Hvis du har prøvet Yoga i dit fitnesscenteret, ved du, hvad yoga kan gøre for smidighed, balance og styrke. Men yoga rækker langt ud over den fysiske krop.

Yoga er også en effektiv, men stilfærdig og blød metode til integration af krop, sind og sjæl.

Yoga handler også om indre ro.

En ro, hvor dit sind tænker klart, og du kan høre din sjæls indre stemme – frigjort fra negative tanker og følelser.

Men hvordan hjælper yogaen os til at nå ind til den indre ro?

 

Yoga for kroppen

Som læser af  Fitnews ved du, at kroppen ikke er noget stillestående system.

At cellerne udskiftes konstant, og at alle kroppens systemer arbejder tæt sammen i et kredsløb, der skal fungere gnidningsfrit, hvis sygdom og ubalance skal undgås.

Fordøjelsen er f.eks. en vigtig post i kroppens kredsløb, såvel som hjerte-lungefunktionen er det, da begge har en stor indflydelse på hele kroppen.

Hjernen er bl.a. afhængig af, at leveren producerer visse nødvendige kemiske forbindelser og at den nedbryder giftstoffer.

Og leveren er afhængig af en sund og regelmæssig fordøjelse og en sund hjerte-lungefunktion. Blandt meget andet.

De yogaøvelser de flest kender fra, udspringer af Hatha Yoga, som er udviklet med henblik på at forbedre og genskabe balance i kroppens forskellige systemer. Øvelse der smidiggør vores muskulatur.

Men de påvirker også de indre organer og kroppens forskellige systemer, så de hver især kan indgå i »kredsløbet« med bedst mulig indsats.

Processen tager tid. For ligesom det tager tid at udvikle smidighed, lige sådan tager det tid at »træne« f.eks. leverfunktionen til det optimale.

Hvis du regelmæssigt dyrker Yoga, kan øvelserne hjælpe dig til at styrke, rense og afbalancere såvel det endokrine system, nervesystemet og kredsløbet. Det er ikke sådan, at øvelserne direkte går ind og helbreder sygdomme.

Men gennem afbalancering af de enkelte systemer kan de forebygger sygdomme.

 

Sindet påvirkes også af yoga.

Denne blide og rolige træningsform er i sig selv afstressende.

Men dyrket du Yoga regelmæssig, kan du også bevidst påvirke dit humør og dit sind. Især de følelsestilstande der skyldes hormonelle ubalancer.

Angst og stress får os til at udskille angst- og stresshormoner: Når vi bliver bange, opfanger sindet angsten og giver besked via hypofysen og hypothalamus til de endokrine kirtler om at udskille angsthormon.

På den måde kan bestemte følelsesmæssige tilstande påvirke de endokrine kirtler til at udskille hormoner, som f.eks. for meget stresshormon ved konstant stress. Men ved regelmæssig yogatræning kan du afbalancere systemet.

Yogaøvelserne går ind og »bearbejder«  de endokrine kirtler, der så afbalancerer udskillelsen af hormoner.

På den måde kan du f.eks. nedsætte dine endokrine kirtlers produktion af stresshormon, der så igen har en afstressende virkning på sindet.

 

I den oprindelige Yoga er ingen af positurerne tilfældige.

De er alle udarbejdet med et nøje kendskab til både anatomi og fysiologi. Ligesom rækkefølgen, positurerne udføres i, heller ikke er tilfældig.

Yogaøvelserne udføres stille og roligt, men i dyb koncentration, hvor opmærksomheden er rettet mod især åndedrættet og mod de muskler, man bruger i den aktuelle øvelse.

Opmærksomheden på åndedrættet er med til at lære os at trække vejret på en dybere og sundere måde.

Og det er med til at skærpe vores evne til at være bevidste om blot én ting.

Ofte er det svært at være åben og opmærksom, hvis forstyrrende følelser og tanker konstant strømmer igennem ens bevidsthed.

Derfor handler yoga også om at lære at fokusere på “ingenting” – eller at lukke alt det ligegyldigt ude. Koncentrationen om åndedrættet under yogaøvelserne er en god træning i dette.

Og du vil langsomt opøver evnen til kun at fokusere på din egen vejrtrækning – og til at lukke alt andet ude. Og det er dér, du finder din indre ro.

 

Yoga på din måde

Yoga er heldigvis indrettet, så du kan tage dét fra den, du vil.

Du kan dyrke den, som du vil og med det formål, som du synes passer dig bedst. Du kan f.eks. dyrke yoga, bare fordi du kan lide det, eller fordi du ønsker at være mere smidig og stærk.

Du behøver ikke nødvendigvis at dyrke yoga for at massere dine endokrine kirtler, for at lære at lytte til din sjæl eller for at opleve »følelsen af væren«.

Men dyrker hvis du yoga igennem en længere periode, vil du helt naturligt opnå yogaens mange forskellige fordele – for såvel krop og sjæl.