Er kaffe sundt eller ej? – Det spørgsmål har oftet været debatteret heftigt, ikke mindst i træningskredse. De fleste er enige om at det lille koffein-kick fra en kop kaffe, kan kick-starte såvel træning, som dagen i alt almindelighed. Men er kaffen også god for dig på anden vis?
Nu viser en ny undersøgelser at du trygt kan drikke kaffe – især to til tre kopper om dagen – for et indtag af den størrelse er ikke kun forbundet med en lavere risiko for hjertesygdomme og farlige hjerterytmer, men også med at leve længere, Sådan lyder det ihverfald ifølge undersøgelser, der blev præsenteret på den årlige konvention afholdt af American College of Cardiology i starten af april. Disse tendenser holder stik for både mennesker med og uden hjerte-kar-sygdomme.
Derfor er kaffe sundt
Forskerne udtaler, at analyserne – de største hidtil omkring kaffes potentielle rolle i hjertesygdomme og død – giver sikkerhed for, at kaffe ikke er forbundet med nye eller forværre eksisterende hjertesygdomme og kaffe faktisk kan være hjertebeskyttende.
“Fordi kaffe kan sætte gang i pulsen, er nogle mennesker bekymrede for, det kan udløse eller forværre visse hjerteproblemer, når de drikker kaffe. Det er her de generelle lægeråd om at stoppe med at drikke kaffe kan komme fra. Men vores data tyder på, at et dagligt kaffeindtag ikke bør frarådes, men snarere inkluderes som en del af en sund kost for mennesker med og uden hjertesygdomme,”
Såden udtaler Peter M. Kistler, MD, professor fra Alfred Hospital og Baker Heart Institute i Melbourne, Australien, og undersøgelsens seniorforfatter. “Vi opdagede, at kaffedrikning enten havde en neutral effekt – hvilket betyder, at det ikke gjorde skade – eller var forbundet med fordele for hjertesundheden.”
Kistler og hans team brugte data fra UK BioBank, en database med sundhedsoplysninger fra over en halv million mennesker, som blev fulgt i mindst 10 år. Forskere så på forskellige niveauer af kaffeforbrug lige fra op til en kop til mere end seks kopper om dagen og sammenhængen med hjerterytmeproblemer, kardiovaskulære sygdomme,, hjertesvigt og slagtilfælde; og totale og hjerterelaterede dødsfald blandt mennesker både med og uden hjerte-kar-sygdomme.
Patienterne blev grupperet efter, hvor meget kaffe de rapporterede at de drak hver dag: 0, <1, 1, 2-3, 4-5, >5 kopper/dag. Kaffedrikning blev vurderet ud fra spørgeskemaer udfyldt ved indtastning i registret. Samlet set fandt de enten ingen effekt eller i mange tilfælde signifikante reduktioner i kardiovaskulær risiko efter kontrol omkring træning, alkohol, rygning, diabetes og forhøjet blodtryk, som også kan spille en rolle for hjertesundhed og lang levetid.
Kaffes indflydelse på hjerte-kar-sygdomme
I den første undersøgelse, undersøgte forskere data fra 382.535 personer uden kendt hjertesygdom for at se, om kaffedrikning spillede en rolle i udviklingen af hjertesygdomme eller slagtilfælde i løbet af de 10 års opfølgning. Deltagernes gennemsnitsalder var 57 år, og halvdelen var kvinder.
Generelt var det forbundet med den største fordel at drikke to til tre kopper kaffe om dagen, hvilket betyder en 10-15% lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme, hjertesvigt, et hjerte rytmeproblem eller at dø af en eller anden grund. Risikoen for slagtilfælde eller hjerterelateret død var lavest blandt de personer, der drak en kop kaffe om dagen.
Forskere observerede et U-formet forhold med kaffeindtag og nye hjerterytme problemer. De største fordele blev set blandt personer, der drak to til tre kopper kaffe om dagen, og der blev observeret mindre fordele blandt dem, der drak mere eller mindre.
Den anden undersøgelse omfattede 34.279 personer, som havde en form for hjerte-kar-sygdom. Og her blev et kaffeindtag på to til tre kopper om dagen forbundet med lavere odds for at dø, sammenlignet med ingen kaffe.
“Vores undersøgelse viser, at et regelmæssigt kaffeindtag er sikkert og kan være en del af en sund kost for mennesker med hjertesygdomme” udtaler Kistler. .
Selvom to til tre kopper kaffe om dagen syntes at være det mest gunstige generelt, siger Kistler også, at folk ikke bør øge deres kaffeindtag, især hvis det får dem til at føle sig ængstelige eller utilpas.
“Der er en lang række mekanismer, hvorigennem kaffe kan reducere dødeligheden og have disse gunstige virkninger på hjerte-kar-sygdomme,” udtaler han. “Kaffedrikkere bør føle sig sikre på, at de kan fortsætte med at nyde kaffe, selvom de har hjertesygdomme. Kaffe er den mest almindelige kognitive forstærker – den vækker dig, gør dig mentalt skarpere, og den er en meget vigtig del af mange menneskers daglige liv.”
Så hvordan kan kaffebønner gavne hjertet? “Folk sætter ofte lighedstegn mellem kaffe og koffein, men kaffebønner har faktisk over 100 biologisk aktive forbindelser. Disse stoffer kan hjælpe med at reducere oxidativt stress og inflammation, forbedre insulinfølsomheden, øge stofskiftet, hæmme tarmens absorption af fedt og blokere receptorer, der vides at være involveret i unormale hjerterytmer”, fortæller Kistler.
Er der forskel på hvilken form for kaffe du drikker
I en tredje undersøgelse så forskerne på, om der var forskelle i forholdet mellem kaffe og hjerte-kar-sygdomme afhængigt af, om der blev drukket instant eller malet kaffe, kaffe med koffein eller koffeinfri. De fandt igen, at to til tre kopper om dagen var forbundet med den laveste risiko for arytmier, blokeringer i hjertets arterier, slagtilfælde eller hjertesvigt, uanset om det var malet eller instant kaffe.
Lavere dødsrater blev set på tværs af alle kaffetyper. Koffeinfri kaffe havde ikke gunstige virkninger mod hændelige arytmier, men reducerede hjerte-kar-sygdomme med undtagelse af hjertesvigt. Kistler udtaler, at resultaterne tyder på, at koffeinholdig kaffe er at foretrække over hele linjen, og der er ingen kardiovaskulære fordele ved at vælge koffefri kaffe frem for koffeinholdig kaffe.
Det er dog værd at bemærke, at der er flere vigtige begrænsninger omkring ovenstående undersøgelser. Forskerne har ikke kontrolleret for kostfaktorer, der kan spille en rolle i hjerte-kar-sygdomme, og de var heller ikke i stand til at justere for indtaget af fløde, mælk eller sukker.
Deltagerne var overvejende hvide, så yderligere undersøgelser er nødvendige for at afgøre, om disse resultater strækker sig til andre populationer. Endelig var kaffeindtaget baseret på selvrapportering via et spørgeskema, der blev udfyldt ved studiestart. Dette bør overvejes, når man fortolker undersøgelsesresultaterne, selvom Kistler bemærkede, at forskning tyder på, at folks kostvaner ikke ændrer sig meget i voksenalderen eller over tid. Men han mener dog også, at resultaterne bør valideres i randomiserede forsøg.
Læs også om hvordan motion fremmer din mentale sundhed her
