Bedre søvn, står højt på manges ønskeseddel og dårlig søvn er gået hen og blevet til en folkesygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en tredjedel af os voksne danskere der sover for lidt og hele 15% angiver at de har deciderede søvnproblemer. Og det kan vise sig, at være et problem, for god søvn er altafgørende for vores sundhed.
Centralt for god søvn er en proces, der finder sted, når vi sover: Det glymfatiske system renser hjernen for de affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Derfor kaldes processen også for “hjernens vaskemaskine”. Hvis ikke hjernen får nok søvn og skylles igennem, påvirker det vores hukommelse, indlæringsevne og helbred.
Hidtil har man ikke vidst, hvad der driver det glymfatiske system. Men nu har forskere fra Københavns Universitet for første gang fundet den bagvedliggende mekanisme – en slags pumpe til hjernens vaskemaskine.
“Det er virkelig interessant, fordi vi kan bruge den viden til bedre at forstå effekten af søvn og forebygge søvnrelaterede sygdomme og neurodegenerative sygdomme, hvor affaldsstoffer i hjernen spiller en stor rolle,” siger postdoc Natalie Hauglund, der er førsteforfatter på studiet fra Center for Translational Neuromedicine.
Neurodegenerative sygdomme er sygdomme, hvor hjernens celler langsomt bliver nedbrudt, for eksempel ved sygdomme som Alzheimers, Parkinsons sygdom og ALS.
Konkret har forskerne i det nye studie vist, at nogle specielle, langsomme hjernebølger spiller en helt central rolle i det glymfatiske system.
“Det er langsomme oscillationer i et signalstof i hjernen, der hedder noradrenalin, som får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen og udvide sig. Dermed fungerer det som en slags pumpe i det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer,” forklarer Natalie Hauglund.
Opdagelse kan give dig bedre søvn
Med nyopdagelsen kommer forskerne til at kunne forstå søvn meget bedre, fortæller professor Maiken Nedergaard, der er sidsteforfatter på studiet:
“I lyset af, at en betydelig del af befolkningen lider af søvnforstyrrelser, repræsenterer opdagelsen et vigtigt skridt fremad. Det åbner nye muligheder for at forstå og behandle søvnrelaterede lidelser, og det understreger, hvor vigtig god søvn er,” siger hun.
I studiet undersøgte forskerne også, hvilken effekt sovemedicin, i det her tilfælde virkningsstoffet zolpidem, havde på søvnkvaliteten.
“Det er meget almindelig receptpligtig medicin, som gør det nemmere at falde i søvn. Vi fandt ud af, at noradrenalin-niveauet var meget lavere, og at de langsomme hjernebølger var væk, hvilket nedsætter effekten af det glymfatiske system. Det lader til, at den søvn, man får af at tage sovemedicinen, ikke har den samme gode effekt på hjernen, som normal, restituerende søvn har,” siger Natalie Hauglund, som tilføjer:
“Det er vigtigt at finde ud af, om der måske findes andre typer af søvnmedicin, som ikke har den her effekt. Det vil også betyde, at læger får lidt bedre forudsætninger for at udskrive søvnmedicin til forskellige patienter.”
Kan Alzheimers forebygges?
Tidligere forskning har også vist, at søvnmangel kan kobles til demenssygdomme. Og selvom det ligger lidt ude i fremtiden, åbner forskernes opdagelse for at kunne forebygge og behandle neurodegenerative lidelser, fortæller Natalie Hauglund:
“Hvis man har et dårligt glymfatisk system, bliver hjernen ikke renset ordentligt, og man har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem en ophobning af affaldsstoffer i hjernen og sygdomme som Alzheimers.”
Der kan den nye forståelse af det glymfatiske system hjælpe forskere med at forstå, hvornår systemet ikke virker, som det bør.
“Hvis vi på et tidligt tidspunkt kan se, at der er et eller andet i pumpefunktionen, der ikke fungerer ordentligt, at der er tegn på, at der er sygdom på vej, så kan man gå ind og behandle, før der opstår et reelt problem,” siger Natalie Hauglund.
FAKTA: Hjernens vaskemaskine
Det glymfatiske system er et system, der findes i vores hjerne, som renser den for affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Det gør det ved at pumpe en hjernevæske kaldet cerebrospinalvæske rundt, når vi sover. Derfor kaldes systemet også for “hjernens vaskemaskine”.
FAKTA: Sådan gjorde de
For at kunne lave naturtro målinger af hjerneaktivteten hos musene i forsøgene har forskerne bag studiet har udviklet en ny teknologi kaldet “flow fiber photometry”. Teknikken gør det muligt for forskerne at blive klogere på det glymfatiske system, når musene er vågne og sover og dermed undgå brugen af anæstesi, som ellers påvirker udskillelsen af noradrenalin og påvirker blodkarrenes “pumpeeffekt”. Dermed fik forskerne et meget bedre billede af, hvad der sker i hjernen under søvn, ligesom musene kunne bevæge sig frit i deres bure og heller ikke skulle fikseres under forsøgene.
Dine aftenrutiner kan gøre en forskel når det handler om bedre søvn – det kan du læse mere om her
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Deres vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
