Overvægt er et stigende problem verden over og i Danmark er der også flere og flere, der lever med overvægt. Siden 2010 er antallet af svært overvægtige i Danmark næsten fordoblet til 18 procent af den voksne befolkning og det kan føre til stigning i alvorlige sygdomme.
Indtil nu har det været uvist, hvornår i livet vi har størst risiko for at blive overvægtig, men det kaster et nyt studie fra Københavns Universitet der er publiceret i American Journal og Epidemiology lys på.
Forskerne bag studiet slår nemlig på baggrund af et datasæt med mere end 3000 amerikanske familier fast, hvem der har størst risiko for at udvikle overvægt, og om der findes et tidspunkt i livet, hvor vi er særligt udsat.
”Vores studie viser, at forældrenes vægtstatus har stor betydning for, i hvilken alder, deres børn bliver moderat overvægtige,” siger Jannie Nielsen, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Helt konkret viser studiet, at børn med en forælder med svær overvægt i gennemsnit blev moderat overvægtige som 6-årige, mens børn med forældre med normalvægt først blev moderat overvægtige som 25-årige.
Det amerikanske datasæt tæller både forældre og børn fra familier, hvor forældrene er normalvægtige, eller har moderat overvægtigt og svært overvægtigt.
Overvægt og svær overvægt
I studiet har forskerne brugt BMI som et mål for deltagernes vægtstatus. BMI-tallet er et udtryk for forholdet mellem ens højde og ens vægt, og det bliver brugt til at vurdere vægtstatus hos voksne over 18 år.
- Undervægt: BMI under 18,5
- Normalvægt: BMI mellem 18,5 og 25
- Moderat overvægt: BMI mellem 25 og 30
- Svær overvægt: BMI over 30
Kilde: Sundhedsstyrelsen
I Danmark har vi ikke lignende data, og selvom vi er langt færre, der lever med svær overvægt i Danmark, så stiger antallet af danskere med svær overvægt. Derfor er datasættet vigtigt for at forstå, hvordan børn og forældres vægt relaterer sig til hinanden, og hvornår forebyggelse er vigtigt.
Det er nemlig ifølge Jannie Nielsen svært at vende overvægt, når den først er opstået.
”Forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er stigende. Derfor vil flere og flere børn vokse op med en forælder med den vægtstatus. Det kan betyde, at vægtproblemer starter tidligere i livet for flere, og det kan øge risikoen for andre sygdomme. I USA havde 14 procent af voksne svær overvægt i starten af 1990’erne, og i dag er tallet 42 procent.
Hvis Danmark på sigt vil undgå amerikanske tilstande, skal der derfor laves målrettede politikker og indsatser,” forklarer Jannie Nielsen.
Tidligere studier viser stort set entydigt, at svær overvægt øger risikoen for at udvikle sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse former for kræft.
”Andre studier har vist, at denne risiko sandsynligvis hænger sammen med, hvor længe en person lever med svær overvægt gennem barndom, ungdom og tidligt voksenliv,” siger hun.
Kan ikke se bort fra, at det er et sundhedsproblem
Jannie Nielsen håber, at studiet kan være med til at forebygge, at mange børn udvikler en usund vægt. Og selvom hun gerne vil undgå at stigmatisere familier, der lever med overvægt, så mener hun stadig, at det er vigtigt at tale om.
”Jeg vil meget nødigt have, at disse fund bidrager til det eksisterende stigma af folk med overvægt eller stigmatiserer forældre, og det er det sværeste ved det her arbejde. Der er mange faktorer, der påvirker, hvad man vejer, og mange perspektiver i debatten omkring svær overvægt. Men vi kan heller ikke se bort fra, at det er et stort sundhedsproblem.
Derfor bør vi bruge disse resultater til at støtte op om de familier, hvor der er størst risiko for, at børn udvikler overvægt,” siger Jannie Nielsen og uddyber.
”En ting er, at man kan udvikle kroniske sygdomme, men også bevægeapparatet bliver med svær overvægt belastet. Så man kan ikke bare lade være med at snakke om det, for det er et stort sundhedsproblem,” siger Jannie Nielsen og understreger, at de fleste studier dog peger på, at risikoen for sygdomme er størst, når man er svært overvægtig.
Vores hverdag kræver mindre
Studiet har også undersøgt børn af normalvægtige forældre, og det viser, at det ikke kun er i familier med overvægt, at der er sket en stigning i antallet, der lever med overvægt. Også i familierne med normalvægtige forældre, bliver flere af børnene overvægtige.
”Blandt børn med forældre med normalvægt er kun halvdelen selv normalvægtige som 30-årige. Det viser i min optik, at der ligger noget til grund, der går langt over de individuelle faktorer som kost og fysisk aktivitet. Der er nogle strukturelle ting, der gør, at der er flere og flere, der udvikler en usund vægt,” siger Jannie Nielsen.
Det strukturelle har forskerne ikke undersøgt i studiet. Men Jannie Nielsen peger på en række ændringer i vores hverdag, der måske kan bidrage til stigningen i antallet af overvægtige.
”Vores hverdag kræver mindre og mindre af os. Vi behøver ikke at være særligt aktive, og der er for eksempel færre børn, der cykler i skole,” siger Jannie Nielsen og tilføjer.
”Samtidig bliver vi hele tiden udsat for fristelser og i større og større størrelser. I mit lokale supermarked er der slik, chips og sodavand, lige når jeg kommer ind, et par gange igennem supermarkedet, og når jeg står ved kassen.
Havde jeg ikke lyst til det, da jeg ankom, har jeg det helt sikkert, når jeg står i kø ved kassen. Og så kan man jo diskutere, om det er mit valg eller butikkernes, når jeg ender med at købe slik.”
Læs også artiklen om hvordan mere fysisk aktivitet kan hjælpe dig til at leve længere
Om Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Deres vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
