Violinister, kirurger og gamere kan med fordel udføre fysisk træning både før og efter de øver sig i nye færdigheder. Det samme kan alle vi andre, som gerne vil forbedre vores finmotorik. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, der blandt andet kan gøre måden vi genoptræner mere effektiv.
Tekst: Tina Nielsen // Foto: Shutterstock
Før violinisten stemmer sit instrument og kirurgen stiller sig ved træningsbordet, for at lære de færdigheder, der kræves af en ny symfoni eller operation, kan de med fordel dyrke fysisk træning i et fitnesscenter, eller hoppe en tur på cyklen eller i løbeskoene.
Og når de så har øvet sig i det nye, er der god grund til at finde træningstøjet frem igen.
For fysisk træning der får pulsen op har nemlig den lykkelige bivirkning, at det forbedrer vores evne til indlæring, ved at øge hjernens evne til at huske.
I et nyt studie har forskere fra Institut for Idræt og Ernæring nu vist, at denne virkning også gør sig gældende for motoriske færdigheder, også kendt som den motoriske hukommelse. Det er denne form for hukommelse, der giver os evnen at huske, hvordan vi cykler, kører bil og snører vores sko, nærmest per automatik.
Fysisk træning før eller efter er godt, både-og er bedst
“Vores resultater viser, at der er en klar effekt over hele linjen. Hvis man træner inden færdighedsindlæring, vil man forbedre sig, og huske det man har lært bedre. Det samme gør dig gældende, hvis man træner efter indlæringen. Men den største effekt får man, hvis man træner både før og efter, viser vores forskning”, siger ph.d, Lasse Jespersen, der er førsteforfatter til studiet.
Konkret ser forskerne en forbedring på ca. 10% i evnen til at huske de indlærte motoriske færdigheder, når forsøgspersonen dyrker fysisk træning enten før eller efter en øvelse, mens effekten kan forstærkes ved at træne på begge tidspunkter.
“Men man kan dårligt gå galt i byen, hvis man tænker noget fysisk træning ind, så vil man få gavnlige effekter. Og det skyldes efter alt at dømme, at fysisk aktivitet øger hjernens evne til at forandre sig, hvilket er en forudsætning for at huske,” forklarer medforfatter Jesper Lundbye-Jensen, der leder instituttets sektion for bevægelse og neurovidenskab.
Effekten gælder for alle mennesker, børn, unge og ældre voksne, men måske kan særligt de, der jævnligt har brug for at lære nye færdigheder have gavn af den nye viden, pointerer forskerne. Det samme gælder mennesker, der er i genoptræning efter at have mistet deres førlighed.
Nej tak til gamere og musikere
I studiet undersøgte forskerne forsøgspersonernes adfærd og præstationer, mens de gennemgik et af fire mulige scenarier.
Først blev der enten hvilet eller trænet moderat på cykel, så blev de udsat for en finmotorisk øvelse i form af et simpelt computerspil, der med et lille apparat på fingerspidserne udfordrede og øvede deltagernes motoriske fingerfærdigheder.
Dernæst skulle de enten træne hårdt på en fitness cykel eller hvile. Der var således én gruppe der hvilede både før og efter, én der trænede begge gange og to der trænede én gang, enten før eller efter.
Efter syv dage blev deres færdighedsniveau og hukommelse testet igen for at vurdere om det sad fast.
I forskningsprojektet indgik 67 forsøgspersoner.
For at sikre sammenligneligt data var de alle unge mænd mellem 18-35 som ikke var hæmmet hverken fysisk eller mentalt på måder, der kunne begrænse deres førlighed.
Som et lidt usædvanligt kriterie blev også professionelle musikere og gamere sorteret fra som mulige deltagere.
“Mennesker som har meget erfaring med motoriske færdigheder starter simpelthen på et andet niveau. Selvom de øvelser som indgik i forskningsstudiet er ukendt for alle, så ville deltagelse af eksperter ændre på udgangspunktet.
Men det betyder ikke, at de ikke kan have gavn af de effekter, vi har vist. Det er snarere tværtimod og det kunne være spændende at undersøge i et senere studie, hvordan træning påvirker folk på eliteniveau rent finmotorisk,” siger Lasse Jespersen.
En hjælpende hånd til mennesker i genoptræning
Den øgede effekt af den motoriske indlæring er noget alle mennesker kan få gavn af. Ofte fremhæves børn, der jo er ved at udvikle deres motoriske evner, og tidligere studier med pianister har allerede vist, at også mennesker ekstraordinære finmotoriske evner har gavn af træning.
Men også i den anden ende af de skalaer kan den nye viden sætte et vigtigt aftryk. Hos mennesker, der skal genvinde førligheden efter fx en ulykke.
“Typisk er genoptræning fordelt mellem to eller tre forskellige fagligheder. Det kan i praksis betyde, at hr. Jensen den ene dag har fysisk træning med en fysioterapeut, den næste er det det motoriske med en ergonom, og så kan tredjedagen gå med at træne de kognitive evner sammen med en psykolog.
Vores forskning viser, at det kan være klogt at planlægge genoptræningen, så de områder tænkes sammen, fordi det kan give en synergieffekt, at placere dem sammen,” forklarer Jesper Lundbye-Jensen, der pointerer:
“Det er ofte et hårdt arbejde at komme tilbage, så 10% højere effektivitet kan betyde meget for mennesker i den situation.”
Forskerne håber på sigt, at kunne give sådanne anbefalinger mere ammunition med et langtidsstudie, hvor mere varige effekter kan måles. I et længere studie ville forskerne også kunne undersøge, om de effekter studiet har observeret, bliver endnu større over en længere forsøgsperiode.
Fakta om studiet
67 mænd mellem 18-35 år medvirkede i forsøgene.
Adfærdsstudie, hvor resultater blev studeret på tværs af 4 grupper med forskellig adfærd. Ingen blodprøver, hjerneaktivitet eller genetik blev anvendt.
- gruppe trænede med moderat intensitet før en finmotorisk øvelse, men hvilede sig efterfølgende.
- gruppe hvilede sig inden øvelsen, men trænede intenst efterfølgende.
- gruppe trænede både før og efter øvelsen.
- gruppe var kontrolgruppe, og hvilede sig både før og efter.
(Tidligere studier har vist at intens træning inden kan påvirke resultaterne negativt, mens intense forløb efterfølgende har bedst virkning.)
Fakta: Målte præstationerne i to dimensioner
Forskerne undersøgte præstationerne i to dimensioner.
- Udvikling af færdighedsniveauet i løbet af øvelsen (online)
- Fastholdelse af færdighedsniveauet i forbindelse med gentagelse af øvelsen efter 7 dages pause (offline)
Det der sker fysiologisk
Når man går i gang med øvelser, der kræver tilegnelse af finmotoriske færdigheder, aktiverer det bestemte områder i hjernen.
Er øvelsen en aktivitet, som man kender godt, som at køre cykel, er centrene mindre aktive, men er vi i færd med at lære noget nyt, så sker der for alvor noget.
Hjernen ændrer sig faktisk. Det er nemlig nødvendigt for at vi kan lære og huske nye færdigheder. Det kaldes hjernens plasticitet. Både imens øvelsen finder sted, men også i timerne efter, sker der fysiske forandringer i hjernens netværk. Og det er derfor, at det er meningsfuldt at være fysisk aktiv også efter, at vi har øvet os på noget nyt. Skal færdigheden fastholdes, kræver det vedvarende ændringer i de netværk.
“I studiet bruger vi udtrykkene online og offline til at beskrive de her to aspekter af indlæring – tilegnelse og fastholdelse af hukommelse. Begge er vigtige for at vi kan tilegne os nye motoriske færdigheder og huske det vi har lært,” forklarer Jesper Lundbye-Jensen
Tidligere studier har desuden vist, at fysisk træning frigiver en række signalstoffer, der har den sidegevinst, at de fremmer den udvikling i hjernen, som ny indlæring har igangsat. Og forskerne mener, det er det forhold som giver de gavnlige effekter.
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer – både nationalt og globalt.
Læs og om hvordan dagslys påvirker vores spisevaner og forbrænding her
