Køber du plantebaseret protein produkter online – og kommer de fra udenlandske producenter, så bør du måske overvejere en anden løsning.
Det er den amerikanske forbruger organisation Consumer Reports der for nyligt har testet 23 proteinpulvere og færdiglavede shakes og afdækkede en foruroligende virkelighed, der rækker ud over enkelte brands.
Mere end to tredjedele af de testede produkter indeholdt blyniveauer i én portion, som overstiger det daglige sikkerhedsloft på 0,5 mikrogram, fastsat af organisationens fødevaresikkerhedseksperter. Nogle produkter overskred dette niveau med mere end ti gange.
“Det er bekymrende, at resultaterne er endnu værre end sidste gang, vi testede,” udtaler Tunde Akinleye, fødevaresikkerhedsforsker hos Consumer Reports, som ledede testprojektet. Sammenlignet med testresultater fra for 15 år siden viser det ikke blot enkeltstående problemer, men en generel forringelse af produktsikkerheden i branchen.

Plantebaseret protein produkter er den helt store synder
Mønstret på tværs af alle testede produkter viser en tydelig sammenhæng med proteinkilden. Plantebaserede produkter indeholdt i gennemsnit ni gange så meget bly som mejeribaserede formuleringer og dobbelt så meget som oksekødsbaserede alternativer.
Næsten alle plantebaserede kosttilskud viste forhøjede blyniveauer, hvor de mest risikable produkter indeholdt mellem 1.200 og 1.600 procent af den daglige sikkerhedsgrænse – i blot én portion.
Dette udgør et særligt problem for det voksende marked af veganere og vegetarer. Forureningen ser ud til at være forbundet med råmaterialerne snarere end med fremstillingsfejl hos en bestemt producent.
Men denne videnskabelige forklaring giver ringe trøst til de forbrugere, der netop har valgt plantebaseret protein løsninger fordi opdagelsen af, at disse produkter indeholder tungmetaller i niveauer, underminerer de nøje konstruerede fortælling om produkternes øgede renhed.
Kløft mellem budskaber og virkeligheden bag produktet
Wellness-industrien har i det seneste årti set en eksplosion af kendis- og influencer-baserede kosttilskudsbrands. Som f.eks den pensionerede Navy SEAL-kommandør, nu wellness-iværksætter, Jocko Willink, der har opbygget sit brand på disciplin, autenticitet og kompromisløse standarder. Men hans indtog i kosttilskudsbranchen møder nu ubehagelige spørgsmål, da uafhængige laboratorietests afslører, at hans Jocko Fuel-proteinprodukter er blandt de mest forurenede med tungmetaller i den omfattende undersøgelse foretaget af Consumer Reports.
Når Willink promoverer Jocko Fuel, lægger han ikke blot navn til – han præsenterer kosttilskuddene som forlængelser af sin egen filosofi og sine standarder. Det skaber øgede forventninger, som tilsyneladende ikke blev indfriet under produktudviklingen og kvalitetskontrollen. Tungmetalforureningen afslører en kløft mellem brandets budskaber og virkeligheden bag produktet – en kløft, der rækker ud over normale kvalitetskontrolfejl.
Det reguleringsmæssige tomrum omkring kosttilskud på det amerikanske marked forstærker bekymringen. I modsætning til receptpligtig og håndkøbsmedicin gennemgår kosttilskud ikke godkendelse, test eller kontrol fra FDA (det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur), før de rammer butikshylderne. Føderale regler kræver ikke, at producenterne beviser, at deres produkter er sikre, og der findes ingen føderale grænseværdier for tungmetaller i kosttilskud.
“Forbrugerne antager ofte, at kosttilskud giver sundhedsfordele uden risici,” siger dr. Pieter Cohen, lektor i medicin ved Harvard Medical School. “Men det er ikke sandt.”
Denne mangel på regulering placerer ansvaret helt og holdent på forbrugerne, som sjældent har ressourcerne eller ekspertisen til selv at teste produkterne. I stedet stoler de på brandets ry og de personer, der promoverer produkterne.
“Vi fraråder dagligt forbrug af de fleste proteinpulvere i testen, da mange har høje niveauer af tungmetaller, og ingen af dem er nødvendige for at nå dine proteinkrav,” udtaler Akinleye.
Ernæringseksperter påpeger konsekvent, at den gennemsnitlige amerikanske kost allerede indeholder tilstrækkeligt protein uden behov for tilskud. For de fleste forbrugere er proteinpulver unødvendige – og udgør blot en ekstra kilde til tungmetaleksponering uden tilsvarende sundhedsfordele. Regnestykket bliver endnu mere negativt, når produkterne indeholder forureningsniveauer, der langt overstiger sikkerhedsgrænserne.
“For mange mennesker er der mere at tabe end at vinde,” siger Akinleye, som anbefaler, at regelmæssige brugere af proteinpulver overvejer at reducere deres indtag.
Det mest problematiske aspekt er måske, at dette forureningsproblem virker systemisk og ikke let kan rettes op. De forhøjede blyniveauer i plantebaseret protein skyldes selve råmaterialerne, hvilket antyder, at problemet kræver grundlæggende ændringer i indkøb, forarbejdning eller formulering – snarere end blot forbedringer i selve fremstillingsprocessen.
Du kan læse hele rapporten her
Tjekliste: Hvad bør du kontrollere
Så hvis du vil være på den sikre side så er det helt klart en fordel at vælge dansk producerede eller godkendte produkter og vælger du alligevel at købe plantebaseret protein produkter fra udenlandske hjemmesider så kan det være en god idé at brug denne tjekliste til at vurdere produktet/brandet:
- Certificering og tredjeparts‑testning. Kosttilskud er IKKE reguleret på samme måde som medicin i EU/USA — producenten har stort ansvar, og myndighederne laver typisk kontrol efterfølgende.
- Der findes certificeringer som f.eks. Informed Choice, Informed Protein, BSCG, der sikrer at produktet er testet for kontaminanter, tungmetaller, og at indholdet stemmer med label.
- Hvis et brand viser sådan certificering eller offentliggør COA’er, giver det større tryghed. Hvis IKKE – så er det et ekstra risikoelement.
Så: Når du handler online, vælg produkter der har dokumenteret kvalitet fremfor kun “god markedsføring”.
Læs også om fordele og ulemper ved Ashwaganda her



































