earphonesDer lyttes mest til krimier i forbindelse med træningen. Halvdelen af de over 1.000 danske deltagere i Storytels nye undersøgelse foretrækker at lytte til en lydbog under træningen, mens ca. hver tredje foretrækker musik. Mest populært er krimier og skønlitteratur.

Storytel.dk har spurgt deres brugere om deres motionsvaner. 85 procent af de mere end 1.000 adspurgte lytter til noget, når de træner. Danskerne lytter oftest til lydbøger under træningen, fordi det holder dem i gang. Danskerne foretrækker desuden at træne udendørs i det fri.

“Det er dejligt at se, at så mange anvender lydbøger, når de motionerer. Forhåbentlig bidrager lydbøgerne til, at man under træningen finder ro og tjekker ud af hverdagen. Eller at man måske kan finde lidt ekstra energi til f.eks. at løbe længere end normalt, fordi man bliver opslugt af bogen, ” siger Laura Groth, Country Manager hos Storytel.dk

Toplisten – genrer, vi lytter mest til, når vi træner:

  1. Krimier (53 %)
  2. Skønlitteratur (32 %)
  3. Fakta (6 %)

Toplisten –  det lytter vi mest til, når vi træner:

  1. Lydbøger (51 %)
  2. Musik (30 %)
  3. Intet (15 %)

Toplisten – vi foretrækker følgende træningsformer:

  1. Løbetræning (50 %)
  2. Cykling (35 %)
  3. Styrketræning (30 %)

Toplisten –  her træner vi:

  1. Udendørs (66 %)
  2. Fitnesscenter (28 %)
  3. Indendørs derhjemme (6 %)

Undersøgelsen blev foretaget blandt Storytel.dks medlemmer i juni måned. I alt deltog 1.077 Storytel-brugere. I Storytels app kan man finde listen ’Sprint med Storytel’ med et udvalg af krimier og romaner.

Storytel.dk er en digital abonnementsservice, som streamer bøger til din mobiltelefon. Du downloader en app til din mobil (iPhone og Android) og opretter et abonnement. Derefter kan du lytte og læse, så meget du vil. Bøgerne streames i formatet mp3, og du kan bl.a. nyde bøger offline, når du ikke har internet, indstille hastigheden på oplæseren eller størrelsen på teksten og bruge sleep-funktionen, så lydbogen ikke fortsætter efter, du er faldet i søvn. I Danmark koster et abonnement 99 kr. om måneden.