Vinterbadning har længe haft mytelignende omstændigheder og en af de mest udbredte er at vinterbadning på lige fod med udholdenhedstræning, som f.eks. løb eller cykling, har haft smertelindrende og sundhedsfremmende effekt. Det skulle efter sigende hænge sammen med aktiviteten i vores røde blodlegmer.

Kroppen i chok
Når man springer i det vinterkolde vand (det behøver faktisk ikke at være meget under 10 grader) choker man kroppen og den begynder at udvikle cytokiner. Disse cytokiner er med til at bevare og endda forbedre vores immunsystem. Det har vist sig at vinterbadere har 40 % mindre luftvejsinfektioner.

En tysk undersøgelse har vist at vinterbadning fremmer aktivitet i de røde blodlegmer. Dette sker i særdeleshed ved udholdenhedstræning, som løb og cykling, hvilket man har vidst i mange år efterhånden. Denne aktivitet gør at vores celler ikke bliver harske, hvilket igen gør at vi kan ”trække i bremser” når vi snakker om livstruende sygdomme, som f.eks. kræft. Man vil nu videnskabeligt undersøge vinterbadningens effekt på udviklingen af netop dette område.

Vinterbaderne selv
Spørger man vinterbaderne selv, vil de sige at en sådan videnskabelig undersøgelse er spild af skattekroner – det har de vidst i mange år…….i hvert tilfælde at kontakten med det kolde vand er smertelindrende og sundhedsfremmende. Men om denne form for sundhedsfremmende aktivitet også kan være slankende, er et ubesvaret spørgsmål.

Slanker koldt vand?
Logikken er egentlig klar, men det er den jo i mange andre tilfælde, hvor noget helt andet viser sig: forbrændingen øges (dette er også undersøgt) når man kaster sig ud i det kolde vand, og øges forbrændingen, må man logisk tabe sig. Spørgsmålet er nu hvor stor slankende effekt det i virkeligheden har, at vinterbade.