80e¦ür klassiker(4 personer)

Ingredienser:

– 400 g nakkekoteletter
– 2 porrer
– 2 røde snackpeberfrugter
– 1 lille kinakål (1 kg)
– 2 cm ingefær
– 2 fed hvidløg
– 1 rød chili
– 2 spsk. olie
– ¾ dl soyasauce
– 3 dl vand eller grønsagsbouillon
– 3 tsk. majsstivelse

Tilbehør: Kogt perlebyg eller ris, 1 dl rå ris eller perler pr. person

 

Tilberedning:

Skær koteletterne i tynde strimler. Skær porrerne i skiver og peberfrugterne i tykke strimler. Skær kinakålen i kvarte og skær stokken væk. Kålen skæres herefter i 3 cm brede stykker. Læg den øverste del af kinakålen, som mest er blade (ca. halvdelen) for sig selv. Riv ingefær og hvidløg fint. Flæk chilien, fjern frøvægge og frø og hak den fint.

Brun kødet i 1 spsk. olie på en stor pande eller wok. Læg kødet på en tallerken. Svits porrer og peberfrugter i resten af olien under omrøring i 3-4 minutter. Svits den nederste del af kinakålen med i 1 minut. Rør soyasauce med majsstivelse og vand eller bouillon og hæld blandingen på panden. Kog hurtigt op under omrøring, tilsæt kød, kinakålblade, ingefær, hvidløg og chili og kog det hele godt sammen i et par minutter.

Servér med kogte perler eller ris.