Idans løbende undersøgelser af danskernes motionsvaner under og efter coronakrisen viser, at idrætsbilledet har ændret sig efter pandemien.
21 pct. af dem, der stoppede med at dyrke idræt under pandemien, er stadig ikke vendt tilbage, og færre dyrker idræt i foreninger og privat regi end tidligere.
Idrættens Analyseinstitut (Idan) der siden juni 2020 har fulgt med i, hvordan corona har påvirket danskernes motionsvaner. Det har de gjort ved at følge den samme gruppe af danskere gennem otte nedslag hen over perioden.
Den afsluttende undersøgelse fra maj 2023, viser, at flere dyrker aktiviteter på egen hånd nu end før pandemien, og at gruppen af aktive ikke er den samme som før corona.
Den seneste måling fra maj 2023 følger op på en måling fra februar 2023 for at undersøge, om de forandringer, der skete i perioden fra målingen i oktober 2021 til februar 2023, er stabile og giver et reelt indtryk af, hvordan idrætsdeltagelsen ser ud efter coronakrisen .
Undersøgelsen viste, at idrætsdeltagelsen i maj 2023 (61 pct.) var helt identisk med idrætsdeltagelsen i februar 2023. Tallene for, hvordan de voksne danskere organiserer deres idrætsaktiviteter, er også stort set de samme i februar og maj 2023 .
”Men sammenligner man med før coronakrisen, er det tydeligt, at forsamlingsforbud og nedlukninger, havde stor indflydelse på danskernes måde at organisere deres idrætsaktiviteter på under coronakrisen, og det har manifesteret sig,”
Mette Eske, analytiker i Idan.
Hun henviser til, at der i maj 2023 er færre, der dyrker idræt i foreningsregi og/eller privat regi sammenlignet med før coronakrisen, mens flere organiserer deres aktiviteter på egen hånd.
I maj 2023 var idrætsdeltagelsen på 61 pct., mens idrætsdeltagelsen lå på 65 pct. før corona. Udviklingen frem mod 2023 er dog ikke alene forsaget af coronakrisen, forklarer Mette Eske.
”Vi ved fra vores undersøgelse af danskernes motionsvaner, at idræts- og foreningsdeltagelsen har været faldende inden for flere aldersgrupper siden 2011, og derfor kan en anden forklaring være, at vores coronaundersøgelser opfanger en allerede eksisterende udviklingstendens,” fortæller hun.
Det kan dog ikke udelukkes, at coronakrisen har forstærket disse tendenser eller været årsag til, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen, pointerer hun.
Det er ikke de samme danskere der er aktive som før coronakrisen
Andelen, der har ændret idrætsstatus (fra aktiv til inaktiv og fra inaktiv til aktiv), er lavere efter, at coronakrisen ikke længere har status som en samfundskritisk sygdom.
Ser man på tværs af hele coronaperioden, er der 57 pct., der har skiftet idrætsstatus mindst én gang – enten fra aktiv til inaktiv eller omvendt. Det betyder også, at det kun er 29 pct., der har fastholdt deres status som idrætsaktiv gennem hele perioden, mens 15 pct. har været inaktive i hele perioden.
Samlet set er 21 pct. af dem, der var aktive før corona, stadig ikke vendt tilbage til deres aktiviteter, mens 24 pct. af dem, der startede med at dyrke idræt under coronakrisen, fortsat er aktive i maj 2023.
”Generelt kigger vi på et forandret idrætsbillede og helt konkret betyder det, at den gruppe af voksne danskere, som er aktive nu, ikke er de samme som før coronakrisen. Det betyder også, at vi skal have øje for, at der kan være andre behov end tidligere,” påpeger Mette Eske.
Hvad kan vi lære omkring danskernes motionsvaner af coronakrisen?
Ingen var forberedte på de konsekvenser, som coronakrisen førte med sig, og de færreste nåede at omstille sig på den nye hverdag, som den førte med sig. Idans undersøgelser af danskernes motionsvaner under coronakrisen viste til gengæld, at danskerne var bedre forberedte under den anden nedlukning.
Idrætsdeltagelsen faldt således mindre i anden omgang, og derfor kan det være værd at overveje, om der er erfaringer, der kan tages med videre til eventuelle fremtidige kriser.
”Først og fremmest har vi lært, at idrætsdeltagelsen er mest sårbar, hvis den enkelte udelukkende er tilknyttet én måde at organisere sin idræt på eller udelukkende dyrker aktiviteter, som er afhængig af bestemte faciliteter,” siger Mette Eske.
Hun fremhæver samtidig, at sårbarheden bliver mindre på grund af den udviklingstendens, der allerede er på idrætsområdet, hvor mange bevæger sig væk fra de mere opdelte organiserings former til at kombinere idrætsaktiviteter, der er organiseret på forskellige måder.
”Derfor vil man kunne stå stærkere i en eventuelt kommende krise, hvis man tænker i et større samarbejde mellem foreningsidræt, private aktører, kommuner, institutioner og privatpersoner, så man får skabt en tættere relation mellem de etablerede træningsfællesskaber og det mere uformelle,” siger Mette Eske.
Derudover tydede Idans undersøgelse på, at mere tid og fleksibilitet i hverdagen havde en positiv effekt på de voksnes overskud til at dyrke idræt.
”Vi kunne se, at de voksne, der var hjemsendt fra deres fysiske arbejdsplads under coronakrisen, havde en større tilbøjelighed til at begynde at dyrke idrætsaktivitet, end de voksne, der stadig skulle møde fysisk op på arbejde,” siger Mette Eske.
Derfor kan mere fleksibilitet på fremtidens arbejdsplads også komme til at spille en afgørende rolle omkring danskernes motionsvaner – f.eks. i form af muligheden for hjemmearbejde, der kan skabe bedre forudsætninger for en aktiv hverdag.
Du kan finde hele rapporten her
Læs også mere om hvorfor nogle betaler for et fitness medlemskab uden at bruge det her
