Føler du dig træt og mat, eller har du bare lyst til at forkæle dig selv, din veninde, partner eller familie, så er wellness måske lige sagen. Få et overblik over julewellness-mulighederne på nettet.

Wellness Denmark lancerer netop nu et opdateret tilbudssite www.visitdenmark.com/wellnesstilbud
med inspiration og gode wellnesstilbud – lige til at lægge under træet eller til lidt forkælelse i løbet af den travle julemåned.

Sitet præsenterer en række forskellige tilbud fra kvalitetsmærkede spa- og welnessudbydere over hele landet. Tilbuddene spænder fra eksempelvis rødvinsbad hos Fredericia Kurbad, all inclusive wellnessophold på Romulus, Skallerup Klit til jul og nytårsophold på Skodsborg.

“Der er en enorm fokus på skønhed, sundhed og velvære i øjeblikket. Det ses bl.a. i det store udbud af kosmetik- og kropsplejegaveæsker, der forhandles i butikkerne op til jul, men også på de mange gør-det-selv spaprodukter, der er kommet på markedet – senest hotelkæden Comwells “Spalosophy”-serie. Spa- og wellnessbehandlinger bliver mere og mere populært, det mærker vores medlemmer i Wellness Denmark”, fortæller Maria Haugaard Christensen, sekretariatsleder i Wellness Denmark.

“Jeg tror, at finanskrisen har været med til at forfine spaudbydernes produkt, og samtidig gøre det tilgængeligt for en bredere målgruppe. Hvor forbrugeren tidligere efterspurgte overdådige luksuspakker, er de i dag blevet mere bevidste og søger jordnære, sunde og bæredygtige produkter, som giver fysisk og psykisk velvære”.

Fakta:
Kvalitetsmærkeordningen Wellness Denmark et netværk for danske spa- og wellnessudbydere og produktleverandører, der sætter kvalitet og service i højsædet. Wellness Denmark arbejder for at udvikle og kvalitetssikre et konkurrencedygtigt wellnessprodukt på det danske markedet, og sikre forbrugerne gode oplevelser. Pt. er 28 udbydere kvalitetsmærket, mens 8 produktleverandører bakker op om foreningen.

Bag Wellness Denmark kvalitetsmærkeordningen står foreningen Aktiv Danmark, der er stiftet af VisitDenmark og en række andre organisationer og foreninger i det danske turisterhverv. Aktiv Danmarks formål er at sikre gæsterne gode og nærværende oplevelser i Danmark