Der er kun bælgfrugter i aftensmaden hver fjortende dag hjemme hos den gennemsnitlige dansker. Men halvdelen af os vil gerne spise flere, mens få er modvillige, viser en måling fra Madkulturen. De unge og storbyboerne går forrest mod flere bønner, linser og ærter i maden
“Skru op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidney bønner, linser og kikærter – ca. 100 g om dagen er tilpas”.
Sådan lyder Fødevarestyrelsens anbefaling til danskerne i de officielle kostråd fra 2022.Og der er en del at tage fat på i en madkultur, hvor det gennemsnitlige forbrug i dag er ca. 2,4 gram, ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger.
I gennemsnit er det kun hvert fjortende af aftensmåltider, som indeholder bælgfrugter. Og ifølge en måling fra Madkulturen er det halvdelen af os, som sjældent eller aldrig spiser dem. Det skal der laves om på, hvis det står til direktør, Judith Kyst:
“Bælgfrugter er jo sunde og klimavenlige – og kan være rigtig velsmagende, hvis vi krydrer dem ordentligt. Det ved de fleste af os godt, og faktisk er kendskabet til de enkelte typer af bælgfrugter også ret stort. Derfor er der snart ikke nogen gode undskyldninger for ikke at indarbejde flere af dem i vores hverdagsmad”, siger hun.
Vanens magt holder bælgfrugter i skak
Madkulturens måling vidner også om, at det efterhånden er blevet socialt acceptabelt at servere mad med bælgfrugter. Mindre end hver femte af os oplever, at bælgfrugter falder i dårlig jord hos dem, vi spiser sammen med. Og næsten halvdelen kan nemt se bælgfrugterne passe ind i de retter, de plejer at spise.
“Det vidner jo om, at det mest er vanens magt, som holder os tilbage. Vi spiser det, vi plejer at spise – og det er især kanoniserede danske kødretter. Hvis vi for alvor skal vende kurven, bliver vi nødt til at få nye retter med bønner, linser og ærter ind som en naturlig del af vores sortiment. Det kan ske gennem mad undervisningen i skolen, kantinen på arbejdet eller når vi spiser ude”, siger Judith Kyst.
Bønneeliten består af unge og folk i byerne
Mens den gennemsnitlige dansker kun får bælgfrugter i aftensmaden hver fjortende dag, gælder det i storbyerne hver tiende mod kun hver tyvende uden for store byer.
Også unge er klar til at rykke hurtigere på bælgfrugts bølgen, end resten af befolkningen, hvilket især viser sig ved, at de i højere grad ønsker at spise flere bælgfrugter og oplever, at det stemmer overens med deres nuværende madvaner.
Fakta: Nye tal om danskernes forhold til bælgfrugter
- 51 % spiser dem sjældent eller aldrig, mens kun 16 % spiser dem mere end et par gange om ugen.
- 62 % oplever ikke, at deres nuværende madvaner stemmer overens med kostrådet om at spise 100 g bælgfrugter om dagen. Blandt de 18-25-årige er andelen 57 %.
- 48 % vil gerne spise flere, end de gør i dag. Blandt de 18-25-årige gælder det 58 %.
- 44 % oplever, at bælgfrugter nemt kan passes ind i der retter, de plejer at spise.
- 18 % oplever, at deres partner, børn eller andre, de spiser med, ikke har lyst til at spise mad med bælgfrugter.
- 26 % synes, det er svært at finde på retter med dem..
Tallene bygger på svar fra 981 respondenter på over 18 år. Undersøgelsen er gennemført i januar 2023 af Norstat for Madkulturen via et online spørgeskema udsendt til Norstats forbrugerpanel.
Om Madkulturen
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Miljø- og Fødevareministeriet.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen fokuserer på:
- Styrket maddannelse: At styrke maddannelsen ved at anvende en hverdagsgastronomisk tilgang til madlavning, råvarer og måltider
- Øgede madkompetencer: At styrke madkompetencerne hos aktører, der når ud til mange
- Bedre madløsninger: At bidrage til bedre madløsninger ved at arbejde med rammer, strukturer og systemer for mad og måltider
Du kan læse mere om danskernes manglende kendskab til bønner og linser her
