Historien om Bob Hoffman er også historien om Muscletown USA og York Barbell Company. Det er fortællingen om en mand med et gigantisk ego og en drøm om at gøre vægtløftning til amerikanernes nationalsport, der igennem mere end 50 år prægede fitness industriens spæde start med en ualmindelig veludviklet sans for at fordreje sandheden.
Med et salgstalent, som de fleste af det vilde vestens omrejsende “snakeoil-salesmen” ville have misundt ham, opbyggede han et empire, som omhandlede alt fra produktion af vægtstænger og skiver, muskelmagasinerne Strenght & Health og Muscular Development til USA´s første primitive serie af kosttilskud baseret på soja.
Tekst: Steen Broford / Foto: Jimmy Lund / Shutterstock
Hoffman var igennem hele sit liv et utroligt sammensat og kompliceret menneske. Han var en ego-drevet hvirvelvind af energi, hvis marketing- og reklamegeni tillod ham at forblive på toppen af “The Iron Game” igennem fire årtier.
På trods af han ofte overdrev egne evner og var ganske uetisk i den måde, hvorpå han reklamerede for sig selv og sine produkter. På trods af at han var et menneske, der sjældent praktiserede, hvad han prædikede, og selvom han igennem sit lange liv ofte delte vandene imellem haters og followers, så formåede han alligevel at leve et formålsdrevet liv, hvor han igennem en periode på 60 år bidrog væsentligt til at fremme interessen for styrketræning over hele verden.
Historien om Bob Hoffman starter helt tilbage i 1898, hvor han blev født i en familie af tysk/fransk oprindelse. Og senere i livet gentog han i såvel magasinartikler, som i nogle af hans mange bøger, sin egen version af barndomserindringerne, der ofte lænede sig tæt op af datidens amerikanske fra fattig til rig succeshistorier.
Ifølge ham selv var hans tidlige barndomsprojekter ganske omfattende. Han hævdede, at han stod op kl. 5 om morgenen for at rense offentlige gader, transporterede affald til lossepladsen, leverede kildevand, solgte aviser, rensede fisk og solgte jordnødder på Forbes Field i Pittsburgh. Altsammen for at hjælpe til familiens ophold. Alligevel og på trods af det omfattende dagsprogram hævdede han også at have tid nok til at læse to bøger om dagen i sommerskoleferierne. Så det kan antages, at Bobs evne til at fremhæve og overdrive egne meritter allerede blev grundlagt i en ung alder.
Og selvom han hævdede at have en fotografisk hukommelse, så stemmer hans erinderinger om skoletiden, hvor han efter eget udsagn tog eksamen fra gymnasiet og gik på college, ikke helt er overens med hans ældre bror, der udtalte: “Bob stoppede i tiende klasse, fordi han ikke lærte nok og ville smage den virkelige verden”.
Krigshelt under første verdenskrig
Et af de få områder, hvor Bob Hoffman ikke overdrev sin egen indsats, var hans soldatertid under første verdenskrig. Han meldte sig til den amerikanske hær i 1917, og han var en fremragende soldat, der i løbet af blot to år kæmpede sig fra menig til sekondløjtnant. En indsats, der gjorde ham til krigshelt, og som blev belønnet med dekorationer som de franske Croix de Guerres, den belgiske Leopoldorden, det italienske Krigskors og det amerikanske Purple Heart. Da han forlod hæren i 1920, slog han sig ned i York, Pennsylvania, for at starte et firma der producerede og solgte oliebrændere.
York Barbell Club
Det var her i York, en støvet kulmineby i Pennsylvania, at Bob i begyndelsen af 1920’erne startede sin egen vægtløftningskarriere. Han var 190 cm høj og relativt tynd, men fik igennem hård træning sin kropsvægt op omkring de 110 kg. Og i 1927 formåede han at vinde det amerikanske sværvægtsmesterskab i vægtløftning. En bedrift han gerne berettede om resten af livet, men hvor han også behændigt undlod at nævne, at han det år var den eneste deltager i denne vægtklasse.
I 1929 købte Hoffman en bygning på 51 North Broad Street i York. På det tidspunkt var vægtløftning blevet omdrejningspunktet for hans liv, og han var begyndt at ansætte nogle af USA bedste vægtløftere på sin fabrik. Og med udgangspunkt i de nye lokaler etablerede han York Oil Burner Athletic Club, som senere blev til York Barbell Club. En klub der under de semi professionelle forhold hurtigt skulle komme til at sætte et markant aftryk på amerikansk vægtløftning.
Opmuntret af sine arbejderes succes ved diverse vægtløftningsmesterskaber købte Hoffman aktiverne fra det hedengangne Milo Bar-Bell Company, og i 1932 begyndte han at udgive “Strength & Health” magasinet. I 1935 likviderede han sin oliebrændervirksomhed og koncentrerede sig om at fremstille træningsudstyr under York Barbell Companys banner.
1930’erne og 1940’erne var Bob Hoffmans mest frugtbare år som redaktør af magasinet Strength & Health og som forfatter til en række bøger. Hans første bog, How to Be Strong – Healthy and Happy, blev udgivet i 1938, indeholdt et væld af nyttige oplysninger på 400 sider, som Bob med vanlig beskedenhed hævdede at have skrevet på 10 dage.
Mellem 1938 og 1941 omfattede Bobs produktion forfatterskabet af 10 bøger. Blandt dem var: Big Arms, Secrets ofStrength & Development, Vægtløftning og Big Chest.
Muscletown, USA
I slutningen af 1940’erne, længe før nogen havde hørt om Muscle Beach i Venice, Californien, var den støvede by York i Pennsylvania gradvist begyndt at opnå status som Muscletown, USA.
Og imellem York Barbells ansatte i de år var mange prominente vægtløftnings mestre eller bodybuildere. Gordon Venables og Steve Stanko var redaktører af magasinet Strength & Health, og John Grimek blev redaktører af magasinet Muscular Development. Jules Bacon ledede York-støberiet; Emerick Ishikawa og Stan Stanczyk drev shippingafdelingen; Mike Dietz fungerede som kasserer; og Jonn Terpak fungerede som daglig leder.
Hver eftermiddag kl. 16.30 drog de fleste af personalet mod vægtrummet for en to-timers session med grynten, stønnen og fysiske anstrengelser. Alt sammen under det skilt over indgangen, der forbød bandeord, dovenskab og rygning.
For det var Hoffmanns gospel, som han prædikerede i sine magasiner, at kropslig sundhed, høj moral og arbejdsomhed var det, der skulle til, hvis den amerikanske ungdom skulle reddes. Hans egne spisevaner lå dog langt fra de sundhedsidealer, han beskrev for læserne, og hans træning var efterhånden også blevet ganske sporadisk.
I magasinerne erklærede han mangel på søvn som “en af de mest skadelige af alle laster”, men alligevel sov han sjældent mere end fire-fem timer om natten. Han hverken røg eller drak alkohol, men havde en stor appetit på kvinder, og han var ganske åben omkring et voldsomt omfang af udenoms ægteskabelige affærer og et stor forbrug af prostituerede. En livsstil der betød, at han havde svært ved at blive accepteret i Yorks bedre borgerskab.
Det var også i de år, at Hoffmans egomania for alvor tog til, og med karakteristisk mangel på ydmyghed erklærede han sig selv som “Vægtløftningens Fader” og “Verdens sundeste mand”.
På korstog for vægttræningens velsignelser
På trods af sine mange fejl og mangler spillede Hoffman en markant hovedrolle, når det handlede om at afkræfte datidens eksisterende myter omkring vægttræning.
Fra 1930’erne og frem publicerede Bob måned efter måned artikler i Strength and Health for at punktere de største myter om, at tung vægttræning skabte langsomme, tunge og stive muskelbundter.
Og de mange artikler, han skrev om de af datidens sportsstjerner, der benyttede vægttræning som en del af deres træningssprogrammer, var med til langsomt at skabe en holdningsændring. Det var om noget Hoffmans personlige korstog, og han gik ikke glip af en lejlighed til at fremhæve at “vægttræning ville gøre enhver bedre til deres valgte sport.”
De gyldne år
I slutningen af 1940’erne var York Barbell Company en meget succesrig virksomhed, hvilket gjorde det muligt for Hoffman at kaste endnu flere penge efter amerikansk vægtløftning. Og det var ikke mindst Hoffmanns gavmilde donationer, der betød, at det amerikanske vægtløftningslandshold i 1946 erobrede deres første verdensmesterskab. F.eks. var fire af de seks løftere på landsholdet ansat af York Barbell Company.
Ved OL i 1948 blev Hoffman træner for det amerikanske vægtløftningshold, og han finansierede i høj grad det landshold, der det år vandt fire individuelle guldmedaljer og holdmesterskabet.
I de næste to årtier var det hovedsageligt Bob Hoffmanns økonomiske donationer, der drev USAs vægtløftning, og han fungerede som træner for de olympiske vægtløftningshold i 1948, 1952, 1956, 1960 og 1964.
Selvom York Barbell Company i slutningen af 1940’erne var en succesrig virksomhed, så kom det helt store indtjenings boom først i begyndelsen af 1950’erne, hvor Hoffmann lancerede en række kosttilskud anført af “Hoffman’s Hi-Protein”.
Og Hoffman lærte hurtigt en værdifuld sandhed omkring salg af kosttilskud. For hvor de vægtstænger og håndvægte, han hidtil havde solgt, stort set var uforgængelige og sjældent behøvede at blive udskiftet, så skal kosttilskud indtages løbende. Og hvis der kunne skabes et behov, så kunne kunderne næsten fastholdes i et abonnement.
Snart blev siderne i Strength & Health og Muscular Development fyldt med artikler omkring udtømningen af jordens indhold af vitaminer og mineraler, og oplysninger om, hvordan kosttilskud opvejede de næringsstoffer, vi ikke fik fra den svækkede planet. Med tiden gjorde den voksende linje af kosttilskud Hoffman endnu rigere.
Dominansen aftog fra 60érne af
Fra starten af 60érne aftog Bob Hoffmanns indflydelse gradvist. Hvor York og Hoffman tidligere igennem en årrække havde været den totalt dominerende afsender på det meste nye formidling omkring vægtløftning, bodybuilding og styrkeløft, ja så begyndte indflydelsen langsom at glide ham af hænde i løbet af 60érne.
Det canadiske brødrepar Joe og Ben Weider vandt langsomt men sikkert bodybuilderne over på deres side. De var yngre, dynamiske og langt mere i takt med tidens trend end Hoffman og hans gamle garde i York. Med lancering af Mr. Olympia og i kraft af deres magasiner, der var større, bedre designet og ikke mindst fyldt med farvefotos erobrede Weider brødrene i løbet af 60érne og 70érne bodybuilding marked. Også styrkeløfterne blev organiseret i forbund udenfor Hoffmanns indflydelse.
Og selvom York og Hoffman stadigvæk var store på vægtløftningsområdet, så var der samtidigt sket det, at amerikansk vægtløftning allerede i begyndelsen af 60érne for alvor var sakket bagud i forhold til russerne og andre østeuropæere, der med statsfinansierede trænings- og dopingprogrammer forlængst havde overhalet Yorks formåen.
Hen imod slutningen af tredserne begyndte et spirende oprør i egne rækker, hvor Yorks nye langhårede og potrygende generation af unge vægtløftere ikke længere havde meget til fælles med deres reaktionære og ultra konservative patriark.
På trods af Bob Hoffmans fremskredne alder og manglende forståelse for den nye tidsånd, der gennemsyrede det amerikanske samfund i 70érne, tjente York Barbell Company stadigvæk penge, men uden Bob Hoffmanns tidligere energi og uden en organisation, der havde gjort en åbenlys afløser klar, mistede virksomheden år for år terræn.
Men Bob selv var stadigvæk en velhavende mand, og på trods af sine ringere kvaliteter var han en generøs mand på mange måder og støttede snesevis af vægtløftere, mens de trænede og gik på college. Sent i livet begyndte han at sprede sin rigdom til velgørende formål i og omkring South Central Pennsylvania. Og da han døde, var han blevet en afholdt borger i lokalsamfundet.
Bob Hoffman, “Vægtløftningens Fader” og selverklærede “Verdens sundeste mand”, formåede ikke at realisere sin drøm om at leve i tre forskellige århundreder. Hans sidste leveår var præget af senilitet og sygdom, og han døde 86 år gammel af et hjertetilfælde i 1985. Ironisk nok berettede hans plejepersonale om, hvordan manden, der altid havde slået på tromme for sine egne evner, igennem sine sidste uger ofte gentog sætningen: “Hjælp, hjælp, der er ingen, som kan huske hvem jeg er”.
Produktion af York træningsredskaber fortsatte efter Hoffmans død, og selvom det er længe siden, at York Barbell Company har været first moover, så har virksomheden med Cross Fits øgede popularitet, og dermed flere nye brugeres introduktion til de traditionelle olympiske løft, så har York via sin lange historie ganske langsomt fået en renæssance hos en ny målgruppe, der ser produkterne som “real retro”.
Vægtløftningens Hall of fame
Bob Hoffmans store private samling af vægttrænings klenondier kan i dag opleves på Vægtløftningens Hall of Fame, som er beliggende på førstesalen af York Barbell Company´s hovedbygning og som også rummer en mindre retailbutik hvor der er mulighed for at købe diverse merchandise.
Du kan læse mere omkring Vægtløftningens Hall of Fame her
Det er også her, at man finder den ene af blot to tilbageværende full-size gipsafstøbning af Eugen Sandow. Manden, der om nogen kan siges at være moderne vægttrænings første fanebærer. For det var hans muskuløse og veltrimmede fysik, der skabte den første overgang imellem fortidens plumbe stærkmænd og kommende generationer af bodybuildere.
Ved siden af Eugen Sandow finder man ligeledes en marmorskulptur i naturlig størrelse af John Grimek. Grimek, der det meste af sit liv var ansat på York Barbell, deltog bl.a. på det amerikanske vægtløftningslandshold ved OL i Berlin i 1936, og er den eneste, der to gange har vundet Mr. America (1940 & 1941), ligesom han i 1948 vandt Mr. Universe.
John Grimek var af mange betragtet som verdens bedst byggede mand i den første halvdel af det 20´ende århundrede og den eneste bodybuilder, der har trukket sig tilbage ubesejret.
Læs også artiklen om Danmarks første fitnesscenter her
