Chai er det indiske ord for the, og det er netop i Indiens land, at chai har sin oprindelse!

Chai er the til den søde tand – på den sunde måde vel at mærke. Således kan du uden skrupler fylde dig med denne varme, lindrende drik. Chai indeholder kanel, og derfor har det en kraftig virkning på glucose, triglycerider og kolesterol. Dette gør i sidste instans, at chai er medvirkende til at nedsætte risiko for hjerte – karsygdomme.

Chai kan købes i løsform hos de fleste forhandlere af the, det kan købes i mange helsebutikker i brevform, og det kan købes i nogle cafeer som sirup, du blanader i varm mælk.

Men du kan også lave din egen chai:

Ingredienser
1 ½ kop vand
½ stang kanel
8 stk nelliker
8 stk grønne kardemomme
2/3 kop sødmælk
6 tsk sukker
3 tsk sort te, uden parfumeret smag

Tilberedning
Kom vandet i en gryde, tilsæt kanel, nelliker og kardemomme og bring det i kog.
Kom låg over og lad det herefter simre ved svag varme i 10 minutter. Fjern låget og kom mælken ved, sammen med sukker. Tilsæt teen i og lad det simre ved svag varme i 2 minutter. Fjern fra varmen og lad det trække et stykke tid.
Sigt nu chai over i varme kopper og server straks derefter