Momsfritagelse på fitnessydelser har i Danmark historisk set været den gældende regel, såfremt at ydelserne indeholder “instruktion i legemsøvelser”. Det kan potentielt ændre sig, hvis et nyt lovforslag vedtages, og det kan vise sig at få omfattende konsekvenser for en i forvejen presset fitness branche og en formentlig endnu mere presset personlig træningsbranche.
Tekst: Anders Nedergaard, PhD, formand i PT Danmark / Foto: Shutterstock
Momsloven i Danmark har i mange år givet mulighed for at en række aktiviteter kunne opnå momsfritagelse. Det gælder f.eks. kunstneriske aktiviteter, undervisning og sundhedsfagligt arbejde. Efter en lang retssag mellem et privatdrevet fitnesscenter og skatteministeriet, bestemte både Østre og Vestre Landsret d. 18. maj 1994, at ydelser i fitnesscentre, der havde karakter af “instruktion i legemsøvelser” var momsfritaget.
Retten vurderede, at sådanne ydelser var omfattet af den del af momsloven, der gav undtagelse for undervisning (selvom lovens formål fra starten af formentlig var tiltænkt undervisning i en mere skoleagtig sammenhæng).
Den fritagelse har fitnesscentre og i særdeleshed personlige trænere benyttet sig af i deres arbejde siden da. Momsfritagelsen har altså været noget, man har håndteret administrativt i SKAT, uden at der var en konkret lov om det.
“Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love”
Men nu vil man til at rydde op i de mange skattefritagelser, der findes til alle mulige og umulige aktiviteter. Dels ved at ændre på den administrative praksis hos SKAT og dels ved at lave en række ændringer i momsloven. Det fremgår af et lovforslag, der er sendt i 1. høring. I lovforslaget står der om fitnessområdet:
Efter hidtil gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde og tegning blevet anset for skoleundervisning og omfattet af fritagelsen, undtagen når der er tale om kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.
Denne praksis fulgte bemærkningerne til fritagelsesbestemmelsen i lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. L 124, Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 4315-4448, og er blandt andet understøttet af Vestre Landsrets dom af 12. januar 2001, 28 SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning. Denne gældende praksis er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsnit D.A.5.3.
EU-Domstolen har imidlertid i sag C-449/17 fastslået, at køreskoleundervisning til erhvervelse af kørekort til kategori B (almindelig bil) og C1 (lille lastbil) ikke er omfattet af begrebet ”skole- og universitetsundervisning” i momssystemdirektivets art. 132, stik. 1, litra i, da en sådan undervisning anses som specialiseret undervisning, der ikke i sig selv er ensbetydende med at overføre viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddybning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.
EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der kendetegnes ”skoleundervisning”, skal afspejles i den danske fortolkning af direktivbestemmelsen. Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af Skatteforvaltningen.
Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”.
Det skal naturligvis tages med dét forbehold, at det endnu kun er et forslag, og at der er flere høringsrunder endnu. En lang række interesseorganisationer slår sig hårdt i tøjret, da de meget let kan se de lammende konsekvenser en prisstigning på 20-25% vil have for deres erhverv.
Fitnessbranchen som sådan er blevet bedre til at tjene penge på andre ting end selve træningen (tøj, kosttilskud, håndklæder, badefaciliteter osv.), hvor dén fraktion af omsætningen hos personlige trænere, som inddragelsen af momsfritagelsen vil berøre, formentlig er højere. Så selv om det er skidt for både fitnesscentre og personlige trænere, så er det bestemt min opfattelse, at det vil ramme personlige trænere hårdere end fitnessbranchen som helhed.
Er det rimeligt at skære alle fitnessydelser over en kam?
Og selvom den danske brancheorganisation for fitnessbranchen, DFHO, og brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder, SMV Danmark, der repræsenterer en lang række mindre fitness kæder og selvstændinge centre, allerede er igang med at smøre lobbytandhjulene, så er der et perspektiv, som er væsentligt her:
Intentionen med muligheden for momsfritagelse har oprindeligt været, at ting, der bidrog til folkets dannelse og sundhed, kunne “belønnes” med momsfritagelse. Retten vurderede så, at fritagelsen vedrørende undervisning fandt anvendelse på fitnessydelser. Men hvis man ser ud på de ydelser, der bliver rullet ud i danske fitnesscentre, så kan det godt være svært at se, hvordan de har karakter af undervisning.
Der er naturligvis en række gråzoner omkring holdtræning, selvom det kan være svært at se, hvor meget undervisning der gemmer sig i Les Mills’ samlebåndsaerobic koncept. Men personlig træning er en ydelse der, hvis den bliver leveret bare nogenlunde ordentligt, i meget høj grad er undervisning.
Personlig træning kan naturligvis også være mange forskellige ting. Den slags personlig træning, hvor en træner har 37 konfrontationstimer i ugen, og folk kommer ind på samlebånd og bliver flået en tur gennem maskinerne på 55 minutter, så træneren kan nå at drikke en Monster, pisse og flexe i spejlet inden næste kunde, er ikke det samme som en træner, der kalkulerer med en forberedelsestid på 30 minutter per time og rent faktisk bruger den til at forberede sig og levere et ægte individualiseret produkt.
Sundhedsfaglige ydelser
Derudover lader det til, at sundhedsfaglige ydelser går under radaren i denne omgang. Sundhedsfaglige ydelser har deres egne regler, men hvorfor kan vejledt træning til folk med metaboliske sygdomme ikke tælle med, eller såkaldt primær forebyggelse?
Det ville give god mening, men svaret er, at vi ikke har kunnet passe trænings- og kostvejledning ind i det danske sundhedssystem, hverken på uddannelsesniveau eller organisatorisk. Der findes ikke en anerkendt eller autoriseret træningsterapeut/træningsvejlederuddannelse, der kan løfte denne funktion.
Det skriger til himlen, at hvis fitnessbranchen og i særdeleshed personlige trænere var bedre organiseret, ville de stå stærkere i en situation som denne. Det forsøger vi i PT Danmark at gøre noget ved, selvom det er en stor opgave til få hænder.
Hvis der laves standarder for, hvordan personlig træningsydelser leveres og for kompetenceniveauet hos dem, der skal levere ydelserne, så er det lettere at lave et argument for, at ydelsen har karakter af undervisning eller sundhedsfaglig karakter.
Vi forsøger at anskueliggøre for politikerne, at personlig træning, i hvert fald leveret under de rammer, som PT Danmark stikker ud, er noget helt andet end at gå i fitnesscenter for sig selv og formentlig godt kan karakteriseres som undervisning, også under den nye momslov.
Hvad skal man som personlig træner gøre?
Det er måske fristende at begynde at lave sort personlig træning, her efter coronakrisen, men det går let galt, og det er fundamentalt uprofessionelt at snyde i skat. Hvis momsfritagelsen fjernes, vil mange personlige trænere og studios formentligt forlade branchen, men ligesom man så med fitnessbranchen som et hele efter den økonomiske krise i 2008, så vil det nok også give en revitalisering.
Personlige trænere vil blive bedre til at finde deres segmenter, lave de rigtige produktpakker, lave mersalg på andre produkter og blive bedre til at bruge teknologiske løsninger til at gøre logistikken i deres forretninger bedre.
Den danske fitnessbranche har også i mange år været en lavprisbranche. Takket være bl.a. lavpriskæder har pris været den primære konkurrenceparameter i en meget stor del af fitnessbranchen. Danskerne har lært, at fitness koster en lavere fraktion af vores rådighedsbeløb end i stort set alle andre lande. Det gør også, at folk synes, det er dyrt at betale 500-1000 kroner i timen for en personlig træner.
Men fitnessbranchen er lige så stille begyndt at justere sig mod et mere realistisk prisleje, og med dét håber jeg også, at vi ser, at villigheden til at betale dét for personlig træning, som det burde koste, følger med.
Derudover ser jeg personligt fortsat småholdstræning (med op til 3-5 deltagere) som en fortsat uudnyttet ressource i det danske fitnesslandskab. Det er en form, hvor man stadig har mulighed for at give et grad af individualiseret vejledning, men i et prisleje, hvor det er mere spiseligt for Hr. og Fru Danmark.
Afslutning
Det bliver spændende at se, hvor sagen kører hen. Mange interesseorganisationer rasler med sablerne, og det er svært at vide, hvor stålsat regeringen er på at gennemføre den, eller om det i virkeligheden er blevet præsenteret som politisk kapital, der kan købes, sælges eller byttes men til gengæld for indrømmelser fra andre parter i sagen. Både DFHO, SMV Danmark og lille PT Danmark gør hvad de/vi kan.
Af samme forfatter – Læs hvordan du bliver en god personlig træner her
