Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. For mænd er overlevelsesraten fem år efter diagnosen 12 procent, og for kvinder er den 14 procent.
Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.
Kræft i bugspytkirtlen er også en kræftform, hvor symptomerne er uklare og ofte opstår sent i forløbet, og det er en sygdom, der er svær at behandle, hvis kræften allerede har spredt sig, og man ikke kan fjerne det hele ved en operation.
Nu har forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet taget et vigtigt skridt indenfor behandlingen af kræft i bugspytkirtlen, siger Lars Henning Engelholm, der er en af forskerne bag studiet, “Targeting uPAR with an antibody-drug conjugate suppresses tumor growth and reshapes the immune landscape in pancreatic cancer models” der er udgivet i Science Advances.
Forskerne har lånt teknikkerne fra en avanceret type kræftbehandling af andre kræftformer, der kendes som “ADC” (antistof-lægemiddelkonjugater).
“Vi har tidligere haft succes med at udvikle et såkaldt ADC mod bindevævskræft, som har ført til FDA-godkendelse af kliniske forsøg, der snart påbegyndes. I vores nye forskning har vi anvendt samme koncept til at tackle bugspytkirtelkræft, der desværre både er almindelig og yderst dødelig,” siger Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet. Han tilføjer:
“Der har stort set ikke været fremskridt i behandlingen de seneste 20 år, men vores nye studie viser lovende resultater med en ny type medicin, der kan bekæmpe kræften på flere måder. Medicinen dræber både kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver tumorens struktur svækket, så den bliver lettere for kroppens eget immunforsvar at angribe og bekæmpe.”
ADC’et består af tre hovedelementer: et antistof, en kemisk “linker”, der binder antistoffet til lægemidlet, og et stærkt lægemiddel, der er et kemoterapeutisk stof. Når ADC’et finder frem til kræftcellen og bliver optaget, nedbryder det “linkeren”, hvilket aktiverer kemoterapien og dræber kræftcellen indefra. Denne “trojanske hest”-strategi gør det muligt at målrette behandlingen, så celler uden kræft ikke bliver ramt af behandlingen.
Nyt håb for patienter med kræft i bugspytkirtlen
Fordi ADC-behandlingstypen virker så præcist og minimerer antallet af bivirkninger ved at skåne de raske celler, er det en oplagt kandidat til at behandle meget svære typer af kræft i fremtiden.
“Vores ADC adskiller sig fra eksisterende behandlinger ved at være målrettet og yderst præcis. Kemoterapien frigøres kun i kræftcellerne, hvilket potentielt kan reducere bivirkninger markant sammenlignet med traditionelle behandlinger,” siger Lars Henning Engelholm.
Det har været vigtigt for forskerne, at behandlingen bliver relevant for patienter i fremtiden. Derfor har de arbejdet med at tilpasse behandlingen, så den kan anvendes til mennesker i kliniske forsøg.
“Som en del af denne proces har vi humaniseret antistoffet i ADC’et. Det betyder, at vi har ændret antistoffets struktur, så det minder om naturlige antistoffer i menneskekroppen. Denne tilpasning er afgørende for, at kroppens immunforsvar ikke opfatter antistoffet som fremmed og angriber det. Humanisering gør derfor behandlingen mere effektiv og sikker for patienter og er en vigtig milepæl på vejen mod kliniske forsøg,” siger Lars Henning Engelholm.
Det næste skridt for forskerne er at videreudvikle medicinen og forberede den så den kan anvendes til kliniske forsøg på mennesker med bugspytkirtelkræft.
“Bugspytkirtelkræft er en af de sværeste kræftformer at behandle og er blandt de kræftformer med den højeste dødelighed. Der findes i dag ingen godkendte ADC’er til denne kræfttype,” siger Lars Henning Engelholm. Han tilføjer:
“Vores mission er at udvikle denne behandling til et punkt, hvor den kan tiltrække investeringer fra farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder eller danne grundlag for en spinout-virksomhed, der kan tage de næste skridt mod kliniske forsøg på patienter inden for de næste 3-5 år.”
På sigt kan forskernes meget præcise og effektive behandling muligvis blive til gavn for patienter med andre typer kræft.
“Vi arbejder allerede på at undersøge ADC’ets potentiale i andre kræftformer, såsom trippel-negativ brystkræft og tyktarmskræft, hvor behovet for bedre behandlinger også er stort. Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer.
“Med fortsat støtte og samarbejde håber vi, at vores ADC kan bane vejen for nye, effektive behandlinger, der kan gøre en forskel for patienter med nogle af de mest dødelige kræftformer,” siger forsker bag nyt studie. Illustration: Sascha Kael/Canva.
Om Bugspytkirtlen
Bugspytkirtlen sidder bag mavesækken og producerer hormoner og fordøjelsessekret, som bl.a. er nødvendigt for, at kroppen kan fordøje føden. Symptomer på kræft i bugspytkirtlen er ofte vage og kan være svære genkende.
Bugspytkirtlen er et relativt fladt 15 cm langt kirtelorgan med form nærmest som en trekant. Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er oftest ukendt, men arvelige forhold kan øge risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen.
Læs også om hvordan ny forskning kan give dig bedre søvn her
