Forarbejdede fødevarer kan være en fristende løsning i en travlt hverdag og de er nemme at finde på supermarkedernes hylder.
I løbet af ganske få generationer har vores forbrug ændret sig markant og det gælder ikke mindst vores spisevaner. Hvor vi tidligere spise de fleste af vores måltider tilberedt af lokale og friske råvarer tilberedt fra bunden i hjemmet.
Ja så viser tal fra såvel USA som flere europæiske lande at forbruget af de færdiglavede, såkaldte forarbejdede fødevarer nogle steder udgør næsten halvdelen af den mad, vi køber og forbruget er i fortsat vækst.
Men selvom det kan være en nemt løsning til et måltid, så viser flere nyere undersøgelser at det kan være forbundet med flere ubehagelige konsekvenser, end hidtil antaget.
Ikke mindst de fødevarer der er så forarbejdede at de betegnes som ultraforarbejdede. For forskere har påvist en sammenhæng mellem stærkt forarbejdet mad og en øget risiko for fx demens, tidlig død og kræft.
De helt store syndere indenfor kategorien af forarbejdede fødevarer er færdiglavede retter, sodavand, snacks og kager, langtidsholdbare brødprodukter, færdiglavede desserter, en del pølser og mange morgenmadsprodukter.
Fødevarer der under produktionen bliver behandlet i flere industrielle processer, der ødelægger de naturlige ingredienser og deres struktur, samt fjerner vigtige næringsstoffer, som fx vitaminer og fibre, fra maden.
Ligesom de forarbejdede fødevarer har det til fælles, at er fuldt med tilsætningsstoffer, smagsforstærkere, konserveringsmidler og kunstige farvestoffer.
Forarbejdede fødevarer er ikke blot næringsfattige

Selvom det er åbenlyst at sådanne produkters fattige næringsindhold ikke er specielt godt for os at indtage.
Så viser tre nyere videnskabslige undersøgelser, at det alene ikke er nok til at forklare, hvorfor den slags fødevarerne har vidtrækkende betydning for vores sundhed og er dårlige for os.
I en undersøgelse fra British Medical Association baseret på 22.895 voksne italienere, påviste forskerne at de deltagere, der indtog flest forarbejdede fødevarer, også havde en højere risiko for at få hjertesygdomme og dø tidligt uanset årsag.
I en anden undersøgelse udført af Harvard University og Tufts University, nåede forskerne frem til den konklusion, at mænd med et stort indtag af forarbejdede fødevarer har 29 procent større risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Og hvad der er ekstra interessant ved denne undersøgelser at at risikoen for både tidlig død og kræft forblev høj, på trods af at forskerne tog højde for den dårlige ernæringsmæssige kvalitet. Hvilket viser at det ikke er nok blot at tilføre andre næringsrigtige fødevarer til sin kost, fordi der er andet på spil end selve næringsindholdet.
I en tredje undersøgelse var det data fra 72.083 voksne personer fra en stor, engelsk sundhedsdatabase, som forskere studerede og her opdagede de en mulig sammenhæng mellem en øget risiko for demens og forarbejdede fødevarer.
Forskerne kunne dog ikke fastslå den præcise årsag til den øgede risiko for demens, tidlig død og kræft. Men i den italienske undersøgelse fandt forskerne der et forøget antal af hvide blodlegemer blandt de personer, der indtog mange forarbejdede fødevarer. Og det kan være et tegn på kronisk inflammation i kroppen, som kan medføre vævsskader og øge risikoen for en række kroniske sygdomme.
Fødevarers grad af forarbejdning kan inddeles i fire kategorier:
- Fødevarer, der ikke eller kun i mindre omfang er forarbejdet. F.eks: frisk frugt og grønt, bønner, nødder, gryn, æg, mælk, fisk, friske kødvarer, frossen frugt og grønt, pasteuriseret mælk, frugtjuice uden tilsætningsstoffer, usødet yoghurt og krydderier.
- Forarbejdede ingredienser som smør, olie, eddike, sukker og salt.
- Forarbejdede fødevarer, der er en blanding af første og anden kategori. Eksempelvis røget eller krydret kød, ost, brød, saltede nødder, øl og vin.
- Ultraforarbejdede fødevarer som brød med tilsætningsstoffer, færdigretter, søde morgenmadsprodukter, sodavand og pålæg (såvel kødholdige, som de kødfrie alternativer).
Sandheden er at vi har alle brug for mad, men ingen har brug for de ultraforarbejdede fødevarer (med undtagelse af modermælkserstatning, i de sjældne tilfælde, hvor spædbørn ikke har adgang til modermælk). Den rationelle politiske løsning ville være nogle officielle retningslinjer og rådgivning omkring hvordan vi som forbrugere undgår dem.
Men indtil den dag kommer, så er det nok en rigtig god idé primært at indtage fødevarer tættest muligt på deres naturlige tilstand og undgå alt hvad der indeholder e-numre og tilsætningsstoffer, hvis du vil optimere din sundhedstilstand.
Husk at kostændringer kan forlænge dit liv uanset hvor sent du begynder – det kan du læse mere om her