Han er i dag en af de førende stemmer i populærsfæren og på de sociale medier omkring træning. Og har positioneret sig som bannerfører for en videnskabeligt funderet praksis i forbindelse med træning med henblik på muskelvækst og dertil hørende træning og ernæring.

I oktober var han på besøg i Danmark for at holde foredrag arrangeret af Fitness Institute, hvor jeg havde lejlighed til at fange ham til et interview.

Tekst: Anders Nedergaard, PhD

Brad er en del af en ny generation af træningseksperter

Indenfor de seneste 5-10 år er der nemlig sket noget på den amerikanske fitnessscene. Der er begyndt at dukke folk op med en blandet praktisk og faglig baggrund, der bruger denne baggrund som platform for deres formidling om træning og livsstil, hvor debatten tidligere i meget høj grad har været domineret af tidligere eller nuværende fitness/bodybuilding atleter eller aldeles autodidakte “eksperter”. Mange af de sidstnævnte har godt nok prøvet at få det til at lyde fagligt, hvor dét, de sagde, var i konflikt med den videnskabelige litteratur eller bare var såkaldte broscience – selv fra folk med akademiske grader.

Men indenfor de seneste år er der som sagt kommet en håndfuld personer til fadet, som både har hands-on erfaring, de akademiske meritter i orden og som kan formidle med respekt for både praksis i træningsmiljøet og den akkumulerede videnskabelige viden. Det er folk som Brad Schoenfeld, Alan Aragon, Bret Contreras, Greg Nuckols, James Krieger og Layne Norton. Brad Schoenfelds profil er vokset frem sammen med dette miljø, samtidig med at hans egen karriere tog en interessant drejning.

Brad Schoenfelds vej fra personlig træner til “Mr. Science”

Brad eller Bradley, som han retteligt hedder, læste først management på college, og det var også i dét, han fik sin bachelor grad. Men interessen for træning, fitness og bodybuilding var der allerede før dét, hvilket førte ham ind på at læse, hvad der svarer til en kandidat i sportsvidenskab. Samtidig med det trænede han selv styrketræning og trænede andre. Det endte med, at Brad blev ført bort fra academia og blev selvstændig på fuld tid som personlig træner og gym-ejer. Og han trænede selv meget og stillede op i natural bodybuilding et par gange. Det brugte han de næste 20 år af hans liv på. Det var faktisk først helt oppe i 2006, hvor han fik tilbud om at undervise på en personlig træneruddannelse på Leman College i New York, at han samlede studiet til en mastergrad i sportsvidenskab/fysiologi op igen og fik færdiggjort den via et program på et universitet i Texas, hvor der var mulighed for at lave en stor del af det online. Han fik afsluttet sin master grad i 2008, og det var i perioden herefter, at han begyndte at tune sin profil på sociale medier mere over imod at tale om evidensbaseret praksis i forhold til træning. I 2010 begyndte han at kigge på, hvor der var muligheder for at lave en PhD og blev tilknyttet et PhD program i Provo, Utah, hvor man kunne gennemføre en stor del af uddannelsen online og endte i 2014 med sin PhD grad. Dette skete vel at mærke samtidig med, at han passede sin undervisningsstilling og stadig ejer sin personlig træningsvirksomhed.

Brads Schoenfelds virke som videnskabsmand

Den før omtalte nye generation af eksperter taler til et voksende segment, som værdsætter, at videnskaben har nogle fordele fremfor det typiske meget subjektive miljø, der findes omkring fitness og BB-atlter, når det kommer til at frembringe viden. I dét segment er der utroligt mange, der ser Brad Schoenfeld som indbegrebet af videnskabelig praksis.

Set fra en videnskabsmands perspektiv er Brad Schoenfelds faglige profil endnu ikke særligt “tung”. I 2010 udkom hans første artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Denne artikel var en oversigtsartikel, altså en slags sammenfatning over et afgrænset område af litteraturen, og det var de næste 6 også. I skrivende stund er han forfatter eller medforfatter på 51 pubmed-indekserede* artikler, hvoraf cirka en tredjedel er oversigtsartikler. De artikler, han har været med til at lave, som har fået mest opmærksomhed, har været en række meta-analyser**, hvor forfatterne har forsøgt at kortlægge, hvordan måltidstiming, træningsfrekvens, belastning og pauselængde i styrketræning påvirker muskeltilvækst. De har dét tilfælles, at de samler evidensen omkring nogle emner, der har udtalt populær interesse i træningsmiljøerne.

Så Brad har godt nok haft en imponerende produktion siden han vendte tilbage til studierne, men ud fra et stringent akademisk perspektiv er hans videnskabelige profil stadig lidt i den “lette” ende. Dels fordi man i det videnskabelige miljø betragter det lidt som mindre lødigt at lave oversigtsartikler end at lave artikler ud fra egne forsøg, og dels fordi mange af artiklerne er publiceret i tidsskrifter i den “lette” ende (typisk er “tungere” tidsskrifter mere restriktive omkring, hvad de vil publicere og stiller flere krav til udformningen af forsøg og artikler). Derudover er der helt sikkert også noget snobberi omkring, at forskning i muskelvækst ikke er lige så lødigt som forskning i performance optimering. Endelig er det også sådan i USA, at ansættelser på colleges betragtes som værende lidt mindre akademisk prestigiøse end ansættelser på universiteter.

Efter han erhvervede sin PhD grad, er Brad blevet associate professor (i en stilling der på dansk nok ville hedde undervisningslektor) på Leman College. Når så mange af artiklerne er baseret på litteraturarbejde og ikke hans egne forsøg, så er noget af svaret, at han er tilknyttet et college og ikke et universitet. Mens man typisk kan tage både bachelor og masters grader begge steder, så har universiteter udtalt forskningsaktivitet, PhD programmer og forskningsforankret uddannelse i almindelighed, mens colleges ikke har PhD programmer og kun i meget begrænset omfang forskningsaktivitet og forskningsforankret uddannelse.
Det har gjort, at Brad kun i meget begrænset omfang selv har haft mulighed for at lave videnskabelige forsøg. Man kan da også se, at de artikler, der er baseret på konkrete forsøg, hvor han er medforfatter, stort set allesammen har været afviklet hos andre forskningsgrupper.

Et 180-graders sving

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Brad efter 20-25 års træning af sig selv og andre har skiftet fra at have et primært praktisk/empirisk syn på træning til at sadle om til at være videnskabeligt funderet. For der findes masser af artikler og videoer fra før 2008 på internettet, og endda på hans egen hjemmeside, lookgreatnaked.com, hvor han giver udtryk for holdninger til træning, som absolut ikke er evidensbaserede.

Tilsvarende, når man kigger på de bøger, han har været forfatter på, kan man se, at frem til 2009 havde han skrevet 7 bøger, der alle sammen var rettet mod “kvindetræning”, og som ikke var synderligt evidensbaserede. Men derefter fik hans bøger en meget tydelig evidensbaseret retning først med hans “the MAX muscle plan” i 2012.

I starten af hans videnskabelige periode, kan man godt se at han stadig har slæbt nogle broscience ideer med sig f.eks. med hensyn til, hvor ofte musklerne bør trænes. Men dér har han faktisk ændret holdning efterhånden, som han er blevet klar over, at der havde videnskaben rent faktisk et andet svar. Og dét kræver altså sin mand at ændre holdning til ting efter 30 års praksis og bevidner hans dedikation til en videnskabeligt funderet tilgangsvinkel.

Enorm høj produktivitet

Det er uhyre interessant ud fra et marketingperspektiv, hvordan Brad efter 20-25 i en anden branche som midaldrende har gået fra slet ikke være videnskabeligt involveret i før 2008, er blevet “the Man” i forbindelse med evidensbaseret praksis vedrørende muskelvækst og den dertil hørende træning. Og særligt når man tænker på, at han træningsmæssigt er vokset op i bodybuilding miljøet, hvor man ofte kun har haft hånlige fnys tilovers for videnskaben.

Der findes helt sikkert folk, der har større viden, længere baggrund og større videnskabelig produktion om muskler og deres tilpasninger til træning bag sig (Brad har trods alt kun arbejdet videnskabeligt i 6-8 år). Forskellen imellem dem og ham er, at Brad efter eget udsagn har haft en helt klar strategi om at bruge sociale medier til at dele og interagere med offentligheden. Og det er nok i virkeligheden et område, hvor hans erfaring som selvstændig kommer ham til gode. Han har været vant til at tænke på at skaffe sig reklame og social media “reach”.

Men reach kræver også content, og her kommer hans enormt høje produktivitet i spil. Internettet hungrer efter relevant og nyt indhold, og det har Brad formået både at producere og fremlægge i et omfang, der ikke er set før. Samtidig med har han været meget aktiv indenfor det idrætsvidenskabelige selskab National Strength and Conditioning Association (NSCA) og det sportsernæringsvidenskabelige selskab International Society of Sports Nutrition (ISSN), hvilket både har givet yderligere muligheder for at få videnskabelig networking, og derudover virker disse selskaber også som stærke kommunikationsmæssige platforme til at kommunikere til segmentet af elitemotionister og trænere.

Udbredelsen af den her nye klasse af praktisk/teoretisk funderet eksperter er et relativt nyt fænomen, men et som er i gang med at brede sig. Man kan se, hvordan denne gruppe af overvejende amerikanske eksperter bliver inviteret til trænerkonferencer i hele verden, herunder for nyligt i både England og Norge. Og lur mig om ikke vi ser Brad Schoenfeld i Danmark igen, måske endda sammen med nogle af de andre “nye” eksperter. Segmentet af engagerede motionister, der gerne vil have mere videnskab, er heldigvis voksende.