velsmagende fastfoodFastfood udgør en stor andel af det mad, som danskerne indtager når de spiser ude, hvorfor der også er kommet mere fokus på denne type af mad og dets kvalitet og sundhed.

På DTU, Danmarks tekniske institut, har man i afdelingen fødevareinstituttet, forespurgt 800 danskere, i forbindelse med et projekt ved navn ”SpisVel”, om deres vaner og ønsker for fastfood og snackmåltider, når man er på farten.

Typisk vælger men fastfood produktet ud fra hvad der er nemt og bekvemt og ikke mindst det som er fristende i situationen og om det er rimelig i pris. Denne tendens viste resultaterne, at være meget tilbøjelig hos danskerne, men de er også bevidste om at størstedelen af fastfood udvalget udgør et usundt valg.

 

Giv os sundere alternativer!

Undersøgelserne viste at helt op til 60% af de udspurgte, spiser fastfood mindst en gang om måneden, men de indsamlede data viste også at 8 ud af 10 ville finde det fordelagtigt og ønskværdigt at fremtidens fastfood ville vægte den gode smag højere og at helt op til 78% af deltagerne, har et ønske om at der udbydes et større udvalg af sundere alternativer til forbrugerne, hvormed de også mener at man som forbruger i højere grad vil købe produkterne.

Dette viser, at der er et marked for sundere fastfood, idet forbrugerne har et ønske om at producenterne udvikler og markedsføre nogle sundere alternativer, som dermed i højere grad vil henvende sig til en større forbrugergruppe. Maden skal derudover være gennemskuelig for forbrugeren, så det tydeliggøres hvor sund maden er for den enkelte, hvilket kunne afhjælpes gennem næringsdeklarationer og oplysninger omkring de enkelte fødevarer, tilberedningsmetoderne eller at producenterne sigter efter at efterleve kravene for fuldkornsmærket og nøglehulsmærket, hvilket vil sikre at forbrugeren ikke vildledes men hjælpes til at tage et sundere valg.

 

Det skal være sundt, samt smage godt

Der er gode grunde til at producenterne bør prioriterer at udvikle nogle sundere alternativer, både at forbrugerne efterlyser det, men også at med den begrundelse, at fastfood udgør en stor andel af nogle danskeres energiindtag og at denne type af mad som oftest indeholder store mængder af mættet fedt og salt, hvilket kan have indvirkning på den enkeltes helbred og den samlede danske folkesundhed.

Overordnet set ønsker danskerne at fremtidens fastfood skal være sundere, samtidig med at det smager godt.

 

Af Nanna Aagaard Larsen