Kryoterapi hitter i USA

Kryoterapi et iskoldt gys i  er kryokammer er blevet meget populært på den anden side af Atlanten. Og herhjemme er der også begyndt at dukke enkelte udbydere op.

Tekst: Jeppe Bach / Foto: Shutterstock

Umiddelbart kan det stride mod de flestes fornuftige sans – tanken om at træde ind i et iskoldt kryokammer med en temperatur på minus 140 grader kun iført sokker, maske og handsker. Alligevel er det ultimative kuldechok blevet et kæmpe hit – ikke mindst i USA, hvor kendisser sværger til terapiens sundhedsfremmende egenskaber og gerne betaler masser af dollars for et koldt gys.

Vinterbadere har altid talt “varmt” om fordelene ved at hoppe i de iskolde bølger, og alt tyder da også på, at når kroppen udsættes for et gigantisk kuldechok, udsættes den for stress, og dens reaktion på det har en afstressende effekt på lang sigt.

Vinterbadere udsættes sjældent for temperaturer, der overskrider minus 15, og netop derfor kan kryoterapiens minus 140 grader lyde voldsomt. Men kryokulden siges ikke at virke koldere end et vinterbad, hvilket skyldes, at kulde opleves mindre koldt i luft end i vand.

Den voldsomme kuldepåvirkning hærder kroppen og har en gavnlig effekt på hormonerne. Og ekstrem kulde frigiver hormonet – kortisol, som modvirker stress, samtidigt med at der frigives endorfiner, som er kroppens eget lykkestof.

Kryoterapi – Fænomenet stammer fra Japan

Oprindeligt har kryoterapien sine rødder i Japan, men det var polske forskere, som første gang anvendte kryoterapi til behand­ling af sportsskader i 2000.

I dag anvendes metoden på det Olympiske Center i Spala i Polen til atleter, som skal komme sig hurtigt efter sportsskader, og som ønsker at øge præstationsniveauet. Og terapien har vist sig at have gavnlige effekter på restitutionen af muskelstyrke efter hård muskeltræning.

Men selvom kryoterapi udbydere popper op overalt i det amerikanske landskab, og selvbestaltede guruer, som f.eks. “Iceman” Wim Hof, hævder, at ekstrem kulde kan forbedre mental og fysisk sundhed og endda forlænge livet, så er kryoterapi stadigvæk så nyt et fænomen, at forskere og læger endnu ikke helt kan kortlægge de potentielle fordele og risici ved processen.

Fordele ved kryoterapi er ikke dokumenterede

På trods af at der ikke foreligger nogle egentlige videnskabeligt dokumenterede fordele, så sværger mange atleter til kuldebehandlingerne og rapporterer, at de føler sig mere energiske og oplever bedre restitution, når de har været en tur til kryoterapi i kabinen.

Og det lyder da også umiddelbart ganske logisk, for inde i kammeret, der nedkøles ved hjælp af flydende nitrogen, trænger den tørre kulde ind i huden og får kroppens temperatursensorer til at sende et signal til hjernen. Et signal der udløser et “flygt eller kæmp” svar fra kroppen.

Når kroppen mærker den ekstreme kulde, strømmer blod ind i torsoen for at isolere og beskytte vitale organer. Og efterfølgende, når behand­lingen er overstået, så strømmer det iltede blod ud i selv de yderste områder, og denne øgede blodgennemstrømning er med til at sikre en hurtigere restitution.

Dem, der taler for behandlingen, hævder at føle en stigning i endorfin-produktio­nen. De oplever positiv stemningsændring, stressreduktion, hurtigere restitution og ikke mindst en reduktion af inflammation efter behandling. Ligesom der også meldes om, at behandling kan reducere smerte fra hovedpine og mindske deres varighed.

En, der har benyttet sig af kryoterapi igennem et stykke tid, er den nykårede danmarksmester i poker Martin Vallø, og han fortæller følgende om sine erfaringer med behandlingen:

“Det virker for mig. Jeg havde døjet en del med smerter i mit ene knæ, og de forsvandt allerede efter første behandling.Jeg kan mærke, at jeg restituerer hurtigere efter træning, og jeg føler mig virkelig frisk og energisk efter en behandling.”

Martin Vallø Danmarksmester i Poker

Fakta om Kryoterapi

• Kryoterapi er en forholdsvis ny behand­ling, så der findes endnu ingen videnskabeligt dokumenterede fordele.
• Den mest populære form for Kryote­rapi indebærer, at du står i en kryoterapeutkabine i 3-5 minutter.
• Nogle benytter kryoterapi kun til ansigtsbehandlinger, andre til målrettet behandling af specifikke områder, som et smertefuld led.
• Men normalt bruges udtrykket kryo­terapi, når der henvises til helkrops behandling.
• Det er en ikke-medicinsk behand­ling, der normalt foregår i et spa eller lignende.
• Læger bruger dog også kryoterapi. For eksempel kan meget kolde temperatu­rer bruges til at fryse vorter eller kræftceller.

Kryoterapi behandlinger er ikke for alle

Selvom der ikke findes dokumentation for de mange påståede positive effekter, så er der ikke tvivl om, at brugernes selvople­vede effekter er en stor del af den stigende popularitet som kryotera­pi har opnået.

Men hvordan forholder det sig så med sikkerheden for brugerne. Ifølge de fleste læger, der har beskæftiget sig med de områder, er risikoen ved behandlingerne relativt lav. Men der er nogle medicinske forhold, man skal være opmærksom på, inden man påbegyn­der en behandling.

Herunder hjertepro­blemer, kredsløbsproblemer, neurologiske tilstande, der forårsager arteriel indsnæv­ring, og kuldefølsomhed som ved Raynauds sygdom. Ligesom at overdreven brug af behandlingen også kan forårsage frostskader, infektioner eller nerveskader og permanent følelsesløshed eller prikken. Men de sidste forhold gælder også for traditionel kuldebehandling som f.eks. brug af ispakninger.

Konkurrencen om kunderne er spidset til på det danske fitnessmarked de seneste år og segmentering ligeledes. I dag handler det mere og mere om at tilbyde noget de andre ikke har, og ikke mindst om at optimere indtjening på eksisterende kunder.

Vi har kigget lidt på tre nye hurtigt voksende områder, der oplever vækst på det amerikanske marked, og søgt at belyse fordele og ulemperne ved dem.

Fælles for alle tre tendenser er, at de matcher behovene hos den voksende og lidt mere elitære kundegruppe, der ønsker adgang til alt, hvad de atleter de sammenligner sig med har adgang til. Og to af dem er også et udtryk for den mere holistiske tankegang, der i disse år breder sig i en fitnessverden, hvor kunderne i stigende grad efterspørger nye tiltag, som kan få pul­sen ned i stedet for op.

For alle tre tendensers vedkommende er der tiltag, som kan implementeres relativt nemt og til en ganske overkommelig investering. Og ikke mindst har de alle tre synergier til markedets eksisterende kundeunderlag.

Selvom det som regel tager lidt tid, før tendenser fra USA rammer det danske marked, skal du nok ikke vente for længe, hvis du vil være first mover på et af områderne.

Læs om de to andre tendenser: floatation og assisterede stræk.