Der er en del af os, som har svært ved at skære ned på kødet for klimaets skyld. Og i følge nye forskningsresultater fra Københavns Universitet, så tyder det på, at vi har det med at undskylde eller retfærdiggøre os selv, når vi sidder i sociale sammenhænge. Og så har vi også en tendens til at udskamme veganere.
Klarere budskaber fra politikere om klimabelastningen fra kød kunne hjælpe, lyder det fra forskerne.
Avocadoer er ‘slemme’, og veganere er latterlige
Avocadoer er ‘slemme’, og veganere er latterlige. Min krop har brug for kød. Det er min kæreste, der ikke vil skære ned på kødet – ikke mig.
Sådan kan nogle af de argumenter lyde, når vi skal finde undskyldninger, til at legitimere hvorfor vi ikke drosler vores kødforbrug ned til gavn for klimaet.
Det viser et studie fra Københavns Universitet. Her har forskerne igennem fokusgruppe-diskussioner med danske forbrugere observeret, hvilke argumenter, der kommer i spil mellem deltagerne, når der diskuteres kødforbrug.
“Studiet viser, hvordan vi i en social kontekst får retfærdiggjort, at vi ikke vil reducere vores kødforbrug. Alle deltagerne – som overvejende er kødspisere – er enige om, at det noget af det bedste, man kan gøre for at spise mere klimavenligt, er at spise mindre kød. Men når de skal forholde sig til deres eget kødforbrug, går nogle andre mekanismer i gang,” siger Thomas A. M. Skelly, ph.d.-stipendiat på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og førsteforfatter til artiklen om studiet, der er udgivet i Journal of Consumer Culture.
Selvom alle studiets seks fokusgrupper var enige om, at et mindre kødforbrug er en af de mest effektive måder at gøre sit madforbrug mere klimavenligt på, begyndte deltagerne at lave sociale forhandlinger på egne vegne.
“Det vil sige, at de kommer med forskellige slags undskyldninger og retfærdiggørelser eller forsøger at flytte fokus hen på noget andet. Fx er der en tendens til, at de udskammer avocadoer på grund af deres klimabelastning og udskælder veganere som ekstremister.
Fælles for argumenterne er, at de bliver opfattet som socialt legitime i grupperne, og at de hjælper med at opretholde et selvbillede hos deltagerne som moralsk ansvarlige,” fortæller den anden af studiets forfattere, lektor Kia Ditlevsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Undskyldningerne og retfærdiggørelserne, som deltagerne benytter sig af, er mangeartede. De går fx på, at man ikke har den nødvendige viden, at man biologisk har behov for kød eller ikke bliver mæt af kødløse måltider. Det kan også være at så tvivl om, hvorvidt klimaaftrykket af kød nu også er så stort.
Endelig bliver skylden også lagt over på andre medlemmer af husholdningen. Fx lyder det fra en deltager:
“Jeg spiser ikke klimavenlig mad desværre. Jeg forsøger, men jeg har en partner, som kæmper imod det. Han vil have kød.”
Vi foretrækker at tale om plastik og madspild
Forskerne observerede også en tendens hos deltagerne til at dreje emnet væk fra kød og over på andre emner, der var mere behagelige at tale om.
“Folk afsporer hurtigt emnet og begynder i stedet at tale om, at de fx gerne vil undgå madspild og plastikemballage. Og i gruppen hjælper folk hinanden med den afsporing.
Vores tolkning er, at det er fordi disse ting er mere neutrale kulturelt set og ufarlige at forholde sig til. Ingen har knyttet særlig meget identitet op på at smide om sig med plastik. Så det er ting, man kan se sig selv gøre uden de store afsavn eller omkostninger for én selv,” siger Kia Ditlevsen.
Derudover er forskellige former for udskamning af de ‘moralsk overlegne’ veganere også måder at retfærdiggøre sit kødforbrug på, påpeger forskerne:
“Når en deltager fx slår fast, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at blive veganer, griner de andre deltagere og bekræfter på den måde hinanden i, at veganisme ville være en latterlig løsning,” siger Thomas A. M. Skelly.
Forskerne observerede også et mønster i, at grupperne fremstiller veganere som ekstremister, der ovenikøbet er hyklere, fordi de spiser klimabelastende avocadoer og højtforarbejdede veganske produkter.
“Deltagerne bekræfter hinanden i den forestilling, selvom sandheden er, at rødt kød har et langt større klimaaftryk end både avocadoer og veganske produkter, og at veganere jo ikke nødvendigvis spiser flere avocadoer eller forarbejdede produkter end kødspisere,” siger Thomas A. M. Skelly videre.
“Så man bruger nogle forskellige ting til at undskylde eller retfærdiggøre sit eget kødforbrug med, fordi man ellers kommer til at se dum ud, når nu man har anerkendt kødforbrug som den store klimasynder. Man bliver ramt på moralen. Derfor bliver man – formentlig ubevidst – nødt til at recaste sig selv som en person, der er moralsk sammenhængende,” lyder det fra Kia Ditlevsen.
Gør vi os dummere end vi er?
Om nogle af retfærdiggørelserne faktisk skyldes mangel på viden hos forbrugerne eller selektiv brug af viden, står uklart:
“Når alle fokusgrupperne udpeger et mindre kødforbrug som en af de mest klimaeffektive veje, tyder det jo på, at der er en kollektiv viden derude. Men på den anden side er det en viden, man kan problematisere – og resultaterne viser, at det er socialt acceptabelt at problematisere den,” siger Thomas A. M. Skelly og fortsætter:
“Om det er fordi folk ikke rigtig ved det, eller fordi det er belejligt ikke at vide det, kan vi ikke konkludere. Men der er i hvert fald nok tvetydighed i den offentlige debat og i mediebilledet til, at folk kan lave de her retfærdiggørelser, uden at det lyder helt tåbeligt i en social sammenhæng.”
Savner klare udmeldinger om kød, fra politikere!
Ifølge forskerne peger forskningsresultaterne på behovet for, at man fra myndighedernes og politikernes side kommer med nogle utvetydige meldinger om kødforbrug.
“Når vi har politikere, der fx siger, at danskerne skal blive ved med at spise pasta og kødsovs, er det med til at understøtte en idé om, at vi bare kan fortsætte vores kødforbrug, som vi plejer.
Samtidig siger Fødevarestyrelsens nye kostråd, at vi skal spise væsentligt mindre kød. Så der er en diskrepans i udmeldingerne fra myndigheders og magthaveres side,” siger Kia Ditlevsen og slutter:
“Hvis der skal skabes mere klarhed og mindre forvirring hos forbrugerne, så det bliver sværere at komme med socialt acceptable undskyldninger og retfærdiggørelser, skal der også være nogle tydelige udmeldinger fra politikernes og myndighedernes side.
Udmeldinger, der entydigt bakker op om vigtigheden i at skære ned på kødet. Det er også noget, som EU fremhæver. Det gør det nok ikke alene, men det kunne i hvert fald hjælpe folk lidt på vej.”
OM STUDIET:
Den empiriske data i studiet er diskussioner i seks forskellige fokusgrupper bestående af danske deltagere mellem 23 og 63 år med variationer også i uddannelsesniveau, køn og geografi. Et stort flertal af deltagerne er kødspisere.
Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Consumer Culture.
Forskningen er støttet af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.
Læs også mere om vores forbrug af bælgfrugter her
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer – både nationalt og globalt.
