Hammer Curl

Du træner: m. biceps brachii og m. brachialis

Start: Stå i en bredstående stilling evt. med den ene fod foran den anden. Ryggen er ret og knæene let bukkede. Håndvægtene holder du i armene ned langs siden med håndfladerne ind mod kroppen. Armene er udstrakte og holdes tæt ind til kroppen.

Action: Bøj venstre albueled, således at kun en håndvægt ad gangen føres op mod skulderen. Hvorefter den sænkes tilbage til udgangspositionen. Håndfladerne vender ind mod kroppen under hele bevægelsen. Dernæst er det den anden arms tur. Sørg for at have armene tæt ind til kroppen under hele bevægelsen. Undgå at svaje i ryggen under udførelsen. Albueleddene er de eneste, som skal være i bevægelse.

 

OBS: Øvelsen kan også udføres siddende.