En gennemgang af udviklingen i danske fitness centre viser en fortsat stigning. Fremgangen gælder både de kommercielle og foreningsdrevne fitness centre, men andelen af kommercielle centre stiger i forhold til andre organiseringsformer.
Tekst: Jeppe Bach / Foto: Shutterstock
Igen i år viser en gennemgang af alle danske fitness centre en mindre stigning i både det samlede antal såvel som antallet af kommercielle og foreningsdrevne fitnesscentre.
En ny opgørelse fra april 2019 af registrerede fitness centre i Facilitetsdatabasen.dk (som vist i tabellen nedenfor) viser, at antallet af danske fitness centre i databasen nu er oppe på 1.420 mod 1.363 registrerede centre i februar 2018.
Stigningen skyldes primært en stigning i antallet af kommercielle fitness centre på i alt 80 centre, ligesom antallet af foreningsdrevne centre er steget med 23 centre.
Omvendt er antallet af selvejende og kommunale danske fitness centre faldet en smule. Nedgangen i antallet af disse centre skal dog til en vis grad ses som udtryk for justeringer og opdaterede oplysninger i forbindelse med den løbende validering af de registrerede oplysninger, snarere end som udtryk for egentlige lukninger af centre.
Af samme årsag er antallet af fitness centre, hvor det ikke har været muligt at klarlægge driftsforholdene, nede på blot to centre.
Antallet af danske fitness centre i fortsat vækst
Samlet set er antallet af fitness centre på tværs af driftsform steget med 57 centre fra februar 2018 til april 2019 svarende til en stigning på godt 4 %. Tabel 1 viser den samlede udvikling i antallet af fitnesscentre fra 2018 til 2019 fordelt på de 5 forskellige driftsformer, der registreres i facilitetsdatabasen.
Mens registreringen af det samlede antal fitness centre først startede med facilitetsdatabasens offentliggørelse i oktober 2017, er antallet af kommercielle danske fitness centre blevet registreret siden 2006. For niende år i træk er antallet af kommercielle centre steget, og antallet er nu oppe på 883 mod 840 registrerede centre i oktober 2018 og 803 i februar 2018.
Tallene tyder på, at væksten i fitness-sektoren målt på antal centre endnu ikke har nået et loft. Idan begyndte sine registreringer af de kommercielle centre tilbage i 2006, og på nær et lille dyk efter finanskrisen er der tale om en ubrudt vækst siden da.
Gennemgangen viser derudover, at ca. 60 % af de kommercielle danske fitness centre er en del af større kæder med 10 eller flere centre. De største af disse er Fitness World med 171 centre fordelt over hele landet efterfulgt af LOOP Fitness med 104 centre og SATS med 39. Alle opgjort i april 2019.
LOOP fortsætter dermed med at åbne nye centre og har siden registreringen i 2018 åbnet 21 nye centre, mens SATS har opkøbt Fitness dk’s 45 centre, der siden er blevet reduceret til 39 centre.
Figur 3 viser udviklingen over de seneste år i antallet af fitnesscentre inden for de 3 største fitnesskæder i Danmark.
Samlet tegner der sig altså et billede af en sektor i fortsat vækst. Det er dog vigtigt at understrege, at opgørelsen af centre ikke i sig selv kan sige noget sikkert om, hvor mange danskere der dyrker fitness, da centrene er vidt forskellige i størrelse.
Ifølge vicedirektør i Idan, Maja Pilgaard, var styrketræning en af de få motionsaktiviteter, som fortsat var i vækst, da Idan gennemførte den seneste nationale idrætsvaneundersøgelse i 2016.
Den fortsatte stigning i antal af danske fitness centre tyder på, at tilgængeligheden til fitness fører til fortsat vækst – også uden for de store byer i de kommende år.
”Intet tyder på, at danskernes kærlighed til at bevæge sig i naturen og etableringen af udendørs fitnesspladser har erstattet behovet for indendørs fitness centre. En mulig modkultur og modbølge til fitness har altså endnu ikke vist sig, men det bliver interessant at følge tendenserne på tværs af geografi, generationer og tidsånd med den nye undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, som Idan forventer at gennemføre i begyndelsen af 2020,” siger hun.
Læs om hvordan de danske fitnesscentre har været påvirket af nedlukningen her
