev øget med 1,6 år, ifølge forskerne.
Dem, der havde et “medium” forbrug, havde en 35 procent hurtigere nedgang i de kognitive evner i forhold til dem, der indtog mindst. Dette svarer til en forhøjelse af den biologiske alder med 1,3 år.
Problemerne var kun statistisk signifikante for folk under 60 år.
Selvom resultaterne i studiet er tankevækkende, så er det stadigvæk observationsdata. Derfor kræves der yderligere studier før man kan konkludere, at sødestoffer direkte fremmer kognitivt forfald. Men de signifikante værdier, studiet viser, tyder på, at forskerne har fat i noget overbevisende.
Lavt forbrug i forhold til EU anbefalinger
Den deltagergruppe, som ifølge studiet havde det højeste forbrug af sødemidler, indtog under et gram om dagen.
Hvilket faktisk er lavt i forhold til EU anbefalingerne, hvor det anbefalede maksimale indtag af aspartam ansættes til 40 milligram pr. kilo kropsvægt pr. dag. Det vil sige, at en 75 kilo tung person må indtage op til tre gram pr. dag. Det var der ingen af grupperne, der kommer i nærheden af. Det højeste var 856 milligram pr. dag, hvilket er mindre end en tredjedel af den maksimale dosis.
Trods de lave doser så det alligevel ifølge studiet ud til at der er en sammenhæng mellem brug af sødestoffer og en tilbagegang i kognitive evner. Det er heller ikke første gang, at sødemidler kædes sammen med ringere kognitive evner.
Andre studier påpeger også problemer
Der findes et studie fra 2017, hvor resultatet tydede på en forhøjet risiko for demenssygdomme ved kunstige sødestoffer, og hvor den øgede risiko ikke viste sig hos de deltagere, der drak almindelige sukkersødede drikke.
Der findes en anden undersøgelse fra 2024 der tyder på, at begge typer af drikke kan være forbundet med forhøjet risiko for Alzheimers sygdom.
Ligesom der findes til et amerikansk studie fra 2023, som påviste, at aspartam har en negativ effekt på mus’ indlæring og hukommelse – selv i mindre doser.
Herhjemme er vi også blevet mere forbeholdene omkring de kunstige sødestoffer, bl.a. konkluderede Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet tilbage i 2024 i et notat med titlen “Helhedssyn på lightdrikke”. Følgende:
“Der er evidens for, at indtag af lightdrikke er forbundet med højere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde og type 2-diabetes, selvom evidensen overvejende er klassificeret som lav kvalitet.”
Læs også omkring kreatin og søvnmangel her
