Fitnews
Subscribe
7 dages Yoga retreat i Andalusien med Ina Thanild
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Magasinet
  • Partnere
    • Sundhedspartnere
    • Bliv Fitnews PRO partner
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Magasinet
  • Partnere
    • Sundhedspartnere
    • Bliv Fitnews PRO partner
No Result
View All Result
Fitnews
No Result
View All Result
Home Kost og ernæring

Vi ved for lidt om bælgfrugter i Europa

Og den uvidenhed står i vejen for udbredelsen af denne "grønne" superføde

20. januar 2023
in Kost og ernæring
167
Bælgfrugter - åbning
Del på FacebookDel på TwitterDel på LinkedIn
Indhold gem
1) Danmark helt i bunden
2) Årsager og løsninger
3) Bælgfrugter – En klimagavnlig superføde
3.1) Figur: Kendskab og forbrug af bælgfrugt i fem europæiske lande
4) Fakta: Hvad er bælgfrugter ?
4.1) Fakta: Bælgfrugter i Danmark
4.2) Fakta: Bælgfrugter er klimavenlige
4.3) Om studierne

Bælgfrugter er desværre noget som vi Europæer spiser alt for lidt af, ikke mindst forhold til myndighedernes anbefalinger – og herhjemme i Danmark indtager vi sidstepladsen.

Det viser nyt EU-finansieret studie fra Københavns Universitet, som en del af “FOODENGINE”-programmet. Uvidenhed og manglende traditioner er hovedårsagen, mener forskeren.

Det er efterhånden almen viden, at kødforbrug er blandt de største klimaudfordringer og det kunne være en nøgle til at bringe drivhusgas-udledningerne ned, hvis vi var i stand til at skrue ned for forbruget. Og der findes faktisk en sund madvare, som kan erstatte kødets proteiner og som er bæredygtigt og klimavenligt.

Katharina Henn fra Institut for Fødevarevidenskab har i sine ph.d.-studier forsket i sådan en fødevaretype. Det vi i Danmark kalder bælgfrugt – tørrede spiselige frugter fra bælgplanter.

En nærende og sund superføde, der tilmed er miljø- og klimavenlig – og som ofte gror, hvor ikke meget andet kan. Vi kender dem bedst som bønner, ærter og linser, men der findes faktisk i alt 11 typer og flere hundrede kultiverede varianter man kan spise.

Henns studier viser dog, at vi europæere slet ikke kender dem særligt godt. I sine studier har forskeren undersøgt kendskab, forbrug og holdninger til bælgfrugt som fødevare i 5 europæiske lande: Tyskland, Danmark, Spanien, Polen og Storbritannien. Og vi spiser ikke så mange bælgfrugter, som vi burde – danskerne færrest af alle, men vores uvidenhed er også nøglen til at ændre på det. For vidste vi bare bedre, så var mulighederne store.

“Bælgfrugter har mange fordele både for mennesker og for vores planet. Desværre er der også nogle forhindringer i vejen for forbrugerne, som skal overkommes, før bælgfrugternes potentiale kan blive fuldt udnyttet,” siger Katharina Henn.

Bælgfrugter er sunde, nærende og klimavenlige – og kan vokse overalt. Alligevel er det altså den samlede konklusion, at europæerne spiser væsentlig færre bælgfrugter end landenes nationale anbefalinger indikerer eller FNs, der i 2019 gjorde 10. februar til bælgfrugtens dag for at sætte fokus på fødevaren.

“Når vi dyrker bælgfrugter i Europa er det typisk som dyrefoder. Som menneskeføde er potentialet underudnyttet. Og hovedårsagen er uvidenhed og manglende madtraditioner. Særligt viser mine studier, at europæerne mangler viden om bælgfrugters fordele, især deres bæredygtighed og klimavenlighed, der ukendt for mange,” lyder det fra forskeren.

Danmark helt i bunden

I sine studier har Henn forsøgt at få overblik over forbruget af fødevaren på tværs af Europa og efterfølgende identificere de hindringer, som forbrugerne er udfordret af.

Hendes undersøgelse placerer Danmark midt i feltet når det kommer til forbrugernes kendskab til bælgfrugter, men på en sidsteplads af de fem lande, når det kommer til at udnytte deres potentiale som bæredygtig, sund mad.

Omvendt er briternes kendskab til bælgfrugterne i den lave ende, mens forbruget er halvvejs mod toppen, kun overgået af Polen og Spanien. Om det skyldes store mængder baked beans, fortæller resultaterne ikke, men de britiske sundhedsmyndigheder anbefaler faktisk et dagligt indtag af baked beans som del af de daglige stykker frugt og grønt – det vi i Danmark kender som “6 om dagen”.

Det vil måske kunne trække lidt i smilebåndet hos mange danskere, men briterne har faktisk fat i den lange ende.
“Der er intet galt med bønner på dåse. Det er en typisk misforståelse blandt forbrugere, at når mad kommer i en dåse, så er den nok ikke sund. De kan nogen gange komme i en sukkerholdig lage, men bønnerne fejler ikke noget” lyder det fra Katharina Henn.

Spanien er klassens duks med topplaceringer både i forhold til kendskab, variation i de anvendte bælgfrugter og i forhold til det samlede forbrug. En forklaring kan være Spaniens historiske kontakt med mellemøstlige madtraditioner. I hvert fald indgår bælgfrugter i dag som en mere naturlig del af den spanske middelhavskost, fremhæver Katharina Henn.

I hendes eget land Tyskland, er traditionerne gået i glemmebogen.
“I Tyskland har man på lignende vis tidligere haft mange traditionelle retter, hvor der indgik bælgfrugter – som linsegryde med pølser fx. Men de er gået af mode. Og det forklarer til dels, hvorfor tyskerne har et stort kendskab til bælgfrugter, men ikke i samme grad spiser dem,” forklarer Henn.

Bælgfrugter - forbrug
Forskning viser at danskerne ikke spiser nok bælgfrugter – vi mangler viden og traditioner. Foto: Shutterstock

Årsager og løsninger

Hun mener løsningen på det lave forbrug skal findes i at opbygge traditionerne i Europa fremfor at fokusere på at skabe erstatningsprodukter, der efterligner kød.

“Der er stor interesse for køderstatninger, fordi industrien mener, at forbrugerne har brug for produkter, der ligner det mad, de kender som fx en traditionel burgerbøf. Men ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt behøver vi ikke de her efterligninger, og vores undersøgelser viser faktisk, at forbrugerne ofte ville foretrække bælgfrugterne, som de er,” siger Katharina Henn og fortsætter:

“Bælgfrugter har været en traditionel madvare i lang tid, så der må gerne komme flere produkter med bælgfrugt som ingrediens, bestemt, men der er egentlig ikke behov for en masse tilpasning og innovation. Ikke i den forstand, som der er med fx insekter eller kød dyrket i laboratorier. Det, der særligt mangler, er viden til at forberede dem og inspiration til at tilberede dem, så folk begynder at tage dem i betragtning, når de planlægger deres måltider, “ siger forskeren.

Bælgfrugter – En klimagavnlig superføde

Som et led i undersøgelserne indgik også en såkaldt livscyklus-vurdering, som fastsætter drivhusgas-aftrykket fra produktion til forbrug – start til slut. Den understreger, at bælgfrugter har et kæmpe potentiale, ikke mindst i en tid, hvor verden virkelig har brug for det.

“Vi lige blevet 8 milliarder på planeten og står samtidigt over for en klimakrise. Det kalder på tre ting som bælgfrugter kan levere: En fødevareproduktion, som kan nære den voksende befolkning, som kan gøre det klimavenligt uden store udledninger af drivhusgasser, og en som kan gøre det i en fremtid med sværere vilkår for afgrøder med blandt øget tørke,” siger hun og fortsætter:

“Det kunne være nu, at tiden var kommet til at tale om bælgfrugter i Europa – det er billig mad, det er nærende, det er godt for klima og miljø. Der er intet dårligt at sige om det”, lyder det fra forskeren.

Figur: Kendskab og forbrug af bælgfrugt i fem europæiske lande

Bælgfrugter - skema
Kendskab: Gennemsnitlig score ud fra korrekt genkendelse af bælgfrugt typer
Variation: Gennemsnitligt antal forskellige bælgfrugter indtaget på et år.
Frekvens: Dage pr. måned, hvor bælgfrugter blev indtaget.

Bælgfrugter - fakta

Fakta: Hvad er bælgfrugter ?

Tørrede spiselige frugter fra bælgplanter – sådan lyder definitionen i FN’s fødevare- og landbrugsorganisation af “pulses”, den kategori af bælgfrugt, som studierne har fokuseret på. Høstes bælgfrugter grønne og umodne, kaldes de i stedet grønsager, og bruges de til olie (fx soja og jordnødder) tælles de heller ikke med under “pulses”.

Der findes flere hundrede spiselige varianter fordelt på 11 typer. De er næringsrige med 2-3 gange så meget protein som korn. Planterne kan vokse i næsten al slags jord og er meget hårdføre over for eksempelvis tørke.

Bælgplanter har en unik evne til at fange nitrogen fra luften og binde den til jorden til gavn som gødning – også for andre planter. Behovet for tilsat gødning er derfor forsvindende lille ligesom den “drivhusgas-regning”, som afgrøden medfører.

Luft i maven og andre fordøjelsesproblemer fra bælgfrugter er opfattet som en af de største forhindringer hos forbrugerne. Dette er dog et problem, der stort set kan undgås med tilvænning og korrekt forberedelse og tilberedning.

Læs også artiklen om hvordan kostændringer kan forlænge dit liv

Fakta: Bælgfrugter i Danmark

Trods et kendskab til bælgfrugter, der var omtrent gennemsnitligt af de fem lande i undersøgelserne, så svarede danskerne til bundplaceringer både i forhold til hvor meget vi spiser og variationen af spiste bælgfrugter.

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser danskerne ca. 2 gram bælgfrugt om dagen. Det er kun 2% af de 100 gram, der anbefales af Fødevarestyrelsen, som i en årrække har ført kampagne for flere bælgfrugter i danskernes kost.

Fakta: Bælgfrugter er klimavenlige

Drivhusgas-regning (i CO2) for forskellige bælgfrugter i gennemsnit:

  • Tørrede – 11 kg CO2 / kg protein
  • På dåse – 23 kg CO2 / kg protein

Til sammenligning:

  • Kødkvæg – 499 kg CO2 / kg protein
  • Lam – 198.5 kg CO2 / kg protein
  • Tomater – 190 kg CO2 / kg protein
  • Ost – 108 kg CO2 / kg protein

Om studierne

Katharina Henns forskning i bælgfrugter består af en stor online spørgeskemaundersøgelse, med omkring 1000 deltagende pr. land.

En såkaldt kvotebaseret undersøgelse blev anvendt – dvs. at lokalitet, alder og køn af de medvirkende var sammenlignelig på tværs af de fem lande.

Du kan læse mere om studierne her, her og her

 

Andre læse også disse artikler

grimme grøntsager-åbning
Kost og ernæring

De grimme grøntsager går som varmt brød

26. maj 2023
havregryn -åbning
Kost og ernæring

Havregryn – er de ligeså sunde som din mor sagde?

8. maj 2023
økologiske fødevarer
Kost og ernæring

Salget af økologiske fødevarer er faldet med 3%

26. april 2023
fuldkorn -åbning
Kost og ernæring

Fuldkorn – 4 tips til at spise mere groft

29. marts 2023
Kantinens buffet -åbning
Kost og ernæring

Vi tager for meget mad fra kantinens buffet

21. marts 2023
resistent stivelse -åbning
Kost og ernæring

Slip din kulhydratforskrækkelse og spis flere fødevarer der indeholder resistent stivelse

8. marts 2023

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

apollo-bannerjpg
tanita-mc780-350x350pxjpg
banner-fitnessgruppenpng
justfacefitnewsbanner350x350jpg
banner-starfitjpg
350x350-1jpg
les-mills-smart-tech-350x350jpg
fitnessengros-fitnewspng
banner-fitpartnerjpg
bannerf1jpg
skill-line1080x1080jpg
banner-bm-fitnessjpg
dadfitnewsbannerjpg
wf-bannerjpg
fitnews-sortpng
fitnewsbanner350x350png
partner-sports-bannerjpg

Vi anbefaler

lav smitterisiko

Lav smitterisiko i europæiske fitnesscentre

11. oktober 2021
Sommersalat med grillet laks

Sommersalat med grillet laks

3. april 2023
Fitness Trends 2021

Fitness Trends 2021

18. oktober 2021
crossfit - åbning

4 områder hvor de traditionelle fitness-centre lære fra CrossFit

5. august 2022
europæiske fitness centre

Lav smitte risiko for COVID-19 i Europæiske fitnesscentre

6. januar 2022

Mest læste artikler

  • PureGym

    Fitness World skifter navn til PureGym

    920 shares
    Share 368 Tweet 230
  • Kunstige sødemidler – er måske ikke så harmløse, som tidligere antaget

    421 shares
    Share 168 Tweet 105
  • Oxygen Sports Club

    395 shares
    Share 158 Tweet 99
  • Styrketræning over 50 år – her er 6 gode grunde til at gå i gang

    760 shares
    Share 304 Tweet 190
  • Fitness World solgt til britiske PureGym

    393 shares
    Share 157 Tweet 98
  • De første Fitness World centre skifter nu navn til PureGym

    361 shares
    Share 144 Tweet 90
Kom på forkant med fremtiden

Tilmeld dig nyhedsbrev og få adgang til den information du behøver for at være den bedste version af dig selv og bliv løbende opdateret på de seneste nyheder og trends indenfor en branche i hastig vækst.

Fitnews


Fitnews.dk giver dig relevante nyheder, tips og tricks samt portrætter og baggrund.

Som portal vil vi samle den danske fitnessbranche og være med til at gøre den bedre for både center-ejere, personlige trænere, andre aktører og medlemmer.

QUICK LINKS

  • B2B nyt
  • Læs magasinet online
  • Sundhedspartnere
  • Annoncering på fitnews.dk

© 2022 Fitnews.dk / Alle rettigheder forbeholdt. Design by PR360.com

  • Om Fitnews
  • Annoncering
  • GDPR & Privatlivspolitik
No Result
View All Result
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Magasinet
  • Partnere
    • Sundhedspartnere
    • Bliv Fitnews PRO partner

© 2021 Fitnews.dk

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In