Det britiske Health and Social Care Committee opfordrer regeringen til at udvise politisk mod i kampen mod fedmeepidemien og sætte folkesundheden højere end fødevare- og drikkevareindustriens interesser.
Ifølge udvalget har skiftende regeringer i alt for høj grad prioriteret hensynet til den magtfulde fødevareindustri frem for den voksende krise indenfor folkesundhed. Det tværpolitiske udvalg understreger, at den nuværende regering ikke må fortsætte denne praksis. Derfor anbefaler udvalget, at fødevarevirksomheder, som henter en betydelig del af deres omsætning fra mindre sunde produkter, udelukkes fra drøftelser om udformningen af politik vedrørende kost, ernæring og forebyggelse af fedme.
Regeringer har gentagne gange udskudt eller udvandet tiltag der havde til formål at øge folkesundheden, efter pres fra fødevareindustrien, som har advaret om konsekvenser for fødevarepriser, beskæftigelse og økonomi. Ifølge udvalget er det på tide, at denne udvikling stopper.
Ifølge officielle tal fra National Health Service (NHS den organisation, der har ansvaret for at planlægge, finansiere og lede det offentlige sundhedsvæsen i England.) levede 30 procent af de voksne i England med fedme i 2024, mens yderligere 36 procent var overvægtige. Samtidig var 28 procent af børnene i alderen 13-15 år enten overvægtige eller havde fedme.
En analyse fra Frontier Economics viser, at fedme koster Storbritannien 74,3 milliarder pund om året. Heraf belaster 11,4 milliarder pund sundhedsvæsenet (NHS), 8,9 milliarder pund erhvervslivet, 0,4 milliarder pund socialsektoren, mens tab af livskvalitet anslås til hele 48,1 milliarder pund.
Mellem august 2024 og juli 2025 blev der brugt næsten 680 millioner pund på reklamer for fødevarer og sodavand på tv, radio og udendørs medier. Slik, chokolade og chips stod alene for 29 procent af reklamebudgettet – svarende til 196 millioner pund – mens frugt og grøntsager kun tegnede sig for 3 procent.
Forebyggelse frem for behandling
Udvalgets formand, Layla Moran, udtaler: “Hovedbudskabet i denne rapport er, at vi skal bremse den eskalerende fedmekrise i England gennem forebyggelse. Det betyder, at vi skal gøre op med de miljømæssige faktorer, som skubber mennesker mod usunde kostvaner – og som presser økonomisk udfordrede familier til at købe produkter til deres børn, der mætter uden at give den nødvendige næring. Derfor har regeringens fødevarepolitik brug for en gennemgribende reform. Paradoksalt nok er de mindst sunde produkter ofte de billigste, mens de sundeste er sværere at få adgang til.”
Hun fortsætter: “Opfattelsen af, at fedme udelukkende skyldes individuelle valg og personlige svigt, er forældet og ignorerer virkeligheden for de mange mennesker, der lever med overvægt og fedme. Den holdning skal udfordres langt mere konsekvent.”
Og afslutter: “Vi opfordrer regeringen til at handle modigt og undgå endnu en gang at udvande eller udsætte nødvendige restriktioner på usunde fødevarer. Vi anerkender, at ændringerne medfører omkostninger for fødevareindustrien, men de er små sammenlignet med de enorme samfundsøkonomiske og menneskelige omkostninger ved ikke at handle. Den virkelige pris kan måles på folkesundheden og betales af de mennesker, som udvikler sygdomme, der kunne have været forebygget. Regeringen må prioritere kommende generationers sundhed højere end kortsigtede erhvervsinteresser.”
Rapportens anbefalinger
I januar trådte et forbud i kraft mod tv- og onlineannoncer for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt (HFSS) mellem klokken 5.30 og 21.00. Forbuddet omfatter dog ikke reklamer for brands eller produktserier, hvilket betyder, at eksempelvis McDonald’s fortsat kan markedsføre “Happy Meal”.
Udvalget vurderer, at lovgivningen ikke afspejler den udvikling, hvor markedsføringen i stigende grad foregår via sociale medier, udendørs reklamer og sponsorater.
Derfor anbefales det:
- at reklamer for brands og produktserier også omfattes af det eksisterende reklameforbud
- at al udendørs reklame for HFSS-produkter forbydes senest i juli 2027
- at der gennemføres en høring om begrænsninger for andre reklameformer, herunder sociale medier.
Udvalget anbefaler desuden, at reglerne for placering af fødevarer i butikker opdateres senest i januar 2027, så frugt og grøntsager placeres på de mest synlige steder i butikkerne. Samtidig bør definitionen af en fremtrædende placering på webshops udvides, så den også omfatter sider med særlige tilbud.
Trafiklys på fødevarer
Rapporten foreslår desuden, at obligatorisk trafiklysmærkning på forsiden af fødevareemballager indføres senest i januar 2028. Selvom ordningen ikke er perfekt, er den velkendt blandt forbrugerne og allerede udbredt blandt producenterne, hvilket gør en hurtig implementering realistisk.
Styrket støtte til udsatte familier
Ordningen “Healthy Start”, som giver lavindkomstfamilier med små børn og gravide et betalingskort til køb af sunde fødevarer og mælk samt gratis vitamintilskud, bør ifølge rapporten:
- evalueres hvert år
- markedsføres bedre for at øge deltagelsen
- udvides, så støtten fortsætter frem til september det år, hvor barnet begynder i skole.
Strammere regler for fastfood skal styrke folkesundhed
Udvalget ønsker også en gennemgang af planlovgivningen, så sundhedsmyndigheder får en obligatorisk rolle i kommunernes planlægning, og definitionen af en fastfoodrestaurant præciseres.
Som eksempel fremhæves Gateshead Council, der i 2015 indførte regler, som begrænsede etableringen af nye fastfoodrestauranter nær skoler og i områder med høj forekomst af overvægt blandt børn. Kommunen vandt efterfølgende flere retssager mod store virksomheder, og indsatsen førte til et fald på 4,8 procent i andelen af elever i 6. klasse, der var registreret som overvægtige eller havde fedme.
Andre kommuner har haft sværere ved at følge samme model. Blandt andet har KFC med succes udfordret mere end halvdelen af de 43 kommuner, der forsøgte at indføre tilsvarende regler.
Supermarkeder skal måles på sunde salg
I regeringens 10-årige sundhedsplan blev det foreslået at indføre et obligatorisk system, hvor supermarkeder skal rapportere, hvor stor en andel af deres salg der består af sunde fødevarer, og samtidig leve op til konkrete målsætninger.
Ordningen var lovet lanceret i foråret 2026, men er endnu ikke blevet offentliggjort. Udvalget opfordrer derfor regeringen til at indføre systemet hurtigst muligt, fastsætte mål for de største supermarkedskæder inden for de næste 12 måneder og senere udvide ordningen til resten af fødevarebranchen i løbet af den nuværende valgperiode.
Systemet bør ledsages af et strengt kontrolregime under Food Standards Agency, hvor sanktionerne kan omfatte bøder, som efterfølgende kan anvendes til at gøre sunde fødevarer billigere.
Endelig anbefaler udvalget, at detailhandlen forpligtes til at rapportere, hvor mange salgsfremmende kampagner – eksempelvis “køb én, få én gratis” – der anvendes på usunde HFSS-produkter* sammenlignet med sunde varer som frugt og grøntsager.
Fakta: HFSS er en engelsk forkortelse for:
“High in Fat, Sugar and Salt” (højt indhold af fedt, sukker og salt).
Begrebet bruges i Storbritannien som en “officiel myndighedsbetegnelse” for fødevarer og drikkevarer, der vurderes som usunde ud fra deres ernæringsprofil. Det er ikke blot en generel beskrivelse, men en juridisk og regulatorisk kategori, som anvendes i lovgivning om markedsføring, produktplacering og kampagner.
Typiske HFSS-produkter er:
- Slik og chokolade
- Chips og snacks
- Kager, småkager og wienerbrød
- Sukkerholdige morgenmadsprodukter
- Is
- Sodavand og energidrikke med sukker
- Mange former for fastfood, f.eks. pizza, burgere og friturestegt mad
Fødevarer industrien slår tilbage med retssager
Selvom de ovenstående tiltag udefra et folkesundheds hensyn forekommer ganske logiske, så viser research foretaget af The Guardian, at fødevarevirksomheder mellem 2010 og 2025 har anlagt 235 retssager mod regeringer i Mexico, Colombia, Brasilien, Storbritannien og USA, for at imødekomme disse reguleringer. Tal der tydeligt illustrerer, hvor omfattende udfordringen er, når myndigheder forsøger at gennemføre regulering, der skal fremme en sundere kost.
Læs også om hvordan motion skal være en del af det britiske sundhedsvæsen her
