Ingredienser til 2 personer:
400 g. filet af havtaske

Marinade:
1/4 dl. citronsaft
1 fed knust hvidløg
Cayennepeber (højst 1 knivspids)
1/2 tsk. timian
Salt og peber

Tilbehør:
12 små kartofler
Smør
10 grønne asparges
2 skiver grahamsbrød

Du kan med fordel lave bulgur, couscous eller spelt som tilbehør istedet for kartofler.

 

Fremgangsmåde:

Marinaden piskes sammen.

Fisken skæres i ca. 4 cm. store tern, lægges i marinaden og stilles i køleskab ca. 1/2 time.

Skyl kartofler og asparges.

Kartoflerne koges i ca. 10 min. og pakkes tilsat en smørklat og groft salt i dobbelt folie.

Kom 3-4 stk. i hver pakke, og sørg for at kartoflerne ikke ligger oven på hinanden. Drys med timian.

Kartoflerne grilles ved god varme ca. 10 min. De er færdige, når de er gyldne (åbn en af pakkerne og kig efter).

Fiskestykkerne sættes på spid og grilles ca. 3 min. på hver side. Hold øje med hvornår farven skifter.

Det nederste (ca. 2 cm) af aspargesene knækkes af, og de dampes sprøde (koges i en sjat vand i ca. 2 min.).

 

Energifordeling:
Protein: 33%
Kulhydrat: 55%
Fedt: 12%