Mange løbere har forståeligt nok svært ved at holde træningsintensite- ten oppe i vinterperioden. Kulde, mørke og dårligt føre på løberuterne stiller ekstra krav til beklædning, udstyr, disciplin og planlægning, hvilket ofte betyder færre tilbagelagte kilometer i løbeskoene og langt mindre fornøjelse undervejs. Det kan være vanskeligt at overbevise sig selv om, at en løbetur er sagen, når det regner, blæser i stormstyrke eller når det er minus syv grader og spejlglat på gaderne. Omvendt er det også svært at holde en stabil formkurve, hvis man kun løber to tredjedele af året og reelt starter fra nul hvert forår.

Hvis du har sådanne motivationsproblemer i vinterperioden, kan det eventuelt hjælpe at tænke på Kong Vinter som en tilbagevendende udfordring. Løbere kan som regel godt lide ud- fordringer, der handler om at løbe længere og hurtigere end tidligere. I forhold hertil er Kong Vinter en anderledes udfordring, og hvis du i selverkendelsens (vinter)lys kan stille din jagt på personlige rekorder på stand by et par måneder, så kan de skiftende vejrforhold og det deraf varierede vinterterræn både udgøre en kærkommen mental pause og skabe stor adspredelse i din træning. Faktorer, der måske oven i købet kan være med til at gøre det lettere for dig at nå dine personlige mål i den resterende del af året.

TRÆNING I BLØDT OG MUDRET TERRÆN
Den danske vinter byder oftest på skiftende vejr og terræn, og med det rigtige udstyr og gå- på-mod kan det betyde særdeles afvekslende træning. En stor del af den danske vinter er våd og blæsende, og i sådan et vejr er det rarest at træne i en skov eller park. Her er der gode chancer for læ, mens underlaget vil være blødt og mudret. Det bløde underlag er tungt at løbe i, og du skal arbejde mere for at komme fremad. Det betyder, at det er svært at holde farten oppe, men til gengæld træner du mu- skelstyrken på for- og bagsiden af benene samt i ryg, mave og arme. Du skal blot huske at holde dig oprejst og trække godt med armene – især, når du løber op ad bakke. Det gør det væsentligt lettere at stå fast og dermed også at løbe i blødt og kuperet terræn, hvis du investerer i et par løbesko med profil, dvs. enten i et par terrænsko eller en decideret cross pigsko. Dog skal du helt kunne undgå asfalt og andet hårdt underlag på løbeturen, hvis du vælger den sidstnævnte skoløsning.

TRÆNING I SNE OG FROST
Ganske få dage om året kan du også risikere at skulle ud at løbe i sne og frost. De fleste løbere viger for spejlglatte veje og med god grund: Når man først er faldet fire gange på vej ud af indkørslen, er det som om, man ikke orker flere blå mærker den dag. Men du kan faktisk godt gennemføre løbeture på sneglatte veje; de gør det hele tiden i Norge, Sverige, Island, Finland, Canada, USA osv. Igen handler det om at få fat i det rigtige fodtøj. Skal du løbe i isglat terræn, dvs. i sne- og frostvejr i skoven, så er det igen cross pigskoene, der skal på. Og gerne i en støvleudgave, da isen godt kan skære på anklerne, når du bryder igennem den med din vægt.
Skal du ikke ud i terrænet, men blot løbe på jævne, sneglatte veje, er succeskriteriet for at kunne gennemføre turen uden blå mærker, at dine løbesko kan stå fast på underlaget. Der er flere forskellige muligheder alt afhængig af kuldegrader og føre: Hvis der blot er faldet sne, vil du ofte kunne klare dig med dine terrænsko, dvs. med sko, der har en grovere profil end din normale løbesko. Alternativt kan du forsøge dig med at smøre skivoks på dine normale løbesko. Her gælder samme regler for smøring som med ski; nemlig at du skal smøre skosålerne med den voks, der passer til temperaturen udenfor. Er det spejlglat, er det nødvendigt at bruge pig- overtræk til løbeskoene. Det er et sæt af gummielastikker, der har små jernpigge i bunden, som skal krænges udover de normale løbesko. Overtrækkene fås i forskellige størrelser i de fleste løbe- og friluftsbutikker.

Træning i glat føre styrker din balanceevne og dine ledbånd i fodledene. Nogle løbere oplever, at de bliver ømme uvante steder i kroppen, når de har været ude at løbe på det glatte underlag. Det er et resultat af, at man spænder ekstra meget i kroppen, når man er bange for at falde, så husk så vidt muligt at slappe af undervejs. En forudsætning er naturligvis, at du tager dine forholdsregler. Der er ingen grund til at spæne af sted på de glatte veje – heller ikke med forholdsvis skridsikre sko.

TRÆNING I MØRKE
Det er meget forskelligt, hvordan man har det med at løbe i mørke: Nogen føler sig utrygge; andre synes, at det er superhyggeligt. Ét er dog sikkert: Det er uhyre vanskeligt at undgå at løbe i mørke, hvis man skal holde formen ved lige om vinteren. Skal du uden for bygrænsen, hvor der ikke er gadebelysning, er det nødvendigt med en ordentlig pandelampe. Pandelamper til løb findes i mange afskygninger og prisklas- ser, men fælles for dem er, at de ikke vejer mere, end at du næsten ikke kan mærke, at du har lampen på. Lampen nedsætter risikoen for, at du træder forkert eller lignende, fordi du ikke kan se, hvor du sætter fødderne.
Den gør også, at du kan ses af modkørende biler og andre trafikanter. Er du utryg ved at løbe alene, så inviter andre til at løbe med dig i pandelampens skær. Når du træner i mørke, bruger du synssansen på en helt anden måde end i lys. Der er ikke så meget at se på, og det betyder gerne, at du ret- ter fokus mere indad. Du vil sikkert opleve, at du pludselig hører dit åndedræt meget tydeligere end normalt, hvorfor løbeture i mørke kan være gode at træne åndedrætskontrol i, ligesom du – hvis du løber alene – med fordel kan arbejde med de mentale aspekter af din løbetræning på turene i mørke.