Begrebet fitnessdoping dukker med jævne mellemrum i forskellige medie og selvom forskellen på Doping og fitnessdoping umiddelbart kan være svær at få øje på, fordi begge dele handler om brug af ulovlige præstationsfremmende stoffer.
Så er den afgørende forskel følge Anti Doping Danmark´s beskrivelse i deres “Håndbog om fitnessdoping”, at dopingstoffer inden for den organiserede idræt (doping) hovedsageligt anvendes med henblik på at fremme en præstation, mens brug af dopingstoffer i forbindelse med fitness og styrketræning (fitnessdoping) primært handler om at forbedre sit udseende – selvom der ofte er tale om de samme stoffer.
Fitnessdoping – ingen kender det konkrete omfang
Hvor stort problemet med fitnessdoping egentlig er, kan også være ganske svært at få et konkret svar på, fordi den seneste danske undersøgelse er helt tilbage fra 2010.
Dengang fandt forskere fra SDU frem til, at 1,5 pct. af befolkningen i alderen 15-60 år enten brugte eller havde gjort brug af muskelopbyggende stoffer, og at cirka 6 pct. af befolkningen i samme aldersgruppe på daværende tidspunkt havde overvejet at bruge stofferne.
Efterfølgende har Forum for Anti-Doping in Recreational Sport (Fair+) – heriblandt forskere fra Aarhus Universitet – for nyligt afdækket, at 0,4 pct. af motionisterne i Europa dopede sig i 2019.
Derfor har Anti Doping Danmark (ADD) bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at lave en opdateret undersøgelse af omfanget og holdninger til brug af fitnesssdoping og muskelopbyggende stoffer i Danmark.
Med en stigning på over 100 pct. i antallet af fitnesscentre siden 2010 er der også en god grund til at gennemføre en ny, aktuel omfangsanalyse af fitnessdoping for at se, om der også har været en vækst i brugen af fitnessdoping og muskelopbyggende stoffer.
Særligt de kommercielle fitnesscentre er boomet, men antallet af foreningsbaserede fitnesscentre er også steget. Ifølge Facilitetsdatabasen var der for eksempel 427 kommercielle fitnesscentre i 2010, mens tallet i september 2022 var vokset til cirka 965.
”Vi forventer derfor som minimum det samme omfang af fitnessdoping som i 2010, men vi bliver ikke overraskede, hvis det er steget. For det første er fitness blevet den suverænt største motionsform helt ned til 13-års alderen,” udtaler Malene Radmer Johannisson der er seniorkonsulent i Anti-Doping Danmark med fokus på forebyggelse inden for fitness og folkesundhed til IDAN.
Ligesom hun også påpeger at der er et stort fokus på at kommunikere, hvem man er, og hvordan man ser ud, på de sociale medier. Her er der blevet rig mulighed for at redigere og manipulere billeder, og barren for, hvor slank og muskuløs man synes, man skal se ud, er derfor blevet højere. Derfor er incitamentet til at lede efter hurtige løsninger gennem for eksempel dopingstoffer også blevet større, forklarer hun.
Toldvæsenet beslaglægger markant flere dopingstoffer
Toldvæsenet beslaglægger også flere og flere muskelopbyggende stoffer, I 2019 beslaglagde tolderne 125.000 dopingmidler (piller og ampuller), hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2018.
I 2022 stoppede Toldstyrelsen knap 1.200 forsøg på at få doping over den danske grænse. Sagerne fordeler sig på knap 147.000 piller og ampuller samt 27 kilo råstof, der kan anvendes til at producere doping. Antallet af sager er steget markant siden 2019, hvor der blev registreret godt 600 sager,
Tolderne finder både råstoffer til produktion af doping, ligesom de finder færdige præparater, men om det skyldes en større og bedre indsats eller et reelt større forbrug kan være svært at afgøre.
Forhåbenligt er det noget som den nye undersøgelse kan belyse, ligesom den også vil kunne bruges som grundlag til løbende at følge udviklingen i forhold til udbredelse, omfang, holdninger og årsager til brugen.
Derudover skal den nye viden bidrage til den offentlige og politiske debat i forhold til, hvordan fitnessdoping, muskelopbyggende stoffer og ikke mindst brugere af stofferne skal håndteres samt give indsigt i befolkningens holdninger til disse spørgsmål.
Planen er at sende et spørgeskema med cirka 50 spørgsmål til cirka 100.000 danskere.
Undersøgelsen forventes færdig i ultimo 2024.
Hvorfor benyttes fitnessdoping
Brugernes motivation for at benytte fitnessdoping varierer, og der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle vælger at bruge anabole steroider. Det afhænger bl.a. af personens baggrund (barndom, opvækst, teenageår osv.), interesser, ønsker, holdninger, overbevisninger, nærmiljø samt den (sub)kultur, personen er en del af.
Det er dog vigtigt at pointere, at langt de fleste fitnessudøvere vælger at træne uden doping og stifter på intet tidspunkt bekendtskab med eller bliver tilbudt stofferne.
Læs også om hvordan fysisk træning booster din indlæring her
