Forskere fra Københavns Universitet har fundet en hyppigt forekommende tarmbakterie, der sænker kropsvægt og blodsukker og samtidig øger knogletætheden. Opdagelsen kan muligvis bane vej til en ny form for forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes og knogleskørhed. De første kliniske forsøg på mennesker er iværksat.
Vores tarme er vært for billioner af mikroorganismer, der producerer stoffer, som gennem blodbanen og tarmens nervesystem regulerer alle kroppens organer. Alligevel kender vi kun virkningen af ganske få af de bakterier, der udgør vores mikrobiom. Nu har et internationalt hold af forskere ledet af Københavns Universitet identificeret specifikke bakteriestammer, der potentielt kan bane vej for en helt ny form for lægemidler.
Bakterierne producerer to proteiner, der på flere måder ligner hormonet irisin. Vi danner irisin i musklerne, når vi dyrker motion, og hormonet spiller en rolle for kroppens fedtforbrænding.
De nyopdagede signalproteiner, som forskerne har navngivet RORDEP1 og RORDEP2, påvirker kroppens hormonbalance og virker blandt andet på vægt, knogler og blodsukker.
“Vi fandt, at antallet af RORDEP-producerende bakterier varierer op til 100.000 gange mellem forskellige personer, og at dem, der har mange af disse bakterier i tarmen, er slankere”, fortæller Yong Fan, der er adjunkt på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og førsteforfatter til studiet, der netop er udkommet i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology.
Regulerer kropsvægt og blodsukker
I studiet beskriver forskerne, hvordan RORDEP-proteinerne øger mængden af kroppens egne hormoner som GLP-1 og PYY, som begge hjælper med at regulere appetitten og blodsukkeret, samt insulin, som er vigtigt for at holde blodsukkeret normalt. Samtidig dæmper de et andet hormon, GIP, som kan bidrage til vægtøgning. RORDEP-proteinerne øger også direkte fedtforbrændingen.
“I forsøg med rotter og mus, som enten fik RORDEP-producerende tarmbakterier eller RORDEP-proteiner, observerede vi lavere vægtøgning og lavere blodsukker, men øget knogletæthed. Det spændende er, at vi for første gang kortlægger hyppigt forekommende tarmbakterier, der ændrer på vores hormonbalance,” siger Young Fan.
Paradigmeskift i behandling af kroniske sygdomme
Forskningen i tarmbakteriers betydning for vores sundhed førte allerede for to år siden til, at forskerne fra Københavns Universitet med økonomisk støtte fra universitet grundlagde biotekvirksomheden GutCRINE.
De første kliniske afprøvninger er i gang. I et forsøg får raske forsøgspersoner levende bakterier, der producerer RORDEP’er, for at undersøge, hvordan de påvirker menneskers biologi. I et andet forsøg undersøger forskerne virkningerne af signalproteinet RORDEP1.
“Vi arbejder i øjeblikket videre med grundforskningsresultaterne på mennesker for at undersøge, om de RORDEP-producerende bakterier eller RORDEP-proteinerne i deres naturlige eller kemisk modificerede form kan danne grundlag for udviklingen af en ny klasse af biologiske lægemidler, kaldet farmabiotika,” siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, der er projektleder og hovedforfatter på det nye studie.
Han tilføjer: “I et 10-15-årigt perspektiv er målet at teste potentialet i RORDEP-producerende bakterier til forebyggelse af sygdom. Vi vil undersøge, om bakterien har effekt som et kosttilskud, et såkaldt andengenerations-probiotikum, til at forebygge hyppige kroniske sygdomme, og om RORDEP-proteinerne kan videreudvikles til fremtidige lægemidler til behandling af hjertekarsygdom, overvægt, diabetes og knogleskørhed.”
Forskningen blev udført i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Herlev-Gentofte Hospital, Sjællands Universitetshospital, Novo Nordisk A/S, Danmarks Tekniske Universitet, Steno Diabetes Center og Chrongqing Medical University.
Oluf Borbye Pedersen manden bag den grønne grød
DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen og hans forskerteam er pionerer på det internationale plan inden for kortlægningen af menneskets tarmbakterier og deres betydning for sundhed.
Men i offentligheden er han nok mest kendt, som manden bag den “Grønne Grød”. For siden han for nogle år tilbage delte sin og familiens utraditionelle morgenmad i en avis. Så er den blevet en erstatning for havregryn på mange danskeres morgenbord. For opskriften blev delt i andre aviser og magasiner gik også viralt.
Den grønne grød er en stor portion blendede grøntsager og frugt, for eksempel avokado, spinat, æble, kiwi, broccoli, tang og kold urtete, toppet med bær, frugt og nødder. Og den hyldes for at holde tarmbakterierne i balance, hvilket ser ud til at være med til at beskytte mod en lang række sygdomme og medvirke til et sundt og energifyldt liv. Ligesom at grødens popularitet kan kædes sammen med den voksende viden om tarmbakteriernes betydning for sundhed og sygdom.
Grøden har fået mange til at få øjnene op for de mange sundhedsfremmende bakterier, virus og svampe i vores tarme. Der næsten kan betragtes som en slags levende apotek til forebyggelse af kroniske sygdomme under forudsætning af at mikroorganismerne bliver fodret med mange forskellige slags plantemad hver dag.
Ingredienser
Grøn Grød
- En halv avocado
- Et halvt æble
- En halv stor kiwi
- 2 gulerødder
- 2 tomater
- 150 g spinat
- 200 g broccoli
- 50 g bønnespirer
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk mynte
- Et lille stykke ingefær
- Friskpresset saft og revet citronskal fra en halv citron
- 5 stk valnødder
- 1/4 liter urtete
Sådan gør du:
- Vask grøntsagerne og skær dem i blender venlige stykker.
- Kom grøntsager, frugt, nødder og urtete i blenderen, og blend det til det har en lind konsistens.
- Anret den grønne grød i en skål eller dyb tallerken og pynt den med bær og nødder.
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Deres vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Blot få nætter med dårlig søvn kan skade dit hjerte – det kan du læse mere om her
