Knogleskørhed også kaldet osteoperose øger risikoen for knoglebrud. Bliver du som kvinde eller mand ramt af denne sygdom, begynder tilværelsen at rumme en række udfordringer. Men der er en del du selv kan gøre for at forebygge knogleskørhed.
Hvad er knogleskørhed?
Knogler består at et levende og dynamisk væv, som hele tiden forandrer sig. Der finder således en konstant opbygning og nedbrydning sted af skelettet. Bliver nedbrydningen større end opbygningen, vil der ske et knogletab og omvendt. Overordnet set er det ligesom vægtregulering; forbrænder du mere energi end der indtages, vil du tabe dig og omvendt. Knogleskørhed er en formindsket knogletæthed og knoglestyrke som følge af, at der over længere tid er sket en større nedbrydning af skelettet i forhold til opbygning.
Har man fået denne sygdom har man en meget høj risiko for at brække sine knogler. Selv simple fald og almindelige belastninger i dagligdagen kan medføre knoglebrud. De mest udsatte områder på kroppen er bl.a. rygsøjlen, lårbenshalsen og armene. Desværre er knogleskørhed noget, man kan blive ramt af i en relativ tidlig alder. Allerede fra 50- års alderen kan man få knoglebrud som følge af knogleskørhed.
De mere alvorlige brud på rygsøjlen og lårbenshalsen ses dog først fra en 60–70 års alderen, hvilket i princippet heller ikke er en høj alder. Sygdommen kan komme snigende, da man ikke kan mærke, hvis man er ved at få skøre knogler. Man bliver ofte først klar over det, når der sker et brud.
CIRKA 40 PROCENT AF ALLE DANSKE KVINDER OVER 70 ÅR HAR HAFT KNOGLEBRUD På GRUND AF KNOGLESKØRHED.
Det rammer også mænd
Mange ser knogleskørhed som en sygdom, der kun rammer kvinderne, når de har passeret overgangsalderen, men den rammer også mænd. Faktisk har stigningen af knoglebrud på rygsøjle og lårben over de sidste 20–30 år været størst for mænd. Generelt set har mændene dog en fordel, da de i gennemsnit bliver ramt senere af disse brud.
Det går ned ad bakke efter de tredive år
Omkring 20–30 års alderen topper vores knogler rent fysisk. Det vil sige, at det er her, at skeletmængden/massen er størst. Herefter er der faktisk kun en vej; ned ad bakke Alt i alt betyder dette, at det er i ungdomsårene, at fundamentet bliver lagt for fremtiden. Men vores såkaldte ”genetiske potentiale” spiller selvfølgelig også en stor rolle.
En undersøgelse på hollandske teenagere understregede betydningen af en aktiv ungdom. Her fulgte man de unge mennesker i 15 år, og det viste sig, at de unge, som i deres ungdom havde dyrket regelmæssig motion (vægtbærende), også var dem, der havde den største knogletæthed i lår- ben og rygsøjle i slutningen af tyverne. Således havde de personer med en inaktiv ungdom de ”svageste” rygge og lårben.

Pas på kvinde
Mænd mister efter 20 –30 års alderen i gennemsnit en halv procent af deres skelet om året, mens tallet er dobbelt så højt for kvinder. Faktisk kan kvinder miste op til seks procent af deres skelet efter overgangsalderen på grund af mangel på kvindeligt kønshormon (østrogen). Østrogen hæmmer nemlig nedbrydningen af knoglerne.
Endvidere har tynde kvinder en større risiko for at få knogleskørhed end buttede. Fedtceller danner nemlig også østrogen, og overvægtige kvinder har således større østrogen fabrikker og er på den måde bedre stillet end de tynde.
Har dit ben været brækket?
Opbygningen af knoglevæv går meget langsomt, mens tab kan gå rigtig stærkt, specielt hvis ens ben har været ”ude af drift” gennem længere tid som. ved benbrud. Immobilisering som følge af et brækket ben kan medføre store tab af knoglemasse, som kan tage meget lang tid at bygge op igen.
Et studie har vist, at selv fem år efter et ben har været brækket, er knogletætheden i hoften (i den udsatte side) ikke vendt tilbage til normal Andre undersøgelser har vist, at risikoen for brud på hoften allerede er fordoblet efter bare tre ugers sengeleje.
Nedsat livskvalitet
Er man så uheldig at få et lårbensbrud ved et simpelt fald i hjemmet eller på fortovet i en sen alder som følge af knogleskørhed, tegner der sig billede af en potentiel dyster fremtid. Først og fremmest er det en forfærdelig omgang at skulle gennemleve fald, indlæggelse, operation og genoptræning. Derfor vil man gøre rigtig meget for ikke at opleve det igen, hvilket ikke gør tilværelsen lettere.
Angsten for at bevæge sig rundt og uden for en dør (sikkert med endnu større besvær end tidligere) bliver nemlig ikke mindre end den var før, hvilket kan resultere i mindre social omgang (ensomhed) og afhængig af andres hjælp til dagens normale gøremål. Alt i alt kan knogleskørhed medføre en tilværelse med stærkt forringet livskvalitet, som ingen naturligvis ønsker.
Det handler derfor om at komme i gang med at motionere og se det som en investering i fremtiden ikke kun mht. knogleskørhed, men også for at undgå diverse livsstilssygdomme (hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft m.fl.).
D-vitamin og Kalcium er vigtigt
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin med mange funktioner. I relation til knogleskørhed er det værd at vide, at D-vitamin fremmer kroppens optagelse af kalcium. Kalcium er en meget vigtig bestanddel af vores knogler, men grundstoffet er også vigtig for mange af kroppens andre funktioner. Udover at øge optagelsen af kalcium, så fremmer vitaminet også kalciums indbygning i knoglerne. Får man ikke kalk nok til daglig, bliver koncentrationer af kalcium i blodet for lave, hvilket vil resultere i en unødvendig stor tæring på kroppens største kalcium depot – skelettet.
Forebyg nedbrydningen
Forebyggelse er meget effektiv og flere undersøgelser har påvist, at voksne, som motionerer, har større knoglemasse end voksne, som ikke motionerer. De mest effektive resultater opnå du, hvis
du styrker knoglerne hele livet med fysisk aktivitet.
Uanset din tidligere livsstil og dit genetiske potentiale, vil det gå ned af bakke fra 20-30 års alderen, men det er aldrig for sent at styrke knoglerne. Hvis du har denne alder eller er ældre, kan du ikke øge knogle- massen, men du kan minimere det fremtidige tab af din knoglemasse.
Knogleskørhed – Hvad kan du selv gøre?
I kampen mod knogleskørhed er der meget, som du selv kan gøre. Nedenstående er et par gode råd til fornuftig ”skeletpleje”:
Vær fysisk aktiv hele livet
Al vægtbærende motion, hvor koordination og balancen udfordres som f.eks. styrketræning, kampsport, boldspil, løb osv. er absolut anbefalelsesværdigt. Men du kan også hoppe eller sjippe dig til stærkere knogler. Belastningen på knoglerne fremmer knoglevækst. Endvidere vil en forbedret koordination og balance som følge af træningen forebygge de farlige fald i hjemmet og udenfor.
Du kan optimere din styrketræningen ved primært at træne multileds øvelser med fri vægt for også at forbedre balancen. Er du inaktiv, vil du tabe din knoglemasse hurtigere og øge risikoen for knogleskørhed.
Længere tids immobilitet øger afkalkningen af knoglerne endnu hurtigere.
- Kvit tobakken og undgå passiv rygning
Rygning har ikke kun en negativ indflydelse på dit helbred og levealder, men også på din knoglestyrke. Det lyder måske mærkelig, at røg i lungerne kan øge tabet af knoglemasse, men årsagen til hvert sjette hoftebrud skyldes faktisk rygning. - Få kalcium nok
Til normale voksne mennesker anbefales 800 mg kalcium om dagen, hvilket svarer til indholdet af kalcium i lidt over en halv liter skummetmælk. Drikker eller spiser du ikke mælkeprodukter, finder du kalcium i fisk og fiskeprodukter, mandler, tørrede figner samt grønne grønsager såsom spinat og grønkål.Alternativt kan der dagligt suppleres med et kalcium tilskud (kalktabletter). Nogle anbefaler helt op til 1.500 mg om dagen efter overgangsalderen. Så store mængder er svære at opnå for de fleste mennesker, hvis ikke de benytter sig af kalcium tilskud. - Få D-vitamin nok
Eftersom D-vitamin er vigtig for optagelse af kalcium og dets ”indbygning” i knoglerne, er det naturligvis meget vigtig at få nok D-vitamin. D-vitamin kan dannes i huden, når den udsættes for sollys, hvilket jo er belejligt om sommeren og et problem resten af tiden. Om vinteren er lys mængden i de nordiske lande for lille til, at vi selv kan danne tilstrækkelige mængder D-vitamin. Og endvidere har vi mere tøj på, når det er koldere. Du kan få D-vitamin gennem kosten. I fede fiske som, makrel, sild og laks er der masser af D-vitamin. Tager du D-vitamin som tilskud, bør det indtages sammen med et måltid, der ikke er for fedtfattigt, da vitaminet optages bedst i kroppen sammen med fedt. - Begræns dit alkoholforbrug
Pas på med al for meget alkohol, da det øger risikoen for knogleskørhed. Alkohol medfører nedsat produktion af fordøjelsesenzymer, hvilket påvirker optagelsen af mineraler. - Pas på med Cola og kaffe
Undersøgelse har påvist, at såvel sodavand, som kaffe øger risikoen for knoglebrud og knogleskørhed senere i livet. Det er koffeinen der øger mineraludskillelsen, af bl.a. kalk. Ligesom cola indeholder betydelige mængder af fosfor, der har en negativ påvirkning af knoglerne.
Læs mere om fordelene ved at styrketræne også når du er kommet op i alderen her