Okseslag er I Danmark også kendt som Flanksteak. Kødet der er populært i det amerikanske steakhouse-køkken, hentes fra bagerst på oksens flanke. Det magre okseslag er populær på grund af sin kraftige smag, og det egner sig også godt til marinering.
I Tyskland kaldes dette flade stykke for Hose eller Rinderlappen. Det ligger bagerst i flanken og er egentlig for groft i kødfibrene til en steakudskæring. Den magre flanksteak er populær på grund af sin kraftige smag, der også egner sig godt til marinering.
Okseslag er bedst, hvis det tilberedes medium rare og ved servering udskæres tyndt på tværs af muskelfibrene. I denne ret serves okseslaget med majs og en dip af koriander der har en spændende eksotisk smag som bl.a. passer rigtig godt til majs.
Okseslag og majs med korianderdip
(4 personer)
Ingredienser:
Korianderdip
- 300 g Hytteost
- 1 æggeblomme
- 1 tsk hvidvinseddike
- 1 tsk vand
- 3/4 t sk groft salt
- 1 dl friske korianderblade
Okseslag (Flanksteak)
- 1 spsk Oliven olie
- 1 Okseslag (ca. 500 g)
- 3/4 tsk groft salt
- friskkværnet peber
Pynt
friske korianderblade
Tilbehør
1 kg kartofler
4 store majskolber
Sådan gør du:
Korianderdip:
Kom hytteost, æggeblomme, eddike, vand, salt og koriander i en foodprocessor eller hurtighakker. Hak ved hurtigste hastighed i ca. 3 min. – eller til det er glat. Stil korianderdippen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Tilbehør:
Kog kartofler og majs
Okseslag:
Når olien er varm brunes steaken ca. 1 min. på hver side og der drysses med salt og peber. Steg derefter kødet ved svag varme i ca. 12 min. – vend af og til. Tag okseslaget op og lad det stå tildækket til serveringen.
Skær okseslaget i tynde skiver og server sammen med korianderdip, kogte kartofler og majs.
Energiindhold:
10440 kJ
Energifordeling:
Protein 30 %
Kulhydrat 43 %
Fedt 27 %