kylling m-r+©dbedesallatTræt af kylling som du plejer at lave den, så er denne rødbedesalat et super sundt og velsmagende tilbehør til kylling såvel som diverse kød- og fiskeretter. Og  har du en presset uge, hvor den sunde madlavning er en irriterende tidsrøver, så er den samtidigt nem at lave, og kan holde sig på køl helt op til en uge.

 

Ingredienser til 4 personer:

– 4 kyllingbryst
– 1 kg rødbeder
– 100 g pinjekerner
– 3 avocado
– Ruccola salat
– Salt & peber

 

Dressing til rødbedesalat:

– 1 dl. ekstra jomfru olivenolie
– 2 spsk. hvidvinseddike
– Saft fra 1/2 lime
– 2 fed hvidløg
– 1-2 tsk. Dijon sennep
– 1 tsk. honning salt & peber

 

Fremgangsmåde:

Mariner kyllingbryster i limesaft, olivenolie, 1–2 fed hvidløg, salt og peber. Kog rødbederne i 1 time til 1 1/2 alt efter størrelse. Når rødbederne er kolde skraldes de og skæres i tern. Bland olivenolie, eddike, lime, presset hvidløg, Dijon sennep og honning, og smag til med salt og peber. Rist pinjekernerne gyldne i 1 tsk. olie og bland rødbede- stykkerne i dressingen og stil salaten koldt, mens du steger kyllingbrysterne. Retten serveres med en salat af sprød ruccula og avocado.