Kunstige sødemidler er overalt. Du finder dem i tyggegummi, sodavand, yoghurt, marmelade, slik og mange andre produkter, hvor du gerne vil have den søde smag, men samtidig slippe for kalorierne.
Selvom det er bekvemt at knappe en sukkerfri sodavand op og slukke tørsten, med en søde smag, uden kalorier og skyldfølelse. Så viser en ny undersøgelse, at nogle af de mange kunstige sødemidler, måske alligevel ikke er helt harmløse.
Og netop den debat har raset længe. Sundhedsmyndighederne, såvel de amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, som europæiske EFSA har fastslået, at der ingen sundhedsmæssige betænkeligheder er ved at indtage stofferne. Mens kritikere længe har påstået, at indtagelse af de kunstige sødemidlerne kan give dig kræft og diabetes, gøre dig tyk og skade dine tarmbakterier.
Netop omkring tarmbakterier, viser et nyt studie, at kunstige sødemidler ikke nødvendigvis er ligeså uskyldige, som vi hidtil har antaget. Forskere har længe haft mistanke om en sammenhæng mellem kunstige sødestoffer og fedme hos mennesker, men indtil nu er denne sammenhæng kun blevet påvist i laboratorie forsøg med mus.
Nu har Israelske forskere, i det første forsøg af den slags forsøg, testet disse kunstige sødestoffer på mennesker. Deres resultater viser, at kunstige sødestoffer ikke blot kan forstyrrer de mikrober, der lever i vores tarme – og som er afgørende for blandt andet at levere essentielle næringsstoffer, syntetisere K-vitamin og fordøje kostfibre – men nogle af dem kan også påvirke, den hastighed hvormed kroppen fjerner sukker fra blodet efter et måltid.
Studiet, som er det første, der har testet de kunstige sødemidler sakkarin, sukralose, aspartam og stevia på mennesker, viser, at nogle sødemidler forstyrrer mikroorganismerne, der lever i din mave, og påvirker, hvor hurtigt kroppen fjerner sukker fra dit blod efter et måltid.
Og det kan være et stort problem – Jo længere glukose bliver i blodet, jo større er risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kronisk nyresygdom.
Kunstige sødemidler forårsager en ubalance i tarmenes mikrober
Ethvert menneske er vært for en unik buket af mikrober – bakterier, vira og svampe – som lever naturligt i og på vores kroppe; i tarm, næse, mund og på hud og øje. Antallet af celler, der udgør dette store mikrobielle samfund, er omtrent det samme som antallet af celler i menneskekroppen. Dette samfund, kaldet mikrobiom, hjælper ikke kun fordøjelsen, men beskytter også mod patogener og understøtter immunsystemet.
De kaloriefattige og kunstige sødestoffer forstyrrer aktiviteten af de mikrober, der lever i den menneskelige tarm. De forskellige typer af sødestoffer har ensartede virkninger, selvom deres individuelle kemiske strukturer er ret forskellige.
“Vi benytter dem i håbet om at de giver os den søde smag uden at vi behøver at betale kalorieprisen,” udtaler Eran Elinav, immunolog ved Weizmann Institute of Science i Israel, der ledede den seneste undersøgelse. “Men de kunstige sødestoffer er ikke inaktive i vores krop.”
Forstyrrelser af mikrobiomet opstår, fordi de kunstige sødestoffer, selvom de er kalorie frie eller har et lavt kalorieindhold for mennesker, tjener som næringsstoffer for nogle mikrober, som derefter formerer sig. Dette forårsager en ubalance i mikrobielle populationer, der kan forårsage kronisk tarmbetændelse eller tyktarmskræft.
De kunstige sødestoffer er designet til at være kaloriefri for os, men ikke for vores tarmmikrober, som stadig kan trives med dem og iflg. undersøgelsen ser det ud til, at effekten skyldes disse stoffers påvirkning af tarmens bakterier. Sødestofferne er ufordøjelige for os selv. Hvilket også er en af årsagerne til, at de ikke har nogen kalorieværdi for os. Men vores tarmbakterier har et helt andet panel af fordøjelsesenzymer til rådighed og kan godt omsætte dem.
I den israelske undersøgelse, hvor forskerne nøje havde udvalgt 120 personer ud fra det kriterium, at de ikke indtog sødestoffer i det daglige. Herefter blev forsøgspersonerne inddelt ind i to kontrolgrupper og fire grupper, som deltog ved at indtage begrænsede mængder sødestoffer – enten aspartam, sakkarin, stevia eller sukralose.
Faktisk var mængderne mindre end det maksimalt anbefalede indtag fra den amerikanske fødevaremyndighed, FDA.
Undersøgelsen bekræfter, at kunstige sødestoffer kan forstyrre tarm mikrobiomet allerede inden for to uger efter indtagelse og det tyder på, at deres virkninger på sukkermetabolismen kan variere fra person til person.
Derudover viser studiet, at to af de testede sødemidler – sukralose og sakkarin – skabte nedsat glukosetolerance i kroppen. Studiet fandt dog ikke en effekt på blodsukkeret blandt forsøgspersonerne, der fik aspartam eller stevia.
Ifølge forfatterne til studiet er man dog nødt til at undersøge de langvarige effekter af kunstige sødemidler for at kunne få et komplet billede af deres påvirkning af helbredet. Derudover understreger de, at studiet ikke er en opfordring til at indtage mere sukker som erstatning for sødemidlerne.
Sukker er nemlig stadig, påpeger de, en stor helbredsrisiko.
Så næste gang valget står i mellem en cola, med eller uden sukker, bør du måske overveje et glas vand.
Så udbredt er kunstige sødemidler:
Sukkererstatninger med intet eller lavt kalorieindhold findes i tusindvis af drikkevarer og fødevarer på verdensplan og genererede en omsætning 21,3 milliarder dollars i 2021.
Dette tal forventes at stige, i takt med at efterspørgslen efter disse sødestoffer – især i lav- og mellem indkomstlande – fortsætter med at vokse.
I USA viste en landsdækkende ernæringsundersøgelse fra 2017, at 80 procent af børn og mere end halvdelen af voksne indtog kaloriefattige kunstige sødestoffer én gang dagligt. Overvægtige voksne brugte oftere kunstige sødestoffer med lavt kalorieindhold.
Læs også om hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe dig til at leve længere her
