Fordelene ved yoga er veldokumenterede gennem utallige videnskabelige studier. Det anerkendte og respekterede amerikanske hospital The Mayo Clinik, inkluderer yoga i sine behandlingsanbefalinger for flere lidelser.

Amerikanske forskere anslår i et helt nyt studie fra 2016, at 36,7 millioner amerikanere praktiserer yoga. Det er en stigning på 80% siden 2012.

Det samme studie viser, at 79% af alle yogaudøvere dyrker andre former for idræt ved siden af yoga f.eks. cykling, løb og styrketræning.

Fælles for alle de forskellige former for yoga er, at det er en træningsform, der inkluderer hele kroppen. Alle muskler og led udfordres og smidiggøres. Pulsen kommer op, selv i de mere moderate og rolige yoga-stilarter og åndedrættet udfordres.

Det er ikke uden grund at mange topatleter indenfor en bred vifte af sportsgrene benytter yoga som et kernelement i deres træning.

Yoga er ikke bare en fantastisk effektiv træningsform for kroppen. men også for sindet. Brug yoga til at afhjælpe stress, til at øge din evne til at fokusere og som meditativ praksis.

Der findes en lang række forskellige yogatyper. Prøv dig frem og find den, der passer præcis til dine behov. Blandt de mest udbredte er hatha, ashtanga, bikram, iyengar og vinyasa.

Hatha

Klassisk yoga. En blid stil udført i moderat tempo med fokus på kontrolleret åndedræt. Hver position holdes i forholdsvist kort tid.

Anbefales til begyndere og er særligt god til at skabe ro, eftertanke og afhjælpe stress. Hatha er den helt rigtige form for dig, der har brug for at få pulsen helt ned, træne muskelkorsettet og blidt (gen-)optræne ankler, knæ eller håndled efter skader.

Ashtanga

En fast rutine i udfordrende tempo og sværhedsgrad med fokus på åndedrætsrytme. Du bør først kaste dig ud i Ashtanga, når du har fået god erfaring med yoga generelt og har opbygget en god grundform. Øvelserne er krævende både når det gælder styrke, fleksibilitet og udholdenhed.

Bikram

26 faste asana (stillinger) udført i et 40 grader varmt rum gennem 90 minutter. Bikram er for dig, der virkelig vil udfordre din krop og have den fulde yoga-oplevelse. Rummets høje temperatur er valgt for at udfordre dit stofskifte og øge dine musklers fleksibilitet. Sved er godt for dig. Meget sved er meget godt.

Iyengar

Fokus på perfekt udførte positioner ofte udført med hjælpemidler. Yoga-blokke og stropper anvendes til at opnå den ideelle positur for muskler og led.

Vinyasa

Flydende sekvenser ofte udført til musik. Højere tempo og udfordrende øvelser. Endnu en yogatype for den erfarne yogi eller yogini, der gerne vil have pulsen op. Mange rapporterer at netop vinyasa er en ideel yogastil til vægttab. Skal der brændes kalier af, skal det være vinyasa.

Du kan også prøve andre yogatyper som f.eks. kundalini, anusara. Næste alle fitnesskæder og aftenskoler udbyder yoga. mange har udviklet typer, der passer særligt godt målgruppe.

Henvend dig i dit lokale fitnesscenter, på aftenskolen, hos yogaskolen i din by eller hos din personlige træner og hør mere om hvordan du kan finde den yogatype, der passer præcis til dig og dine behov.