(2 pers.)
2 kyllingebryster
100 g mangetoutærter (slikærter)
200 g willemoeskartofler
100 g udblødte soltørrede tomater
salt og peber
1 bdt. bredbladet persille
1 citron
2 fed hvidløg

Kartoflerne vaskes, deles på midten og lægges i en bradepande med bagepapir i.

Krydres med salt og peber. Sættes i ovnen i ca. 30 min. på 190 grader.

Ærterne ordnes og tomaterne skæres i strimler og lægges oven på kartoflerne efter ca. 25 min. i ovnen. Mere salt og peber.

Kyllingebrysterne tørristes på en pande (helst med teflonbelægning) og bages færdig i ovnen i ca. 8 min. ved 190 grader. Man kan “time” det, så når man lægger ærter på kartoflerne, sætter man også kyllingen ind. Så er det hele færdig samtidig.

Grofthakket persille, revet skal og saft af citronen og fintsnittet hvidløg blandes i kartoflerne. Og det serveres varmt evt. med lidt kvark ved siden af.

Protein: 42%

Fedt: 20%

Kulhydrat: 38%

Kj: 1478