Veltrænede herrekroppe er i focus som aldrig før.
I reklamerne ser vi mænd som sexobjekter, og den veltrimmede og atletiske krop er in, som aldrig før.
Men hvordan den perfekte mandekrop skal se ud, er ikke kun et spørgsmål om øjnene, der ser, men så sandelig også et spørgsmål om tidsånd.
For historien viser os, at også tidligere har veltrænede mænd været i fokus.
Kropskulturens fader
Ingen har hverken før eller siden været så meget i offentlighedens bevågenhed, som Eugen Sandow var det i slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900-tallet.
I dag er han ukendt for de fleste på trods af hans status i sin samtid og hans rolle i fastlæggelsen af den moderne standard for det maskuline ideal.
Eugen Sandow huskes bedst som kropskulturens fader, men på mange måder var han foregangsmand for sundhedens fremme i såvel Amerika, som på det europæiske kontinent.
Hvem var han egenlig denne mand, hvis navn skulle blive synonym for atletisk bygning, selv mange år efter hans død.
Eugen Sandow blev født som Frederick Müller i 1867 i Konigsberg i Tyskland.
Det var en tid, hvor fysisk træning havde høj prioritet blandt den tyske og østriske ungdom.
Med hård træning og et studie i anatomi som baggrund lykkedes det for Sandow – med tidens primitive træningsredskaber og begrænsede kendskab til ernæring – at skabe en fysik, der nærmest lignede det anatomikort, han så indgående havde studeret.
Eugen Sandow optrådte over hele Europa med opvisninger i styrkeøvelser og poseringer, inden han i slutningen af det attende århundrede blev opdaget af den amerikanske varietekonge Florenz Ziegfeld.
Den samme Ziegfeld havde, allerede inden han blev korpigernes konge med sine berømte Ziegfeld Follies, et godt øje for markedsføring.
Med et image som “Verdens mest perfekte mand” var det ingen sag for Ziegfeld at gøre Sandow til en berømthed omkring århundredskiftet.
Når Sandow optrådte for amerikas nyrige, foregik det ved en kombination af diverse poseringer og vægtløftningsøvelser akkompagneret af en klassisk pianist.
Sjældent iført mere end et figenblad blev Sandow fotograferet af en lang række af datidens største fotografer.
Og Sandows berømmelse kan vel bedst understreges ved, at hans navn på den tid nærmest var et synonym for maskulin styrke.
Han blev sundhedsrådgiver for flere europæiske kongehuse, og som en nær ven af den store opfinder Thomas Edison, er det vel egenligt ikke overraskende, at Sandow også var den første kropskulturdyrker, der blev optaget på film.
Life is movement
I 1911 blev Sandow engelsk statsborger og udnævnt til fysisk instruktør for Kong Edward VII og opnåede på denne tid også titlen som “Professor i videnskablig fysisk kultur”.
Med øje for den tid Sandow levede i, er det imponerende, at han formåede at blive betragtet som verdens bedst byggede mand over en periode på 30 år. Han rejste verden rundt og underviste i fysisk træning på flere sprog.
Var promoter for de første “kropskultur” konkurrencer og udgav adskillige bestseller bøger.
Sandows bog “Life is movement” blev begejstret modtaget af alt fra royale familier til amerikanske præsidenter som Woodrow Wilson og William Taft.
Men det var ikke kun overklassen, der værdsatte Sandow. Et af de mest oversete områder i hans liv var hans store sociale engagement.
Han talte varmt for mange ting, der på daværende tidspunkt var ukendte i de fleste lande, men som sidenhen er blevet standarder.
Eugen Sandow anbefalede oprettelsen af et sundhedsministerium, foreslog sociale foranstaltninger som sanitetsinspektører, gratis måltider til dårligt stillede børn og obligatorisk fysisk træning i skolerne.
Og han var kendt for sine store økonomiske donationer til velgørenhed.
Eugen Sandow døde i 1925, ifølge datidens myter som følge af et hjertetilfælde opstået i forbindelse med overanstrengelse, da han forsøgte at løfte sin bil op af en grøft.
Der findes nu ingen officielle notater, som kan bekræfte denne historie.
At Sandows navn er blevet brugt og misbrugt utallige gange igennem det seneste århundrede kan næppe overraske nogen.
Men at en figur af Sandow bruges som førstepræmie til kåringen af Mr. Olympia – konkurrencen for de bodybuildere der har misbrugt flest steroider igennem længst tid – er vel nærmest at betragte som en skamstøtte for denne mand, der helligede sit liv i folkesundhedens tjeneste.
En tidligere bodybuilder kan måske være med til at øge nutidens kendskab til Eugen Sandow, for filmrettighederne til hans biografi blev for en del år siden erhvervet af en hvis hr. Schwarzenegger.
Arnold skulle ikke mindst være fascineret af historien om en østrigsk/tysk emigrant, der opnåede sin samtids grænseløse beundring.
