Det er stadig suppe-tid…
Når vejret udenfor er i den kølige ende,
er det skønt at varme sig på en sund og nærende suppe.

I denne uge får du en opskrift på en sund og lækker hvidløgs- og spinatsuppe sprængfyldt med A-vitamin, C-vitamin, folat, calcium, jern og jod.

Ingredienser:
(1 person)

6 fed hvidløg
2,5 dl. grøntsags/hønsebouillon
65 g. kartofler i tern
60 g. spinat (hel frosset)
1 kvist timian
1 spsk. philadelphia flødeost
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Pil hvidløgsfeddene og kog dem i bouillonen sammen med kartofler, optøet og afdryppet spinat samt timian i ca. 20 min. Pil timiankvisten op, tilsæt philadelphia flødeost og blend suppen. Varm op og smag til med salt og peber.

Energi: 1057 kJ
Protein: 9 gr. / 15 E%
Fedt: 3 gr. / 10 E%
Kulhydrat: 47 gr. / 75 E%