Kylling serrranoskinkeSommeren byder på et mekka af flotte friske farver. Det er igen sæson for farverige grøntsager og frugter, der virkelig smager af det, de skal.

Halvdelen af en lækker middag er, hvad øjet ser: Hvordan tager maden sig ud?

En farverig ret kan få de fleste tænder til at løbe i vand, selvom den er fedtfattig. Leg med årstidens frugt og grønt og se, hvilken farvesymfoni du kan udrette.

Ingredienser til 2 pers.

  • 2 stk. kyllingbryster
  • 2 skiver parma skinke
  • 15 stenfri grønne druer
  • 8 stk. små champignoner
  • 10-15 stk. tørrede abrikoser

Salat:

  • 200 g bønner
  • 200 g broccoli
  • 6 stk. soltørrede tomater
  • Fetaost
  • 1 lille rødløg
  • 8- 10 stk. hakkede mandler
  • 15 stenfri grønne druer

Dressing:

1 stk. honning sennep, 2 spsk. olivenolie og 2 spsk. hvidvinseddike røres sammen. Smag til med salt og peber.

Serveres med nye kartofler

Fremgangsmåde:

Bring abrikoser i kog i 3 dl vand og lad dem koge helt møre. Rul parmaskinken rundt om kyllingebrysterne og krydr med salt, peber og herbes de provance, paprika og læg dem i et ildfast fad.

Skær champignoner i kvarte og druer i halve, og læg dem ved kyllingebrysterne.

Fordel de henkogte abrikoser med vædsken  over kødet og steg hele molevitten i ovnen i 20-25 min. på 200 grader.

Giv broccolibuketterne og de grønne bønner et lille opkog og køl dem ned i koldt vand.

Skær de soltørrede tomater i strimler, løget i tynde ringe og hak mandlerne groft.

Det hele blandes i en skål og pyntes med lidt feta. Hæld lidt dressing over og krydr med salt og peber.