På bare et årti er smartwatches gået fra at være et teknologisk nicheprodukt til at blive en fast del af hverdagen for millioner af mennesker verden over.
Ifølge brancheanalyser bærer over 250 millioner mennesker i dag et smartwatch, og markedet forventes at fortsætte sin vækst i takt med, at sundheds- og fitnessfunktioner bliver mere avancerede. De mest populære modeller – fra mærker som Apple, Samsung og Garmin – lover at måle alt fra puls og søvnkvalitet til stressniveau og energiniveau i løbet af dagen.
Mange brugere stoler derfor på deres ur som en form for personlig sundhedsassistent.
Men hvor præcise er disse målinger egentlig? Et nyt studie fra Leiden Universitet stiller spørgsmålstegn ved smartwatches’ evne til at skelne mellem stress og begejstring, og konkluderer, at de populære enheder måske ikke er helt så “smarte”, som vi tror.
Dataene viste ingen meningsfuld sammenhæng mellem selvrapporteret stress og målinger fra smartwatches.
Smartwatches er forbrugerelektronik – ikke medicinske redskaber – siger forskere fra Leiden Universitet i Holland, efter at et studie viste, at nogle af disse enheder ikke kan kende forskel på stress og begejstring.
Studiet, “Associations between ecological momentary assessment and passive sensor data in a large student sample”, blev offentliggjort i Journal of Psychopathology and Clinical Science og havde til formål at undersøge, om smartwatches kunne erstatte selvrapportering som metode til at indsamle data om faktorer, der påvirker mental sundhed.
Formålet var at finde ud af, om det ville være muligt at udvikle et advarselssystem for depression blandt studerende ved hjælp af smartwatches.
Undersøgelsens fokusområder
Søvn, træthed og stress blev undersøgt, da alle tre faktorer har stor betydning for den mentale tilstand. Næsten 800 studerende bar smartwatches og udfyldte EMA-spørgeskemaer (Ecological Momentary Assessment) om deres følelser i løbet af tre måneder.
Studiet viste, at selvrapporterede og målte søvnrelaterede data hang godt sammen, mens sammenhængen for træthed var svagere – og for stress var der stort set ingen overlap.
For størstedelen af deltagerne viste sammenligningen mellem selvrapporteret stress og fysiologiske målinger meget svage eller ingen sammenhænge, hvilket tyder på, at smartwatchet kan opfatte begejstring som noget negativt.
Modstridende resultater
”Dataene viste ingen meningsfuld korrelation mellem selvrapporteret stress og smartwatch-målinger – i en fjerdedel af tilfældene viste uret faktisk det modsatte,” udtaler Eiko Fried, hovedforfatter og lektor ved Institut for Klinisk Psykologi på Leiden Universitet.
”At uret primært baserer sig på puls som indikator for stress er misvisende, da en forhøjet puls kan opstå både ved positive og negative oplevelser,” forklarer han.
”Selvom målinger som ’body battery’ og søvnsporing var en smule mere præcise, er disse stadig forbrugerenheder – ikke medicinske værktøjer – og bør behandles som sådan.”
Læs også om hvordan ultraforarbejde fødevarer kan skade mænds sædkvalitet her
