2 poulardbryster (ca. 400 g i alt)
salt og peber
lidt revet tonganød
1/2 mango i tynde skiver
1 bagekartoffel
1/2 mango i tern
1/2 papaya i tern
1/2 tsk sød chilisauce
1/2 tsk olivenolie
saft af 1/2 lime
peber
6 dl hønsefond
2 spsk druemost (saba)
16 halve blå druer
16 skrællede hvide asparges

Fjern skind og ben fra brysterne og bank dem flade. Læg dem på bagepapir. Krydr med salt, peber og lidt tonganød. Læg mangoskiverne på. Rul brysterne til to pølser og læg i stanniol. Bag i varm ovn i ca. 10 minutter ved 190 grader.

Kog kartoflen mør og purér den. Rør puréen med mango, papaya, sød chilisauce og olivenolie og smag til med limesaft og peber.

Reducer hønsefond til ca. 2 1/2 dl. Tilsæt druemost og de halverede druer. Lad saucen småsimre til anretning.

Varm tefalpande og rist de hvide asparges herpå, til de er møre ca. 2-3 minutter.

Pak pølserne med kyllingen ud, skær i skiver og fordel på tallerkener med asparges på siden og læg en skefuld af frugtsalsaen ovenpå de hvide asparges. Vindruesaucen kan serveres på tallerkenen eller ved siden af.

Tip: Kan serveres med nye kogte kartofler vendt med krydderurter eller forskellige salater vendt med olivenolie.