Danskernes idrætsvaner har ændret sig siden begyndelse af Corona. Forsamlingsforbud og nedlukning af idrætsforeninger og fitnesscentre, har haft konsekvenser.
Det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) fra februar 2023, der ser nærmere på de voksne danskeres idrætsvaner før og efter corona.
Notatet ’Danskernes motions- og sportsvaner efter genåbningen af idrætslivet’ er det syvende af sin slags og følger op på tidligere målinger, som Idan med støtte fra TrygFonden har lavet under coronakrisen – senest i oktober 2021.
I februar 2023 var det et år siden, at corona ikke længere blev karakteriseret som en samfundskritisk sygdom, og det er derfor tid til at gøre status.
Danskernes idrætsvaner: Træning på egen hånd er mere populært – særligt blandt de nye aktive
Da coronakrisen ramte, og idrætsforeningen og fitnesscentret, blev ramt af nedlukninger. måtte mange skifte deres ellers velkendte motionsformer ud og finde alternative træningsformer. Det har blandt andet betydet, at flere danskere end tidligere har dyrket idræt på egen hånd.
Før coronakrisen dyrkede 51 pct. af de voksne danskere (18+) idræt på egen hånd, mens den andel steg til 72 pct. i februar 2021, hvor landet blev lukket ned for anden gang.
Siden er andelen, der dyrker idræt på egen hånd, faldet, og i februar 2023 ligger andelen på 54 pct., som dog stadig er over niveauet fra før coronakrisen. Det tyder altså på, at denne organiseringsform er ved at have fundet et stabilt leje, siger Frederik Petersen, der er analytiker i Idan.
”Når tilslutningen til den selvorganiserede idræt ikke har ændret sig siden sidst, men fortsat ligger over niveauet fra før coronakrisen, kunne det tyde på, at nogle af de danskere, som eksperimenterede med nye organiseringsformer under coronakrisen, rent faktisk har formået at holde fast i de nye vaner, og det bliver spændende at se, om det er noget, der holder ved fremover,” siger Frederik Petersen.
Omvendt er der færre, der dyrker sport og motion i enten foreningsregi eller i privat regi sammenlignet med før coronakrisen.
Barriererne for at dyrke idræt har ændret sig
Dernæst viser coronaundersøgelserne, at der er en gruppe af danskere, der ikke var aktive før coronakrisen, som i februar 2023 svarede, at de er begyndt at dyrke sport og motion (26 pct.). Størstedelen af den gruppe af danskere, der i februar 2023 har svaret, at de er blevet aktive, organiserer deres aktiviteter på egen hånd (74 pct.) og i privat regi (22 pct.), mens få af dem er aktive i foreningsregi (8 pct.).
”Vi kan se, at det især er de 18-29-årige, som er gået fra at være inaktive før coronakrisen til at være aktive i februar 2023, hvilket også har været tilfældet i de tidligere undersøgelsesrunder. Omvendt er de 50-59-årige den aldersgruppe, som har været mindst tilbøjelige til at starte med at dyrke idræt,” siger Frederik Petersen.
Mens én gruppe af danskere er blevet aktive, findes der også en gruppe af danskere, som er faldet fra siden den seneste undersøgelse i oktober 2021. Det drejer sig om 11 pct.
”Det kan der være mange årsager til, og vi kan ikke med sikkerhed sige, at det direkte skyldes coronakrisen. Men det er tydeligt, at der er andre barrierer på spil for dem, der er stoppet med at dyrke idræt, nu sammenlignet med dem, der var stoppet i undersøgelsesperioden mellem april og oktober 2021,” siger Frederik Petersen.
Han henviser til, at manglende overskud var den klart største barriere for at dyrke idræt i oktober 2021 (40 pct.), men i februar 2023 angiver 12 procentpoint færre, at deres frafald skyldes manglende overskud . Det manglende overskud er dog stadig en af de største barrierer og ligger således på 28 pct. blandt dem, der i februar 2023 angav, at de ikke længere var aktive.
Sammenligner man med oktober 2021 er der derudover markant færre, der angiver, at deres frafald skyldes, at de har fået mindre fritid eller en mindre fleksibel hverdag. Til gengæld har en ny barriere meldt sig på banen og indtager nu førstepladsen som den største årsag til, at folk er faldet fra i februar 2023. Således svarer 35 pct., at de ikke dyrker sport og motion grundet enten sygdom eller en skade, hvilket er en stigning på 22 procentpoint.
”Selvom det er en stor stigning siden oktober 2021, så stemmer det meget godt overens med det, vi ved fra andre undersøgelser. I vores store idrætsvaneundersøgelse fra 2020 svarede 25 pct. for eksempel, at de plejer at dyrke sport og motion, men ikke gør det for tiden på grund af en skade eller dårligt helbred,” siger Frederik Petersen.
Flere danskere har skiftet idrætsstatus under coronaperioden
Træder man et skridt tilbage og kigger på tværs af de forskellige undersøgelser igennem hele coronaperioden, er der ifølge Frederik Petersen særligt én tendens, der springer i øjnene. Nemlig at halvdelen af befolkningen har skiftet deres idrætsstatus mindst én gang i løbet af coronaperioden. Det vil sige, at de enten er gået fra at være aktive til at være inaktive eller omvendt.
”Vores resultater peger på, at der har været en vedvarende udskiftning i, hvem der er idrætsaktive, når vi sammenligner med tiden før corona, men om det skyldes en særlig coronaeffekt, eller om vi bør se på danskernes idrætsdeltagelse som løbende til- og fravalg gennem livet, kan vi ikke slå fast,” siger Frederik Petersen.
Helt konkret har 55 pct. af danskernes skiftet idrætsstatus mindst én gang i løbet af undersøgelsesperioden, mens kun 29 pct. har formået at fastholde deres idrætsstatus som aktiv på tværs af de forskellige undersøgelsesrunder. Det betyder også, at der er 16 pct. af danskerne, som på tværs af undersøgelsesrunderne har svaret, at de ikke dyrker sport og motion.
Sammenligner man den seneste måling i oktober 2021 med målingen i februar 2023 har 19 pct. desuden skiftet idrætsstatus i enten den ene eller andet retning.
”I det næste og sidste coronanotat kommer vi til at dykke mere ned i den her forskydning. Vi vil gerne se nærmere på, hvad det er, der karakteriserer de forskellige grupper af danskere. Hvad kendetegner eksempelvis dem, der er stoppet eller startet med at dyrke idræt i coronaperioden, og hvad kan vi lære af det i forhold til arbejdet med generelt at få flere danskere ind i aktive fællesskaber,” siger han.
Kilde: IDAN.dk
Læs mere om hvorfor fysisk træning er gavnligt for at opretholde mental sundhed her
