Motion som medicin rummer et stort potentiale for fitnessbranchen, men kræver også at man som udbyder er rigtigt ”klædt på” til opgaven.
Tekst: Marina Aagaard / Foto: Shutterstock
Det kunne være værre, men helt godt er det ikke.
Altså danskernes generelle sundhedstilstand. Ud over stress, overvægt og almindelige skavanker er mange danskere syge.
Hvor mange? Der er ikke et samlet, nøjagtigt tal, men når det gælder erhvervsaktive, er der hver dag i gennemsnit 142.000 danskere, der er væk fra deres job på grund af sygdom.
Ud over den enkeltes – og familiens – gener og bekymringer i forbindelse med sygdom, er de samlede omkostninger ved sygefravær for staten, kommunerne og virksomhederne i størrelsesordenen 54 milliarder kroner om året.
Hvis folk i arbejde var syge bare én dag mindre om året, ville i gennemsnit 10.000 flere møde hver dag.
- To ud af tre danskere på arbejdsmarkedet har mindst én sygedag i løbet af året.
- De fleste er fraværende i mindre end to uger, resten har fravær i mere end to uger.
- De korte sygefravær under to uger løber op i over 50% af det samlede sygefravær.
- 15.000 er fraværende grundet sygdom i over 52 uger; 10 procent af alle sygedage.
Samtidig har forskningen vist, at fysisk træning kan forebygge, helbrede eller lindre mindst 31 lidelser og sygdomme.
Fitnessbranchen har et kæmpe potentiale som udbydere af ’produkter’ inden for forebyggelse og kan i samarbejde med specialister desuden levere faciliteter og aktiviteter til sundhedsfremme for syge.
Fordelene ved motion som medicin
I Danmark har man i nogle sundhedsfaglige sammenhænge i en del år brugt udtrykket ”motion som medicin” i erkendelse af, at fysisk træning virker: Der er adskillige fysiske, mentale og sociale fordele ved struktureret motion som fitness og fysisk træning, og der kommer løbende nye metoder og tiltag.
I USA er verdens største organisation for træningsfysiologer og medicinere gået et skridt videre.
De siger, at ”motion er medicin”. Hjemmesiden Exerciseismedicine.org fortæller, at EIM er et globalt sundhedsinitiativ, der opfordrer praktiserende læger og andre sundhedsudbydere til at inkludere fysisk aktivitet, når de udarbejder behandlingsplaner, og henvise patienter til evidensbaserede træningsprogrammer og kvalificeret motion.
EIM anbefaler ordinering af fysisk aktivitet i den rigtige dosis som et særdeles effektivt middel i forebyggelse, behandling og håndtering af mere end 40 af de mest almindelige kroniske sygdomme.
EIM arbejder for at gøre anbefaling af fysisk aktivitet til en standard inden for sundhedspleje (sundhedsvæsenet).
Vi kan leve længere og sundere
I 2009 udgav forebyggelseskommissionen i Danmark en 472 siders rapport: ”Vi kan leve længere og sundere”. Udgangspunktet var undersøgelser af danskernes på flere områder relativt dårlige helbred.
Ifølge Danmarks statistik var der i 2016 60,2 mio. kontakter til alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter o.l. Hver modtager af lægehjælp mv. havde i gennemsnit 11,4 kontakter. Hver 9. dansker må en tur på hospitalet hvert år. Jo ældre man er, jo flere sengedage har man på hospitalet. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt 3 dage om året, er 65-årige og derover gennemsnitligt indlagt 9 dage.
Rapportens formål var anbefalinger til en styrket forebyggende indsats – og livsstilen, KRAM-faktorerne, var i fokus:
I dag er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper.
Rapporten nævnte foreninger som en mulig sundhedsaktør, men glemte de mange kommercielle fitnesscentre og -faciliteter.
Tiderne har dog ændret sig siden. Ud over at danskernes interesse for fitness stadigvæk er i stigning, har branchen et bedre ry end tidligere.
Trods mangel på formelle kvalitetsstandarder og instruktørcertificering, er der nu en vis goodwill på grund af anerkendte branche-repræsentanter med mange års anciennitet og et voksende antal fitness succeshistorier; ”kom ind med rollator og dansede ud …”
Det betyder nye muligheder for sundhedssamarbejde med andre aktører.
Samlet set har WHO på basis af data fra USA og lignende vurderinger fra andre dele af verden konkluderet, at i 2020 vil livsstilsfaktorer være årsag til 60-70 % af alle kroniske sygdomme, der leder til død (forudsat uændret livsstil).
Motion som medicin mod flere sygdomme
Motion som medicin handler om sundhed, men det er værd at vide lidt om, hvad man er oppe imod. Nogle sygdomme er så udbredte, at de kaldes folkesygdomme:
- Hjertekarsygdomme
- Type 2-diabetes
- Osteoporose
- Muskel- og skeletsygdomme
- Overfølsomheds sygdomme
- Psykiske lidelser
- Kronisk obstruktiv lungesygdom
- Cancer
Danskere rammes især af lændesmerter, gigt (artrose), migræne, nakkesmerter og diabetes type 2; sygdomme, hvor motion har en tydelig positiv effekt, endda med traditionelle træningsprogrammer med alment kendte fitnessøvelser.
Udfordringen ved en del af de andre folkesygdomme er, at de er ’usynlige’.
Fitnesscentres og personlige træneres kompetenceområde og kerneydelse er træning til raske.
Alligevel er der blandt kunderne mange, der – uden at de selv ved det – er syge eller har forstadier til sygdom fx glukoseintolerance (sukkersyge type 2) eller forhøjet blodtryk (hjertekarsygdom).
Derfor må fitnessansvarlige uanset kundernes alder, fysiske fremtoning og forsikringer, om at de ”er raske”, udvise ansvarlighed og forsigtighed under vejledning og programlægning og henvise til sundheds professionelle og behandling, når det er relevant.
Sundhed
Sundhed defineres ofte ved sin modsætning: Sygdom. Vi tænker personligt ikke meget over vores sundhed, når vi har den, men desværre først, når vi har mistet den.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har følgende brede definition af sundhed:
“Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemligt, sjæleligt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener.“
Flere sundhedsforskere mener, at det er en meget optimistisk definition. Efterhånden har de fleste en eller anden form for skavank eller lidelse og er et godt stykke fra fuldkommen legemligt, sjæleligt og socialt velvære.
“Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand,”
Sundhedslektor Lars Thorup Larsen, Aarhus Universitet
Vil man navigere inden for sundhed, er det en fordel at kende de centrale begreber og Sundhedsstyrelsens definitioner:
Sundhedsfremme: ”En sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og dermed folkesundheden ved at mobilisere borgerens – herunder patienters – ressourcer og handlekompetencer.”
Forebyggelse: ”Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker, og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden.”
Det er inden for forebyggelse – forhindre at raske bliver syge – at fitnesscentre og trænere har deres særlige plads: Almindelig motion for raske kan forhindre udviklingen af sygdom.
Vel at mærke, hvis træningen planlægges og udføres på den rigtige måde. Derfor er visioner ikke nok. Viden, uddannelse og kvalitetssikring er afgørende, hvis man som fitnessudbyder vil gøre en forskel på sundhedsområdet.
Selvom sundhedsfremme – fremme af den enkeltes sundhed f.eks. ved sygdom – er sundhedssektorens domæne, er der et stigende pres på denne sektor, så der er behov for flere hjælpende hænder f.eks. fitness specialister.
De rette tilbud, fra blid og hensyntagende til høj-intensiv træning, kan i høj grad medvirke til at styrke borgeres og patienters ressourcer og handlekompetencer.
Motion på recept
Omkring 2002 begyndte man i Danmark at tilbyde motion på recept. Læger kunne henvise til tilskuds berettigede forløb, tre måneder med motion og derefter opfølgning i en periode.
Et andet tilbud var motion i håndkøb, der ikke er tilskudsberettiget, men giver adgang til forskellige former for rådgivning. Det kørte som forsøg i flere kommuner, og efter en periode blev der foretaget en evaluering.
Som forventet fandt forskerne, at motion virker sundhedsfremmende. Desværre kunne man også se, at efter det faste forløb – når patienterne skulle fortsætte på egen hånd – var der et stort frafald.
Det er ret typisk inden for fysisk aktivitet. Derfor handler det ikke alene om at have et godt træningsprogram, men også om løbende opfølgning og feedback. Ikke bare det første halve eller hele år, men fremadrettet.
Motiverende fitness som medicin
Som inspiration til udvikling af sunde produkter kan innovative fitnessudbydere tage afsæt i, at der er ”sammenhæng mellem [fitness] træningsformens organisering, individuel eller holdbaseret, og aktuelt selvvurderet helbred.” (Kirkegaard, 2009)
Ud af de kunder, der træner både individuelt og på hold, har en højere andel et selvvurderet “virkelig godt’ helbred.
Ud af de kunder, der udelukkende og hovedsageligt træner individuelt, har en lavere andel et selvvurderet “virkelig godt” helbred.
Desuden har kunder, der træner lige dele styrke- og konditionstræning et markant bedre ’virkelig godt’ selvvurderet helbred.
Det peger på, at holdtræning med kombineret styrke- og konditionstræning har størst potentiale, når det gælder om at påvirke oplevelsen af ens sundhedstilstand positivt.
Det bør fitnessudbydere agere ud fra, og det er oplagt at udvikle den slags tilbud, eftersom holdtræning, sundhed og wellness, coaching samt personlig træning for små hold alle er at finde på årets internationale Top 20 Fitness Trend liste.
Mange danskere træner på eget initiativ – uden opfordring eller henvisning fra behandler – for at få et bedre helbred, især de mange med dårlig ryg.
Tal fra undersøgelsen af aktive fitnesskunder ’Sundhed for millioner (Kirkegaard, 2009) viste, at ”50 pct. af medlemmerne ved indmeldelse i fitnesscenteret havde bevægeapparat problemer, og hos 76,8 pct. af dem var det en af årsagerne til indmeldelsen.”
Fysisk aktivitet – forebyggelse og behandling
Man ved nu, at mange sygdomme kan forebygges, helbredes eller lindres med fysisk aktivitet. Alligevel er det endnu ikke daglig praksis, at der udskrives recept på motion. På trods af at Sundhedsstyrelsen allerede i 2003 udgav deres håndbog til læger ’Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling’.
Den blev opdateret i 2011, og for nylig i 2018 kom den seneste udgave med endnu mere evidens om fysisk træning som behandling. Her kan man læse:
Der er evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv og i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer til effekten af medicinsk behandling.
Interessant læsning for sundhedsinteresserede. Men kan fitnesscentre og trænere lege doktor med den i hånden? Nej.
Fitnesscentre og trænere har kompetencer til at træne raske og må hverken diagnosticere og ordinere, kun vurdere og vejlede. Andre faggrupper tager sig af de syge og skadede.
Selvom fitnessansvarlige skal afholde sig fra at optræde som sundhedseksperter, er det en fordel at vide noget om danskernes helbredstilstand og folkesygdommene for lettere at forstå og vejlede kunderne. Her giver Fysisk aktivitet håndbogen generelle retningslinjer.
Den rette motion i den rette dosis
Instruktører og trænere har raske – tilsyneladende raske – som målgruppe. Som udgangspunkt for vejledning af kunder, er det fornuftigt at gå ud fra Sundhedsstyrelsens almene anbefalinger for fysisk aktivitet og motion; aktiviteter med høj intensitet.
30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet (18-64 år)
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter.
- Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
- Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
- Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
- Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.
- Moderat intensitet beskrives som fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, og hvor man kan tale med andre imens. Høj intensitet beskrives som fysisk aktivitet, hvor man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale.
For målgruppen 65+, som er rigt repræsenteret i fitnesscentre, anbefaler Sundhedsstyrelsen (og ACSM) desuden:
- Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.
Det sidste er værd at hæfte sig ved, fordi mange fitnessinstruktører stadig har den opfattelse, at ”strækøvelser virker ikke”. Det er en fejlagtig og uheldig antagelse: Strækøvelser virker, når det handler om at holde kroppen bevægelig og fri for stramhed, som hæmmer dagligdags bevægelse og almen funktionsevne.
Samtidig virker statiske strækøvelser med rolig vejrtrækning afstressende og kan i visse tilfælde være med til at sænke blodtrykket.
Selvom Sundhedsstyrelsens anbefalinger er minimumsanbefalinger, er der mange (raske) danskere, der end ikke kan klare 3-5 minutters cykling eller 5-8 squat i træk.
For at motion og træning er attraktiv og motiverende, for de der i særlige grad har behov for sundhedsfremmende og forebyggende fysisk aktivitet, er det afgørende, at fitnessudbydere sørger for at lave tilpas overkommelige programmer på letteste niveau.
Eksempelvis – efter model på Rigshospitalets træningscenter – 3-5 minutters motionscykling efterfulgt af bare 5 øvelser: Benpres, brystpres, rygtræk (roning), rygstrækning og mavebøjninger. Eksempelvis 1 x 10 i starten. Desuden udvalgte stræk.
Man kan anvende et udtryk fra farmakologi (medicinalindustrien), MED, minimal effective dose. At man bruger den mængde, der skal til, hverken mere eller mindre.
Der er ingen grund til en masse ekstra, udnødvendig træning i starten, hvor det primære er motivation og grundtræning (skadesforebyggende opstart).
One size fits all duer ikke
Fitnesskunder er en meget blandet skare af individer, som groft kan inddeles i:
- Raske og tilsyneladende raske
- Særlige målgrupper
- Målgrupper med særlige behov
- Syge
Hver målgruppe kræver specifikke kompetencer og programmer.
Raske og tilsyneladende raske
I fitness handler det især om raske: Kundegruppen domineres ved første øjekast af raske voksne, men en stor del er ’tilsyneladende raske’. Kunder, der med eller uden sygdomsdiagnose, træner på eget initiativ for at forbedre helbredet.
Denne gruppe er et indsatsområde med stort potentiale: Kravene til kompetencer er begrænsede til moderate, da almen fitness næsten automatisk afhjælper småskavanker.
Fitnesstræning målrettet tilsyneladende raske kan øge tilgang og vedholdenhed hos den målgruppe.
Eftersom kunder, der ser raske ud, kan være syge af f.eks. type 2 sukkersyge eller åreforkalkning og forhøjet blodtryk, bør træningen derfor, selv for raske, tage højde for det; f.eks. lav-intensiv træning i starten og derefter gradvis progression.
Træning på eget ansvar.
Det er ikke nok at lave en såkaldt ansvarsfraskrivelse, at få en rask eller syg kunde til at skrive under på, at ’træning er på eget ansvar’.
En sådan ’waiver’ kan erklæres ugyldig ved mangel på redelig handlemåde.
Fitnesscentre og fitnesstrænere har altid ansvaret for at udvise rettidig omhu og sikre, at der er taget de nødvendige forholdsregler, at kunderne er informeret behørigt og at træningen er så sund og sikker som muligt.
Særlige målgrupper
Fitnesskunder omfatter i stadigt større omfang børn, unge og ældre, der sammen med de gravide, er de typiske ’særlige målgrupper’ – der kan være enten raske eller syge.
Mange fitnessudbydere tilbyder børne-, gravide- og seniorfitness (for raske). De tilbud kan ofte opgraderes og gøres mere specifikke via øget kendskab til disse målgrupper, som er oplagte fitnesskunder. Der er ret moderate krav til særlige (formelle) trænerkompetencer.
Kunder med særlige behov
Siden starten har fitnesscentre tilbudt træning og aktiviteter for kunder med ’særlige behov’, det vil sige personer med lettere handicap, visse diagnoser eller fedme, svagelige ældre og misbrugere.
Den træning varetages af fysioterapeuter, enten ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, og i visse tilfælde af trænere uden formelle, men med reelle kompetencer; viden, relateret specialuddannelse og erfaring.
Ved formaliserede fitnessforløb for personer med visse særlige behov, kræver det offentlige som hovedregel sundhedsfagligt personale til at varetage og kvalitetssikre træningen. Der er dog eksempler på samarbejder, hvor kommuner har lavet succesfulde sundhedsforløb med almene fitnesstrænere (Kirkegaard, Aagaard, 2009), f.eks. U-Turn, København, et projekt for unge misbrugere, der bl.a. dyrker kampsportsfitness.
Fitnesscentre og trænere har begrænset fokus på målrettet udvikling af træning til kunder med særlige behov. Det kan være aktuelt i den nære fremtid bl.a. på grund af stadigt flere danskere lider af overvægt og livsstilssygdomme.
Der er behov for flere seriøse og motiverende motionstilbud. Fitnesscentre er særligt godt rustede til opgaven med komplette træningsfaciliteter, mange redskaber og træningshold og instruktører, som er uddannede i en lang række træningsformer.
Træningstilbud til kunder og borgere med særlige behov bør dog hovedsageligt udvikles sammen med (kommunernes) sundhedspersonale, der har en særlig viden om de forhold, som gør sig gældende for samfundets socialt, mentalt og fysisk svageste.
Motion hjælper ikke kun på fysiske lidelser, men også mentale.
Der har indtil videre været svag evidens for effekten, men nyere forskning viser bedre resultater. Med det rigtige program kan motion gavne ved at give:
- Variation i tilværelsen
- Meningsfuld del af hverdag
- Nye (sanse) oplevelser
- Indgang til sociale kontakter, fællesskaber
- Ny selvopfattelse, identitet
- Ny vinkel på tingene
- Succesoplevelser, f.eks. øget kropskontrol
- Større kropslige og mentale ressourcer
- Bedre humør – akut og over tid
Syge kunder
Selvom fitnesscentrenes primære målgruppe er raske, træner der i dag mange danskere med et bredt spektrum af sygdomsdiagnoser i fitnesscentrene.
Her er der en knivskarp skillelinje, fordi fitness instruktører og trænere har ikke kompetencer til at træne syge.
Kommunale sundhedslederes krav til trænere, træning i sundhedsfremmende forløb (Kirkegaard, Aagaard, 2009):
- Holder sig indenfor udstukne rammer
- Tilgodeser bredden
- Uddannede (fysioterapeuter til nogle områder, trænere til andre områder)
- Følger Sundhedsstyrelsens [trænings]anbefalinger
- Kendskab til kronisk syge
- Gearede til at træne overvægtige
- Træning skal kunne nås med offentlig transport
- Træningssted skal tillade dopingtests (ADD ordning)
- Fitness forbedrer kundernes (selvoplevede) sundhed
Vil man som fitnessudbyder reklamere med, at man udbyder træning til syge, er kravet, at træningen er superviseret af f.eks. læger, fysioterapeuter eller kiropraktorer.
Det er jævnligt ikke tilfældet, og det fik for år tilbage Forbrugerstyrelsen til at konkludere, at: ”Foruroligende mange centre tilbyder træning, de ikke har kompetencer til.”
Det ’stemplede’ fitnessbranchen og overskyggede det faktum, at der også blev konkluderet, at træningen for raske var tilfredsstillende; ikke uvæsentligt.
Fitnessudbydere bør oplyse tydeligere og markedsføre forretningen bedre, når der reelt er kompetencer og faciliteter til forebyggende og sundhedsfremmende træning.
Bedre fitness, sundere fitness
Motion som medicin er ikke noget, alle fitnessudbydere straks kan eller skal tilbyde.
Det kræver uddannelse, særlige kompetencer og eventuelt samarbejder med andre sundhedsprofessionelle.
Imidlertid kan ledere og trænere i fitnessbranchen allerede i dag gå i gang med at gøre bestående tilbud endnu bedre og gearede til tilsyneladende raske – muligvis syge – danske fitnesskunder.
Det starter med indsigt i danskernes sundhedsudfordringer og udvikling af forebyggende træning, der er let(tere), mere motiverende og målrettet bedre helbred.
Det kan godt lade sige gøre parallelt med kundernes ønsker om ”bedre form” og ”øget velvære”
Exercise is medicine – Nyheder inden for træning og sundhed:
Forbedret knoglesundhed og vægtstatus for børn 3-5 år.
Forbedret kognitive funktioner for unge 6-13 år.
Reduceret risiko for kræft et større antal steder.
Hjerne-sundhedsmæssige fordele, herunder mulig forbedret kognitiv funktion, reduceret risiko for angst og depression, forbedret søvnkvalitet og livskvalitet.
For gravide - reduceret risiko for overdreven vægtøgning, svangerskabs-diabetes og fødselsdepression.
For ældre - reduceret risiko for fald-relaterede skader.
For personer med forskellige kroniske sygdomme - reduceret risiko for øget dødelighed af sygdomsspecifikke eller andre årsager, forbedret fysisk funktion og forbedret livskvalitet.
