Det kan ikke komme bag på nogen, at yoga kan gøre underværker for din smidighed, balance og styrke. Men yoga rækker langt ud over den fysiske krop. Yoga er også en effektiv, men stilfærdig og blød metode til integration af krop, sind og sjæl.

Yoga handler om indre ro og om at lade sindet tænke klart – helt fri af negative tanker og følelser. Yogaens væsen er en blid, naturlig følelse af hengivenhed og sympati, der udfolder sig som en blomst i dit indre, jo tættere du kommer på din indre ro. Men hvordan hjælper yogaen os til at nå ind til den indre ro; til det allerinderste, som nogle kalder intuitionen eller sjælens stemme?

Yoga for kroppen

Kroppen ikke er noget stillestående system. Cellerne udskiftes konstant, og alle kroppens systemer arbejder tæt sammen i et kredsløb, der skal fungere gnidningsfrit, hvis kroppen skal undgå sygdom og ubalance. Fordøjelsen er en meget vigtig post i kroppens kredsløb, såvel som hjerte-lungefunktionen er det, da begge har en stor indflydelse på hele kroppen. Hjernen er blandt andet afhængig af, at leveren producerer visse nødvendige kemiske forbindelser og at den nedbryder giftstoffer. Og leveren er afhængig af en sund og regelmæssig fordøjelse og en sund hjerte-lungefunktion.

De yogaøvelser, vi kender fra blandt andet Power Yoga, udspringer af Hatha Yoga, som er udviklet med henblik på at forbedre og genskabe balance i kroppens forskellige systemer. Hver øvelse smidiggør visse dele af vores muskulatur. Men de påvirker også de indre organer og kroppens forskellige systemer, så de hver især kan indgå i »kredsløbet« med bedst mulig indsats.

Processen tager tid. For ligesom det tager tid at udvikle smidighed, lige sådan tager det tid at »træne« eksempelvis leverfunktionen til det optimale. Hvis du dyrker (Hatha) Yoga igennem længere tid, vil øvelserne hjælpe dig til at styrke, rense og afbalancere såvel det endokrine system (de endokrine kirtler er organer, der styret af hypothalamus, sender hormoner ud i blodbanen mhp. at regulere aktiviteten af andre organer), nervesystemet og hjertelunge-systemet. Øvelserne går ikke direkte ind og helbreder sygdomme. Men gennem afbalancering af de enkelte systemer forebygger de i høj grad sygdomme.

Yoga for sindet

Sindet påvirkes også af yoga. Den rolige, blide træningsform er afstressende i sig selv. Men du kan også bevidst påvirke dit humør og dit sind via regelmæssig Hatha Yoga: Mange følelsestilstande er resultater af hormonelle ubalancer; for lidt eller for meget af et bestemt hormon i kroppen. Tænk bare på, hvordan hormonerne spiller os et puds, når vi er forelskede, eller når nogle af os er præmenstruelle. Angst og stress får os til at udskille angst- og stresshormoner: Når vi bliver bange, opfanger sindet angsten og giver besked via hypofysen og hypothalamus til de endokrine kirtler om at udskille angsthormon. Således kan bestemte følelsesmæssige tilstande påvirke de endokrine kirtler til at udskille hormoner, som f.eks. for meget stresshormon ved konstant stress.

Men ved regelmæssig yogatræning kan du afbalancere systemet. Yogaøvelserne går ind og »bearbejder« (masserer og strækker) de endokrine kirtler, der så afbalancerer udskillelsen af hormoner. På den måde kan du f.eks. nedsætte dine endokrine kirtlers produktion af stresshormon, der så igen har en afstressende virkning på sindet.

Yoga for sjælen

Ingen af yogapositurerne er tilfældige, og alle er de udarbejdet med nøje kendskab til både anatomi og fysiologi. Den rækkefølge, positurerne udføres i, er heller ikke tilfældig. Øvelserne modsvarer hinanden og samarbejder med – snarere end påvirker – kroppens kredsløb, systemer og muskulatur. Og altså også vores sind. Yogaøvelserne udføres stille og roligt, men i dyb koncentration, hvor opmærksomheden er rettet mod især åndedrættet og mod de muskler, man bruger i den aktuelle øvelse.

Opmærksomheden på åndedrættet er med til at lære os at trække vejret på en dybere og sundere måde. Men den er også med til at skærpe vores evne til at være bevidste om blot én ting. Når man skal finde ind til »sin indre ro«, skal man både være fysisk stærk samt åben og opmærksom for at kunne »tåle« og opfange den på én gang magtfulde og fine spirituelle energi, som kontakten til din »indre ro« eller din sjæl er.

Det kan dog være svært at være åben og opmærksom, hvis forstyrrende følelser og tanker flyver igennem ens bevidsthed konstant. Derfor handler yoga også om at lære at fokusere på »ingenting« – eller at lukke alt ligegyldigt ude. Det er det samme, man gør, når man mediterer. Prøv engang at sætte dig ned og tænk på »ingenting« i et stykke tid. Hvor længe kan du blive ved? 10-20 sekunder? Det er svært! Men koncentrationen om åndedrættet under yogaøvelserne er en god træning. Langsomt opøver du evnen til kun at fokusere på din egen vejrtrækning – og til at lukke alt ligegyldigt ude. Og så er du dér, hvor du egentlig er åben for din indre ro, din indre stemme – eller din sjæl, om du vil.

Stilhed

En hvisken kan høres på lang afstand, hvis du står inde midt i en dyb skov og vinden har lagt sig. Men midt på Nørrebrogade skal du stå tæt på din ven for at kunne høre, hvad han hvisker. På samme måde er det med sjælens stemme. Hvis der er meget larm og støj omkring dig og i dig, så hører du ikke sjælens stemme så let, som hvis du er stille indeni. Derfor er det så vigtigt at bringe sindet til stilhed.

Det handler ikke om at undertrykke sit sind, men om at gøre dig uafhængig af omgivelsernes meninger, ordrer eller opfordringer. Det handler om at gøre dig så uafhængig, at du kun behøver lytte til dit indre, til din sjæl. Du skal ikke være bange for at blive selvoptaget. At lytte til sin sjæl er noget helt andet; faktisk det modsatte af selvoptagethed. For lytter du til sjælens stemme, lytter du også til den Universelle Livsenergi – og den taler kun et kærligt sprog. Til dig; og gennem dig til alle andre. Hvis du oplever stilheden, hvor du kan høre din sjæl, vil du også opleve en »følelse af væren«.

Det er ikke en følelse, du kan lære om eller forberede dig på fra anden hånd. For ingen mennesker er i stand til at sætte ord på, hvad »følelsen af væren« er. Det er en oplevelse, en proces, en tilstand, som blandt andre erfarne yogadyrkere er bekendte med. Men »følelsen af væren« forandrer alt, fordi den er ren frihed. Frihed for undertrykkelse, frihed for manipulation og frihed for dine egne tankespind, der måske gør dig ked af det, trist eller usikker på dig selv. »Følelsen af væren« er, at du bare er.

Yoga på din måde

Yoga er heldigvis indrettet, så du kan tage dét fra den, du vil. Du kan dyrke den, som du vil og med det formål, som du selv synes er bedst. Du kan f.eks. dyrke yoga, bare fordi du kan lide det, eller fordi du ønsker at være mere smidig og stærk. Du behøver ikke nødvendigvis at dyrke yoga for at massere dine endokrine kirtler, for at lære at lytte til din sjæl eller for at opleve »følelsen af væren«. Men dyrker du yoga gennem mange år, vil du opnå yogaens mange forskellige fordele helt naturligt – i både krop, sind og sjæl.

Hvordan?

Der er forskel på Fitness eller Power-Yoga og »klassisk yoga«, skønt begge dele bygger på Hatha Yoga. Fitness/Power-Yoga finder du oftest i fitnesscentrene, hvor der undervises i forholdsvis store hold. Kroppen opvarmes gennem blide øvelser i små serier. Derefter går holdet ind i de egentlige yogaøvelser, der udføres i glidende serier uden stop imellem de enkelte øvelser. Holdene afsluttes med grundig afspænding. Hele vejen igennem er der god fokus på åndedræt og de enkelte øvelser. På begynderholdene forklares øvelserne meget grundigt, og der vises flere sværhedsgrader af hver enkelt øvelse.

På aftenskoler og på deciderede yogacentre undervises der mest i, hvad vi forstår ved »klassisk« yoga, og holdene er gerne på omkring 12-15 deltagere. Her består opvarmningen af forskellige stræk- og åndedrætsøvelser, der gør kroppen klar til yoga, »åbner lungerne« og skaber balance mellem ilt og kuldioxid i kroppen. Efter opvarmningen gennemgås de egentlige yogaøvelser. Eleverne får anvist forskellige sværhedsgrader af de enkelte øvelser i forhold til deres smidighed og fysiske form i øvrigt. De enkelte stillinger holdes i længere tid end på Power-Yoga, og efter hver øvelse holdes en lille pause, så kroppen kan nå at »optage« øvelsen. Nogle af øvelserne flyder også her sammen til en serie, men efter serien holdes der pause. Nogle gange mediteres der imellem øvelserne, hvor eleverne øver sig i at holde opmærksomheden på åndedrættet. Yogaundervisningen afsluttes med en meget grundig afspænding af kroppen og med åndedrætsøvelser, der fjerner spændinger og uro i såvel krop som sind og sjæl.

Der kan selvfølgelig være undtagelser, men det er mit indtryk, at fitnesscentrene vægter den kropslige side af sagen mere end mange yogacentre eller yogaundervisningen på aftenskolerne. Både fitnesscentre og yogacentre tilbyder som regel gratis prøvetimer.

Gode råd – inden du kaster dig ud i yogaen verden

• Du skal have lyst til at gå til yoga! – Yoga hjælper ikke på hverken det kropslige, det psykiske eller det sjælelige plan, hvis træningen er en sur pligt for dig. Du skal glæde dig til dine yogatimer.

• Tag noget løst og behageligt bomuldstøj på for eksempel gamacher og sweatshirt. Du skal have bare tæer eller strømper på – ikke sko. På flere af yogaøvelserne ruller du op på tæerne, og det kan du ikke, hvis du har sko på. Har du bare tæer, så tag sokker med til slutningen af timen, hvor du godt kan blive lidt kold på fødderne.

• Hav en stor flaske vand med. Selv om træningen er mild i forhold til eksempelvis Spinning eller Pump, er den meget intens. Åndedrætsøvelserne sætter gang i udskillelsen af affaldsstoffer allerede under træningen, hvilket kan mærkes i munden! Og så er det rart at have vand med.

• Dyrk ikke yoga, hvis du lige har spist. Hvis du er meget sulten, så spis lidt frugt en halv times tid i forvejen. Hvis du er interesseret i at bruge yoga som »åbner« for kontakt med din sjæl, kan du med fordel meditere, inden du tager hjemmefra. Brug bare 10 minutter til at rense sindet for uro og støj. Sid i et par minutter efter meditationen og prøv at »mærke« dig selv.

• Når du kommer hjem, er det en god ide at undgå koffein, alkohol og meget fed mad. Spis let, drik jasminte, nyd velværet i din krop og gå tidligt i seng.

De mange grene indenfor yoga, bl.a.:

Karma Yoga: Er handlingens og viljens yoga. Karma Yogaens motto er, at alt, hvad vi sender ud af både negativt og positivt, vil vende tilbage til os selv.

Bhakti Yoga: Handler om at uddybe og fremme vores medfølelse, sympati og kærlighed.

Jnana Yoga: Er visdommens og forståelsens yoga, og som forener den individuelle bevidsthed med den universelle.

Raja Yoga: Er egentlig alle yogatypers grundlag, men som fokuserer på det fuldkomne bevidsthedsliv, hvor tanker, vilje og følelser beherskes.

Hatha Yoga: Er den form for yoga, vi oftest dyrker i den vestlige verden. Hatha Yoga er den mest fysiske form for yoga, der forbereder kroppen til integration med vores højere spirituelle bevidsthed. Denne artikel handler om Hatha Yoga.