Fitnews
Subscribe
CBD Arthritis gel- Gigt gel med kølende effekt som har dokumenteret smertelindring
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Sundhedspartner
    • Fitnews PRO partnere
    • Bliv Fitnews PRO partner
  • Om Fitnews
  • Magasinet
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Sundhedspartner
    • Fitnews PRO partnere
    • Bliv Fitnews PRO partner
  • Om Fitnews
  • Magasinet
No Result
View All Result
Fitnews
No Result
View All Result
Forside Aktiv ferie

Historien om den legendariske Muscle Beach

Det var fra denne strand i Los Angeles, at træningsfeberen for alvor begyndte at sprede sig til resten af verden.

13. april 2022
in Aktiv ferie
160
Muscle Beach -åbning
Del på FacebookDel på TwitterDel på LinkedIn

Muscle Beach er langt fra verdens største eller flotteste strand,  og i dag hvor fitness udbredt er over det meste af verden, kan det være svært at forestille sig, at et sted mere end noget andet kan siges at være arnestedet for den massive udbredelse. Men det var med udspring fra den legendariske “Muscle Beach”, der blot udgør et lille fragment af Los Angeles uendelige hvide sandstrande, at træningsfeberen for alvor begyndte at sprede sig til resten af verden.

Tekst: Steen Broford / Foto: Jimmy Lund Henriksen

Med havet og surferne som en imponerende kulisse i baggrunden, kilometervis af endeløse strande og en sol, der stort set altid skinner fra en skyfri himmel – ja, så forstår man godt, hvorfor netop denne strækning i Los Angeles er blevet døbt “The Mecca of Muscles”.

Related articles

Tarifa – Europas Surf hovedstad

Gå en tur i Påsken

Der findes næppe nogen andre byer i verden, hvor træningskulturen er så udbredt som i Los Angeles. Det er her de største og mest legendariske træningssteder findes, og det er oftest herfra, at de nyeste træningstendenser og koncepter udspringer.

Spørger du en hvilken som helst fitness entusiast om, hvor de drømmer om at få lov til at træne? Ja så vil 9 ud af 10 vil helt uvilkårligt svare Los Angeles. Ankommer du en dag til englenes by, så er der blot 15 minutters taxa kørsel fra LAX International Airport, via Lincoln Boulevard, før du er igennem storbyen og befinder dig på de uendelige hvide sandstrande, hvor træningsfeberen for alvor begyndte at sprede sig til resten af verden – nemlig den legendariske “Muscle Beach”.

Muscle Beach - old-4Historien bag den oprindelige Muscle Beach

Det hele startede for alvor tilbage i 1934, da the Works Progress Administration (WPA), en organisation, der var skabt efter krakket på Wall Stress i slutningen af tyverne, med det formål at bygge kommunale faciliteter, der kunne sætte gang i beskæftigelsen, påbegyndte at opbygge en række trænings faciliter syd for Santa Monica Pier.

Muscle Beach-old-3
Allerede i 30érne opdagede akrobater og stuntmænd fra det nærliggende Hollywood strandens mange muligheder

For Santa Monica by var den oprindelige tanke, at dette strandområde blot skulle være en del af byens øvrige parkområder, men med mulighed for at dyrke fysiske udfoldelser. Men med en beliggenhed direkte ud til havet omgivet af hvide strande og i et klima, hvor solen skinner stort set året rundt, ja, så var det ikke overraskende, at stedet blev en naturlig attraktion for atleter, der nød godt af de mange træningsmuligheder.

Der var også en anden faktor, som var med til at underbygge stedets popularitet. Det var tæt på drømmefabrikken Hollywood, der netop i de år voksede voldsomt og tiltrak mennesker med alverdens talenter fra hele USA. Der gik da heller ikke længe, før også skuespillere, stuntmænd og akrobater opdagede den nye lokation, og allerede før krigen var området et “in” sted i weekenderne.

 

Muscle Beach -old-1
I årerne efter 2 verdenskrig blev stranden et tilløbstykke for hjemvendte soldater

På trods af stedet var populært i 30érne og 40érne, så var det dog først i efterkrigsårene, at stedet for alvor boomede. I denne periode ledte rastløse unge hjemsendte soldater fra 2. verdenskrig efter noget meningsfyldt at tage sig til, da de vendte tilbage til en hverdag, hvor der var langt imellem nye jobs. En del af dem endte i denne solrige del af Californien, hvor de langstrakte hvide strande rummede alle muligheder for at hænge ud, dyrke socialt samvær og ikke mindst fysisk aktivitet.

Stranden blev da også i efterkrigsårene nærmest belejret af disse unge mænd. Op igennem halvtredserne blev området så kendt for de mange unge mænd, der trænede akrobatik, gymnastik, konkurrerede i forskellige fysiske discipliner og ikke mindst løftede vægte, at det navn, der oprindeligt opstod i folkemunde, endte med at blive den officielle betegnelse: Muscle Beach.

 

Muscle Beach-old-2
Op igennem halvtredserne tiltrak området også i stigende grad unge mænd med muskeldrømme fra store dele af det øvrige USA.

Der var andre strande rundt omkring i verden, hvor der blev løftet vægte og dyrket akrobatik, men ingen andre strande tiltrak i den grad såvel publikum, som atleter fra hele verden.
Ironisk nok var det netop også den stigende popularitet, der førte til, at den oprindelige Muscle Beach blev nedlagt. For i mere konservative kredse i de puritanske halvtredsere var kombinationen af halvnøgne muskelmænd, kvinder der deltog i skønhedskonkurrencer og akrobater, der kastede hinanden op i luften, ved at blive lidt for meget af et freakshow.

En begivenhed, der indtraf i december 1958, førte til det populære områdes endeligt. For her blev fire vægtløftere anklaget for at have forlystet sig med nogle mindreårige piger i en lejlighed i området, og den efterfølgende mediedækning var vand på de mere konservative byrådsmedlemmers mølle og førte til, at bulldozere kort tid efter og uden forudgående advarsler jævnede hele området med jorden.

 

Muscle Beach - abebur-1
Intet signalerer Muscle Beach mere end det berømte/berygtede “Abebur ” på Venice Beach

En “ny” Muscle Beach ser dagens lys

Allerede i 1951 havde Los Angeles Recreation & Parks Department opdaget den succes og tiltrækning, som Muscle Beach havde i Santa Monica. De havde derfor opført nogle tilsvarende men dog mindre vægtløftningsfaciliteter 3 km længere nede af stranden på “Venice Beach”.  Så da Santa Monica byråd i 1959 lukkede den originale “Muscle Beach,” ja så drog såvel turister som lokale fitness entusiaster blot længere ned af stranden og fortsatte traditionen med udendørs træning.

Ikke mindst dette nye steds indhegnede vægttrænings pit blev vældigt populært og hurtigt kendt som “abeburet” i folkemunde. Det var her, at mange af pionererne indenfor den kropskultur, der for alvor tog fart fra starten af 60érne, oprindeligt havde trænet. Steve Reeves, der optrådte på de store lærreder som bl.a. Hercules og Jack LaLanne der var den første, som introducerede USA til fitness som TV-underholdning etc. var at finde her.

Muscle Beach - abebur-2
I dag er det berømte/berygtede “abebur” blevet gennemgribende istandsat. Men det er stadigvæk hjemsted for den mest narcissistiske del af bodybuilding kulturen.

Ligesom stifteren af områdets mest kendte træningssteder “Gold’s Gym” og “World Gym” Joe Gold trænede her, inden han flyttede indendørs. Og det var også her på Venice Beach, at Arnold og Franco Columbu trænede i scenerne fra kultfilmen Pumping Iron.

Efter at have ført en hensygnende tilværelse op igennem 90´erne var området omkring “abeburet” ved årtusindeskiftet i en ganske ynkelig tilstand. Men ved hjælp af store private donationer ikke mindst fra Joe Weider (stifteren af “Muscle & Fitness” imperiet) blev området for nogle år tilbage gennemgribende renoveret og fremtræder i dag med officiel skiltning, der markerer, at nu er du på Muscle Beach Venice.

Der er opført tilskuerrækker med podie, der benyttes til lokale fitness og stærkmands konkurrencer. Ligesom der er opført masser af tennis- og “handball”-baner. Men det er stadigvæk “Abeburet” der med sin status som hjemsted for den mest narcissistiske del af bodybuilding kulturen, som er hovedattraktionen.

 

Renovering har gjort Muscle Beach til en turist attraktion

Muscle Beach - oldtimer
Her finder du altid en “oldtimer” der kan fortælle lidt om stedets historie

Dagen igennem ankommer busser med turister, der skal sikre sig et foto og den officielle turist T-shirt, der sælges fra de fleste boder i området. Der er noget ganske specielt over at se begejstringen i øjnene på middelaldrende mænd, der blot én gang i livet skal prøve at træne på dette legendariske gym.

Voksne mænd, der bliver som børn igen, når de med tårevædede øjne fortæller familien om, hvordan de første gang læste om stedet i muskelmagasiner, som for længst er ophørt med at eksistere. Der er noget utroligt og også ganske forløsende i at opleve, hvordan disse voksne mænd derefter parkerer lillemor og børnene ved isboden og ifører sig souvenir T-shirten fra stedet og realiserer ungdomsdrømmen om at træne i det udendørs gym.

Det er tydeligt. at området – efter at have ført en hensygnende tilværelse igennem en årrække, atter er blomstret gevaldigt op efter den gennemgribende renovering.

Funktionel træning på den oprindelige Muscle Beach

I dag er bystyret i Santa Monica langt mere velvilligt indstillet overfor fysiske aktiviteter end de var i slutningen af 50´erne. Måske ansporet af turistmagneten længere nede på Venice Beach, valgte man for nogle år siden at etablere nye træningsmuligheder tæt på det oprindelige areal.

Muscle Beach - function-1 Muscle Beach-functional.3Muscle Beach-functional-4

 

 

 

 

 

 

 

 

Området for foden af den berømte Santa Monica Pier er i den grad blomstret op igen. Her er masser af træningsmuligheder, og helt i tidens ånd er disse anlagt med hovedvægten på funktionel træning. Fra tidlig morgen og til sen aften kan man alle ugens dage opleve en perlerække af såvel veltrænede unge mænd som kvinder svinge sig igennem i de mange funktionelle redskaber, der er blevet sat op på et stort strandareal.

Muscle Beach-yogaAnlægget er blevet utroligt populært, og er man her i weekenderne kan man være heldig at opleve USA´s nyeste fitnessguru, Tony Horton og hans crew swinge sig igennem de mange forhindringer på imponerende facon.

Området rummer også en stor nyopført græspit, der flittigt benyttes af områdets mange Personlige Trænere, der dagen igennem holder vågent øje med deres klienter, som kæmper med udfordrende øvelser side om side med yoga-udøvere, der praktiserer avancerede stillinger i solen. Ligesom mange, der træner Kettlebells på egen hånd, holder til i dette område.

Motionister i alle aldre

Hele den lange strandpromenade afspejler tydeligt, at Los Angeles stadigvæk har førertrøjen på, når det handler om fitness i alle afskygninger. Såvel løbestien, som det tunge sand tiltrækker løbere i alle aldre, størrelser og på forskellige niveauer, og det nydes i kombinationen af sol og havets kølige brise.

Her er helt unge piger og bedstemødre på rulleskøjter, ældre mænd der jogger, unge som spiller beachvolley og massive bodybuildere der powerwalker deres vej til det legendariske Gold´s Gym, som blot ligger to blokke fra stranden.

På den brede cykelsti langs stranden er der allerede fra de tidlige morgentimer tæt befolket med motionister, der foretrækker at henlægge “spinning timen” til de fascinerende omgivelser.

Muscle Beach-boardwalkPå Muscle Beach er hver dag, et freak show i solen

En gåtur langs strandpromenaden, som strækker sig flere kilometer fra Santa Monicas berømte Pier, der med sine mange forlystelser er bydelens varemærke, og ned til modsatte ende, hvor  “Abeburet” befinder sig – er en oplevelse i sig selv.  Hver dag er et freak show, hvor du kan forvente at springe for livet, når hippier på enhjulede cykler eller bedstemødre på rulleskøjter kommer susende forbi.

Her er akrobater der optræder med ild show eller motorsave, og det også her at de lokales særprægede look giver dem mulighed for en ekstra indtægt ved at blive fotograferet med turister mod betaling.

Her er altid liv og gøgl, ikke mindst i weekenden, hvor man bevæger sig i sneglefart igennem menneskemylderet. Der er masser af caféer og organic er blevet det nye sort i Los Angeles og tilbydes i alle afskygninger og nationaliteter, fra de mange caféer langs stranden. Ligesom der findes masser af små spændende butikker med alt fra beklædning til lokale kunstneres unikke smykker.

Er du ikke i humør til den mere end tre kilometer lange gåtur langs promenaden, så kan det være en god idé at leje en cykel i en af de mange boder, der udlejer cykler, og på den måde danne sig et overblik over de mange udbud området byder på.

Netop cyklen har beboerne i Los Angeles taget til sig på en helt anden facon end i det øvrige USA. Cykelstien langs stranden er i dagtimerne fyldt med motionister, der foretrækker at henlægge “spinning timen” til de fascinerende omgivelser.

 

Muscle Beach-husfacade
Det er ikke kun fitness folket, der drages imod Venice Beach. Kvarteret har også altid haft stor tiltrækning på kunstnere, og det giver sig tydeligt til udtryk i de mange flotte kunstværker, som pryder områdets husfacader.

Området omkring Venice Beach er især værd at nærstudere. Det har altid tiltrukket en bred vifte af kunstnere og rummer udover de mange små spændende butikker også en lang række flotte gavlmalerier, udført af lokale kunstnere.

Læs også historie om Danmarks første fitnesscenter her

 

Tags: Muscle BeachVenice Beach

Andre læse også disse artikler

Tarifa-åbning
Aktiv ferie

Tarifa – Europas Surf hovedstad

6. maj 2022
gå en tur
Aktiv ferie

Gå en tur i Påsken

14. april 2022
equinox hotels
Aktiv ferie

Equinox hotels

7. december 2021
aktiv ferie og retreats
B2B

Aktiv ferie og retreats i vækst

7. december 2021

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi anbefaler

holdtræning - tendenser

Holdtræning er tilbage på toppen

15. marts 2022
Personlig træner -åbning

Sådan bliver du en god personlig træner

15. marts 2022
Millennials - åbning

Millennials og deres forventninger til fitness

6. december 2021
personlige trænere

5 fælles træk der kendetegner succesfulde personlige trænere

17. november 2021
European Health & fitness forum

Tilmeld dig European Health & Fitness Forum 2022

1. marts 2022

Mest læste artikler

  • Loop fitness - ændre fokus

    LOOP Fitness ændrer fokus i en svær tid

    332 shares
    Share 133 Tweet 83
  • 9 tips til effektiv holdtræning

    322 shares
    Share 129 Tweet 81
  • Har forskere knækket koden til træningsmotivation ?

    321 shares
    Share 128 Tweet 80
  • Momsfritagelse på fitnessydelser eller ej?

    355 shares
    Share 142 Tweet 89
  • Sixpack: Her får du 10 effektive tips

    25 shares
    Share 8 Tweet 5
  • Knogleskørhed – 5 tips til forebyggelse

    315 shares
    Share 126 Tweet 79
Få gratis e-bog

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag ny e-bog til en værdi af 1.000 kr.
Du får samtidig seneste nyt, gennemtestede guides og tilbud før alle andre.

Fitnews


Fitnews.dk giver dig relevante nyheder, tips og tricks samt portrætter og baggrund.

Som portal vil vi samle den danske fitnessbranche og være med til at gøre den bedre for både center-ejere, personlige trænere, andre aktører og medlemmer.

QUICK LINKS

  • Artikler
  • B2B nyt
  • BMI beregner
  • Download e-bog
  • Læs magasiner online
  • Fitnews PRO partnere
  • Annoncering på fitnews.dk

© 2022 Fitnews.dk / Alle rettigheder forbeholdt. Design by PR360.com

  • Om Fitnews
  • Annoncering
  • GDPR & Privatlivspolitik
No Result
View All Result
  • Artikler
    • Fitness
    • Styrketræning
    • Løb
    • Vægttab
    • Anti ageing
    • Hjemmetræning
    • Holdtræning
    • Kost og ernæring
    • Motivation
    • Ny forskning
    • Profil interview
    • Wellness
    • Yoga
    • Aktiv ferie
  • B2B
    • Boutique Studios
    • Forretningsudvikling
    • Gym Management
    • Krisehåndtering
    • Ny teknologi
    • Studiebesøg
    • Træningskoncepter
  • Sundhedspartner
    • Fitnews PRO partnere
    • Bliv Fitnews PRO partner
  • Om Fitnews
  • Magasinet

© 2021 Fitnews.dk

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In